Anden planlægning

Grundvandsinteresser

Planområdet ligger delvist inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og delvist inden for et område med almindelige drikkevandsinteresser (OD). De nærmeste vandboringer til almen vandforsyning ligger over 1 km væk i nordvestlig og østlig retning. Disse er omfattet af 25 meters beskyttelseszoner jf. Miljøbeskyttelsesloven § 21 b, men ingen af beskyttelseszonerne er i berøring med planområdet. Der er desuden registreret en boring (DGUnr. 142.441) til almen vandforsyning ca. 80 meter øst for planområdet, men denne boring er jf. Jupiter-databasen (GEUS) uden aktiv tilladt indvindingsmængde. Boringer til ikke-almen vandforsyning af én eller flere husstande findes hele vejen rundt om planområdet.

Vindmølle- og solcelleanlæg er som udgangspunkt ikke grundvandstruende anvendelse, hvis der tages forskellige forholdsregler i forhold til bl.a. type og test for PFAS, hurtig oprydning ved ituslåede solceller og brand mv., hvorfor anlæggene ikke vurderes at udgøre en trussel for underliggende grundvandsmagasiner og almene drikkevandsinteresser. Kommuneplantillægget har supplerende bestemmelser, som gør opmærksom på områdets særlige drikkevandsinteresser og henviser til kommuneplanens generelle rammer vedrørende drikkevandsområder.
Desuden er forholdet vedrørende drikkevandsinteresser og grundvand nærmere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrapporten.

Påvirkning af landskabet

Ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal kommuneplantillæggets redegørelse (Jf. planlovens § 11e) belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig jf. § 2, stk. 6 i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.

Med henblik på at illustrere vindmøllernes visuelle påvirkning er der udarbejdet visualiseringer af anlægget, der indgår i vurderinger af anlæggets påvirkning af landskab i miljøvurderingsrapport for Vind- og solpark ved Farris. Visualiseringerne af de fire vindmøller er gennemført fra mange omkringliggende punkter, fra forskellige retninger, afstande og landskabssituationer. De giver et grundigt indtryk af det visuelt-æstetiske udtryk, man kan forvente ved opsætning af vindmøllerne.

Kommuneplantillægget muliggør opstilling af i alt fire vindmøller med en totalhøjde på maksimum 185 meter over byggemodnet terræn.

Som led i en realisering af planlægningen nedlægges én ældre vindmølle i den sydlige del af planområdet. I nærområdet vil der fortsat stå to ældre vindmøller, indtil de tages ud af drift.

Samlet set vurderes påvirkningen fra vindmøllerne, set fra nærområdet, at kunne opleves som et forholdsvis dominerende og forstyrrende element i landskabet. Vindmøllernes markante synlighed og kravene til lysafmærkning medfører, at de i de nære omgivelser fremstår tydeligt og i perioder, med bestemte vejrforhold, visuelt dominerende. På større afstande reduceres synligheden væsentligt som følge af terrænforhold, beplantning og den øgede afstand, og her vil påvirkningen derfor ikke opfattes som væsentlig. Samlet vurderes det derfor, at vindmøllerne vil medføre en væsentlig visuel påvirkning i nærområdet, men ikke på længere afstande.

Solcelleanlægget vil have en begrænset synlighed set fra området omkring energiparken, på trods af dets størrelse. Fra strækninger langs Højrup Overskovvej og Højrup Landevej mod syd-sydøst samt Farrisvej mod nord-nordvest, vil solcelleanlægget være synligt, primært ved etableringen og inden omgivende beplantning omkring anlægget er vokset op. Når den afskærmende beplantning er tilvokset, vil det afskærme for indsynet til solcelleanlægget og påvirkningen vil ikke være væsentlig. De øvrige tekniske anlæg: transformerstationer og batteriparker fylder visuelt ganske lidt sammenholdt med vindmøller og solceller, og de er desuden placeret centralt i planområdet, langt fra omboende. Disse anlæg vil ikke være synlige udenfor planområdet og vurderes ikke at have nogen visuel-landskabelig betydning for omkringliggende områder. Med afsæt i etablering af den afskærmende beplantning samt anlæggenes geografiske placering inden for planområdet, vurderes disse ikke at ændre ved den samlede visuelle påvirkning af solcelleanlægget.

