Kommuneplanens retningslinjer beskriver hvilke hensyn og afvejninger der indgår, når kommunen skal forholde sig til en ansøgning om tilladelse eller dispensation efter lovgivningen. Retningslinjerne udgør desuden grundlaget for kommunens naturforvaltning og andre tiltag til nye aktiviteter mv.
Kommuneplanens retningslinjer behandler i udgangspunktet de emner, der fremgår af planlovens §11a. Mange af retningslinjerne har tilknyttet specifikke arealudpegninger. Henvisninger til arealudpegninger, hvor hensyn og interesser skal varetages, fremgår af de konkrete retningslinjer.
Kommuneplanens retningslinjer er opdelt i tematiske grupper. Du kan se retningslinjer ved at klikke dig frem på temaerne i sidemenuen. De tematiske grupper har sammenhæng med temaerne under kommuneplanens vision og mål.
Se mere under intro og hvad er en kommuneplan?
Fakta:
Kommuneplanen for Kolding Kommune består af en fælles del for de 7 kommuner i Trekantområdet, og den lokale del for Kolding Kommune.
Kommuneplan 2025-2036 for Trekantområdet indeholder mange af kommuneplanens retningslinjer - også enkelte der alene er relevant for én af de syv kommuner.
Kommuneplan 2025-2036 er den 27. juni 2025 blevet offentliggjort på den nationale planportal www.plandata.dk. I den forbindelse er udarbejdet et antal kortbilag som PDF, hvoraf fremgår kommuneplanens arealudpegninger i tilknytning til retningslinjerne. De kortbilag kan ses og hentes herunder:
- Kortbilag 1 - Bymønster
- Kortbilag 2 - Byerne
- Kortbilag 3 - Landbrug
- Kortbilag 4 - Skovrejsning
- Kortbilag 5 - Lavbundsarealer
- Kortbilag 6 - Naturområder
- Kortbilag 7 - Økologiske forbindelser
- Kortbilag 8 - Det grønne Danmarkskort
- Kortbilag 9 - Landskaber og kulturhistorie
- Kortbilag 10 - Turisme og friluftsliv
- Kortbilag 11 - Trafikal infrastruktur
- Kortbilag 12 - Støjkonsekvenszoner
- Kortbilag 13 - Tekniske anlæg og forsyningsinfrastruktur
- Kortbilag 14 - Oversvømmelse og erosion