For områderne ved Tågerup Enge gælder, at vindmøllerne primært vil være synlige fra de højereliggende terræner på begge sider af Nørreå. Fra selve ådalen vil synligheden begrænses til, hvor man står lavt i terrænet, og hvor der er beplantning i området, der skærmer for udsyn. Dog findes der også langs ådalen flere steder med udsyn til møllerne, da området generelt er let kuperet. Samlet vurderes vindmøllernes påvirkning af de landskabsoplevelser, der knytter sig til ådalene, engene og de omkringliggende terræner at være begrænset.

For områderne omkring Bastrup Skov gælder, at der generelt ikke er udsyn mod det åbne land fra selve skovstykkerne, og kun når man bevæger sig langs skovbryn eller på åbne områder mellem skovstykker, kan de nye vindmøller mod syd potentielt være synlige. På grund af den meget begrænsede synlighed vurderes vindmøllerne ikke videre at påvirke oplevelser, der knytter sig til skovområdet omkring Bastrup. Vindmøllerne vurderes derfor heller ikke at have væsentlig betydning for de udpegninger af henholdsvis bevaringsværdige landskaber samt større sammenhængende landskaber, der knytter sig til dette område.

Samlet set vurderes det, at energiparken, på trods af en vis synlighed af vindmøllerne fra enkelte højereliggende terræner og åbne strækninger, ikke medfører en væsentlig visuel påvirkning af de omkringliggende særlige landskaber. Synligheden omkring både Tågerup Enge og Bastrup Skov er generelt begrænset af terrænforhold, beplantning og skovstrukturer, og de landskabsoplevelser, der knytter sig til ådale, engeområder og skovlandskaber, vurderes derfor fortsat at kunne opretholdes uden væsentlige ændringer. Energiparken vurderes samlet set ikke at medføre en væsentlig påvirkning af de udpegede bevaringsværdige landskaber eller de større sammenhængende landskaber i området.

Forholdet vedrørende vindmølle- og solcelleanlæggets visuelle påvirkning af landskabet er nærmere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrapporten.

International naturbeskyttelse

Kolding Kommune har på baggrund af habitatdirektivet foretaget en vurdering af, om kommuneplantillægget kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder) samt dyre- og plantearter oplistet på habitatdirektivets bilag IV (de såkaldte bilag IV-arter) og på bilag til Bernkonventionen.

Natura 2000-områder

På baggrund af habitatdirektivet er der foretaget en vurdering af, om planlægningen kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder).

Der er gennemført undersøgelser af påvirkningen af alle omkringliggende Natura 2000-områder inden for 20 km afstand af planområdet, herunder N226 ”Svanemosen” ca. 6,2 km nordøst for planområdet, N91 ”Kongeå” ca. 7,5 km nordvest for planområdet, N92 ”Pamhule Skov og Stevning Dam” ca. 13 km syd for planområdet, N112 ”Lillebælt” ca. 13 km øst for planområdet og N86 ”Vejen Mose” ca. 16 km nordvest for planområdet. Udover naturtyperne er der 11 dyrearter og 17 ynglefuglearter på udpegningsgrundlaget for de omkringliggende Natura 2000-områder.

Det vurderes samlet, at planen ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter, naturtyper eller fugle på disse nærliggende Natura 2000-områders udpegningsgrundlag, samt deres bevaringsstatus, i hverken anlægs- eller driftsfasen. På baggrund af ovenstående kan det afvises, at planen vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne.

Forholdet vedrørende Natura 2000 er nærmere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrapporten.

Bilag IV-arter

På baggrund af habitatdirektivet er der foretaget en vurdering af, om lokalplanen kan medføre en væsentlig påvirkning af dyre- og plantearter oplistet på habitatdirektivets bilag IV (de såkaldte bilag IV-arter).

Planen kan påvirke enkelte beskyttede arter, som ikke er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000, men som kan findes i og omkring planområdet. Flagermus (flere arter), birkemus, stor vandsalamander, løgfrø, løvfrø, og spidssnudet frø er de bilag IV-arter, som forekommer eller vurderes at kunne forekomme i planområdet. Birkemus, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø vil ikke blive påvirket af planen, men flagermus og løvfrø kan blive påvirket af planen. Der bør anvendes afværgeforanstaltninger for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af disse arter.

Anlægsarbejdet i forbindelse med energiparken ved Farris vurderes ikke at medføre negativ påvirkning af flagermus i form af øget dødelighed, ødelæggelse af levesteder eller forsætlig forstyrrelse, da flagermusene let vil kunne undgå maskiner og materiel benyttet under anlægsfasen. I anlægsfasen fjernes der ikke bygninger eller træer med hulheder og sprækker, som kunne være raste- eller yngleplads for flagermus, og der fjernes heller ikke levende hegn eller andre naturelementer, som flagermus kunne benytte til fouragering eller som ledelinjer under deres spredning i landskabet. Anlægsarbejdet vil derfor ikke føre til kollisioner med flagermus eller ødelæggelse af levesteder for flagermus, og desuden udføres anlægsarbejdet ikke om natten, hvor flagermusene er aktive. Den eneste potentielle påvirkning under anlægsarbejdet knytter sig til støj fra ramning af stativer til solcellepaneler, og denne påvirkning afværges ved at begrænse ramningsarbejdet inden for 200 meter af naturområder til perioderne 1. april - 15. maj samt 15. august - 1. oktober, hvor flagermus er mindre sårbare overfor forstyrrelser.

Alle vigtige yngle-, raste- og fourageringsområder for flagermus i form af skove, levende hegn og beskyttede naturtyper vil blive bevaret. I driftsfasen vurderes vindmøllerne og solcelleanlæg derfor ikke at medføre ødelæggelse eller beskadigelse af vigtige yngle- og rasteområder, fordi de åbne marker, hvorpå vindmøllerne og solcelleanlægget opstilles, ikke indeholder vigtige levesteder for flagermus.

For at undgå en væsentlig påvirkning af flagermus på grund af kollisioner, anbefales det at gennemføre flagermusstop på alle fire vindmøller i perioden 15. juli - 15. oktober, for at undgå negativ påvirkning af områdets flagermusbestande. Ud over ovennævnte perioder anbefales det, at der desuden gennemføres flagermusstop på de to nordlige vindmøller (mølle 3 og 4) i perioden fra den 20. juni til den 15. juli. Vindmøllerne bør stoppes fra solnedgang til solopgang i de nævnte perioder, når samtlige af følgende kriterier er opfyldt:

• Middelvindhastigheden i nacellehøjde er under 8 m/s.
• Temperaturen ved møllerne er over 10 °C.
• Der ikke forekommer kraftig regn, defineret som nedbørsmængder på over 4 mm/time.

De anbefalede grænseværdier er baseret på flagermusenes tilstedeværelse og aktivitet i området, idet energiparken vurderes at være væsentligt for flagermus. Det anbefalede flagermusstop har dog betydelige konsekvenser for energiparkens produktion. Der kan etableres et overvågningsprogram for flagermus, efter vindmøllerne er opførte og sat i drift, der kan give mere detaljeret viden om flagermus i området. Formålet med en sådan opfølgende overvågning vil være at afklare, om kravene til flagermus stop kan lempes, og produktionen af grøn el dermed øges, i forhold til det forsigtighedsprincip, der er anbefalet her.

Hvis de anbefalede afværgeforanstaltninger for ramningsarbejder i anlægsfasen samt flagermusstop i driftsfasen gennemføres, vurderes energiparken samlet set ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af flagermus.

Ved paddeundersøgelsen blev der hovedsageligt registreret løvfrø ved temporære vandhuller på markerne. De resterende registreringer var ved § 3-beskyttede vandhuller som alle var lys-åbne og soleksponerede. Da planlægningen muliggør opførelse af solcelleanlæg på de åbne marker, hvor temporære vandhuller opstår i lavninger, kan dette have en væsentlig negativ påvirkning på løvfrøens ynglemuligheder. Det vurderes, at temporære vandhuller i lavninger som friholdes for solcelleanlæg og andre tekniske anlæg, med en respektafstand på mindst 10 meter, således at solceller ikke kaster skygge på vandhullerne kan fastholde områdets potentiale som ynglested for løvfrø. Disponeringen af planområdet er udformet, så en central placeret lavningm til solcelleanlæg friholdes for bebyggelse med solceller. For at forbedre yngelmulighederne for padder anbefales det derudover at gennemføre rydning af krat og buskads på sydsiden af § 3-beskyttede vandhuller i planområdet. Vandhullerne bliver således soleksponeret og vil dermed være mere attraktive vandhuller for padder og andet dyreliv.

I anlægsfasen kan der være en risiko for drab af løvfrø, hvis de vandrer ind i området, hvor der arbejdes. Da der forekommer en væsentlig bestand af løvfrø i den centrale del af planområdet, bør anlægsarbejde i denne del af planområdet tage specielle hensyn for at skåne løvfrøen, heriblandt at undgå eller minimere anlægsarbejde i løvfrøens aktive periode fra marts-oktober. Hvis anlægsarbejde i denne periode ikke kan undgås, bør der tages særlige foranstaltninger i forhold til indretning af byggeplads og brug af paddehegn. I paddernes aktive periode kan der opsættes et midlertidigt paddehegn rundt om aktive arbejdsarealer i planområdet for at undgå, at padder vandrer ind i arbejdsområdet.

Stor vandsalamander blev registreret ved to § 3-søer og en tidvis oversvømmelse i 2024. In-gen af disse ynglelokaliteter vil blive berørt af planlægningen, da de alle er lokaliseret udenfor eller ved afgrænsningen af planområdet. I forbindelse med realiseringen af planlægningen (anlægsfasen) kan der være risiko for trafikdrab af stor vandsalamander, hvis de vandrer ind i planområdet. Dette kan undgås ved opsætning af paddehegn i artens aktive periode.

De anbefalede foranstaltninger for at sikre bestande af løvfrø og stor vandsalamander vil generelt have en gavnlig effekt på områdets vandhuller og mulige levesteder for padder. Tiltagene vurderes derfor også at kunne sikre gode levevilkår for andre padder i området, herunder butsnudet frø og lille vandsalamander.

Hvis de anbefalede afværgeforanstaltninger for indretning af byggeplads og paddehegn i anlægsfasen samt friholdelse af lavning og rydning af krat omkring vandhuller i driftsfasen gennemføres, vurderes planen samlet set ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af løvfrø eller andre padder i området.

Det vurderes samlet set, at planen ikke vil påvirke Bilag IV-arter negativt, herunder områdets økologiske funktionalitet for arterne, hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Forholdet vedrørende bilag IV-arter er nærmere beskrevet og vurderet i miljøvurderingsrapporten.

Statslige anlæg

Gennemgangen af kommuneplantillæggets overensstemmelse med de nationale interesser.

3.2 Energiparken udpeget efter energiparkloven

Området ved Farris er udpeget som statslig energipark i henhold til Lov om statsligt udpegede energiparker fra 2024. Et flertal i Byrådet godkendte den 17. marts 2026, at Kolding Kommune fastholder sin støtte til, at området ved Farris udpeges som energipark.

Tillæg 10 til Kommuneplan 2025-2036 er således i overensstemmelse med bekendtgørelsen om udpegning af energiparker efter energiparkloven.

4.4 Kirkerne og kirkernes omgivelser

Med tillæg 10 til Kommuneplan 2025-2036 planlægges der for ændret arealanvendelse til solcelleanlæg og vindmøller i op til 185 meters højde. Der skal derfor tages hensyn til ind- og udsyn til kirkerne.

Ribe Stift har i forbindelse med høringen af berørte myndigheder oplyst, at stiftet ikke vurderer, at Jels Kirke vil blive påvirket af planlægningen. Haderslev Stift har anmodet om, at der redegøres for, om og hvordan planlægningen kommer til at påvirke Ødis, Lerte, Stepping, Sommersted og Frørup Kirke.

Planområdet er ikke beliggende inden for de udpegede kirkeomgivelser, kirkebyggelinjer eller Provst Exner fredninger omkring de ovenfor nævnte kirker.

Frørup, Ødis, Sommersted og Vamdrup Kirke er alle beliggende i en afstand af ca. 4 km eller mere fra planområdet, og der er ikke identificeret steder, hvor indsyn til de enkelte kirker eller udsyn fra kirkeområderne påvirkes af vindmøllerne eller solcelleanlægget i et omfang, der vurderes at have betydning for oplevelsen af kirkerne eller deres placering i landskabet.

For Stepping Kirke, beliggende ca. 1,6 km fra planområdet, vil en realisering af planlægningen medføre, at der kortvarigt fra marken sydøst for kirken vil være et indsyn med kirken i forgrunden og de fire vindmøller bag kirkebygningen. Det vurderes, at dette kun vil have begrænset betydning for det samlede indsyn til kirken fra kirkeområdet, da vindmøllerne ikke vil være synlige i retning mod kirken fra offentlige veje, stier og adgange til kirken i den resterende del af kirkeområdet. I forhold til udsynet fra kirken vil alene spidserne af vindmøllevingerne være synlige bag landsbyen og den beplantning, der omkranser kirken mod planområdet. Solcelleanlægget vil ikke være synligt fra Stepping Kirke.

For Lerte Kirke, beliggende ca. 1,5 km fra planområdet, vurderes solcelleanlægget ikke at påvirke hverken ind- eller udsyn fra kirken, idet anlægget vil være skjult bag den eksisterende bebyggelse langs Stenskærvej og dens tilhørende beplantning. Vindmøllerne i planområdet vil være synlige over bebyggelsen langs Stenskærvej. Dog vil Ny Midtjysk Motorvej, når den etableres, ligge foran vindmøllerne set fra Lerte Kirke. Motorvejsanlægget vil i fremtiden blive det mest dominerende tekniske anlæg i retning af vindmøllerne set fra Lerte Kirke.

5.2 Flyvepladser og indflyvningszoner

Planområdet ligger uden for servitutbelagte områder omkring flyvepladser, og planlægningen er derfor ikke i konflikt med gældende højdebegrænsninger fastsat af hensyn til luftfarten.

Den nærmeste flyveplads, Kolding Lufthavn, er beliggende ca. 6 km fra den nærmeste planlagte vindmølle. Planlægningen giver mulighed for solcelleanlæg og vindmøller med en totalhøjde på op til 185 meter uden for indflyvningsplanerne for Kolding Lufthavn.

Trafikstyrelsen blev i forbindelse med afgrænsningen af miljøvurderingsrapporten hørt som berørt myndighed for så hvidt angår afstand til flyveplads samt vindmøller, herunder placering af vindmøller på op til 185 meter totalhøjde.

Trafikstyrelsen har i deres høringssvar af 22. april 2025 oplyst, at på grund af den korte afstand til lufthavnen bør relevante myndigheder, herunder Naviair vurdere, om planlægningen udgør en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden, herunder potentielle påvirkninger af flytrafik og flyveveje till og fra lufthavnen, i overensstemmelse med miljøparameteret ”Befolkning og sikkerhed”.

Miljøvurderingsrapporten konkluderer, at planlægningen kan medføre en vis funktionel påvirkning af Kolding Lufthavns instrumentprocedurer, idet den nordligst placerede vindmølle i planområdet ligger i kanten af indflyvningszonen og med vingeoverslag nær denne. Dette kan under visse vejr- og vindforhold begrænse anvendelsen af landingsbanen for enkelte større flytyper, men det vurderes ikke at udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for lufttrafikken. Den samlede betydning for lufthavnens daglige drift samt den tilhørende lokale og regionale socioøkonomiske effekt vurderes at være begrænset.

Miljøvurderingsrapporten beskriver endvidere, at udfordringer i forhold til indflyvningen til Kolding Lufthavn kan afhjælpes ved udarbejdelse af opdaterede indflyvningsprocedurer ved indførelse af LPV (APV) samt LNAV/VNAV-procedurer for lufthavnens baner. Dette system er ikke implementeret i dag. Miljøvurderingsrapporten konkludere, at en sådan opdatering af indflyvningsprocedurer i øvrigt må anses for at være et fremtidigt krav til lufthavnen, uanset om vindmøllerne realiseres eller ej.

I overensstemmelse med Trafikstyrelsens høringssvar vil Trafikstyrelsen og Naviair blive hørt som berørte myndigheder i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene og miljøvurderingsrapporten.

5.3 Vej- og broanlæg

Tillæg 9 til Kommuneplan 2025-2036 er udarbejdet i forbindelse med lokalplan 1368-81 Solceller og vindmøller ved Farris for at muliggøre lokalplanlægning for fire store vindmøller, et større solcelleanlæg samt en batteripark til lagring af el med dertilhørende tekniske installationer.

Planmyndigheden har været i dialog med Vejdirektoratet, da et mindre areal af den vestlige del af planområdet ligger inden for vejinteressezonen til Ny Midtjysk Motorvej fra Haderslev til Give. På den baggrund skal der redegøres for, at planlægningen ikke ændrer eller har indvirkning på forudsætningerne for det planlagte vejprojekt med tilhørende VVM.

Der planlægges 40 meter ind i vejinteressezonen i overensstemmelse med tidligere dialog mellem European Energy og Vejdirektoratet. Planlægningen holdes uden for den fremtidige vejbyggelinje, som forventes fastlagt 60 meter fra den fremtidige vejmidte for Ny Midtjysk Motorvej. Ligeledes planlægges der heller ikke for anden arealanvendelse i den del af vejreservationen, hvor et fremtidigt regnvandsbassin forventes placeret.

Der er registreret otte flagermusarter i området: vandflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og brun langøret flagermus.

For flagermus vurderes planlægningen ikke at påvirke forudsætningerne for det planlagte vejprojekt med tilhørende VVM, idet eksisterende strukturer som skove, levende hegn og beskyttede naturtyper bevares og sikres gennem lokalplanens bestemmelser. I kan af planområdet langs dele af den nye Midtjyske Motorvej etableres afskærmende beplantning, som på sigt vil skabe nye ledelinjer for flagermus. Da disse ledelinjer forløber parallelt med motorvejen og ikke på tværs af den, vurderes de ikke at øge kollisionsrisikoen, men derimod at medvirke til at lede flagermusene væk fra potentielle kollisionspunkter med den fremtidige motorvejsstrækning.

Der er registreret forekomst af løvfrø og stor vandsalamander i og nær planområdet. Der er ikke registreret spidssnudet frø eller løgfrø i eller nær området.

For padder vurderes planlægningen heller ikke at påvirke forudsætningerne for det planlagte vejprojekt med tilhørende VVM. Padderne vil fortsat kunne benytte de eksisterende strukturer i området, som bevares og sikres gennem lokalplanens bestemmelser. Planlægningen stiller krav om ny afskærmende beplantning omkring solcelleanlæggene. Langs strækningen for Ny Midtjysk Motorvej etableres den afskærmende beplantning parallelt med vejinteressezonen. Beplantningen vurderes derfor ikke at skabe nye korridorer eller ledelinjer på tværs af motorvejsarealet, som kan øge risikoen for påvirkning af arterne eller ændre forudsætningerne for det planlagte vejprojekt.

Råvildt, dåvildt og kronvildt forekommer i området. På baggrund af Dansk Jægerforbunds bestandsestimater og arternes bevægelsesmønstre vurderes det, at især då- og kronvildt regelmæssigt bevæger sig gennem landskabet omkring planområdet.

Planområdet er disponeret, så vildtets bevægelighed opretholdes, efter planlægningens realisering, gennem etablering af faunapassager.

Lokalplan 1368-81 stiller krav om etablering af faunapassager gennem planområdet med en minimumsbredde på 50 meter. Faunapassagerne placeres i videst muligt omfang langs eksisterende hegn og forbinder skovarealer i og omkring planområdet.

Placeringen af faunapassagerne sikrer, at dyrene ikke ledes mod vejinteressezonen til Ny Midtjysk Motorvej. Arealerne inden for vejinteressezonen er samtidig ikke en forudsætning for funktionaliteten af faunapassagerne i planområdet. I den sydvestlige del af planområdet er faunapassagen disponeret, så der mellem vejinteressezonen og solcelleanlægget opretholdes en bredde på 50 meter.

Der skal deusden etableres beplantningsholme bestående af hjemmehørende buske og træer i faunapassagerne, som giver dyrene skjul og tryghed under passage. Hvor der etableres stier gennem faunapassagerne, stiller lokalplanen krav om tydelig adskillelse ved hjælp af beplantning, så passagerne fortsat fungerer som spredningskorridorer trods menneskelig færdsel.

Planområdets afgrænsning er fastlagt i dialog med Vejdirektoratet og på baggrund af gennemførte naturundersøgelser. Lokalplanens bestemmelser om områdets disponering, faunapassager, afskærmende beplantning og anlæggets udformning sikrer, at hensynet til vejinteresserne samt den økologiske funktionalitet og frie bevægelighed for områdets lokale bestande af flagermus, padder og vildt varetages.

Planområdet er således afgrænset og tilpasset vejinteressezonen, så der ikke sker såkaldt dobbeltplanlægning i modstrid med planlovens bestemmelser.

5.7 National Sikkerhed - Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen

Flyvestation Skrydstrup ligger ca. 16 km sydvest for planområdet.

Planområdet er beliggende uden for de servitutbelagte områder omkring flyvestationen, og planlægningen er derfor ikke i konflikt med de gældende højdebegrænsninger, der er fastsat af hensyn til luftfarten.

Planlægningen giver mulighed for solcelleanlæg og vindmøller med en totalhøjde på op til 185 meter uden for indflyvningsplanerne for Flyvestationen Skrydstrup.
På baggrund af afstanden vurderes planlægningen ikke at påvirke indflyvningsforholdene ved Flyvestation Skrydstrup eller Vojens Lufthavn.

I forbindelse med høringen af berørte myndigheder har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse oplyst, at solcelleanlægget ikke vil påvirke Flyvestation Skrydstrup negativt, forudsat at solcellepanelerne er antirefleksbehandlede og ikke overstiger en højde på 4 meter. Styrelsen har desuden oplyst, at vindmøllerne i planområdet skal lysafmærkes.

Begge forhold er sikret gennem henholdsvis kommuneplanlægning og lokalplanlægning.

Herudover vurderer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at planlægningen ikke vil påvirke instrumentprocedurerne ved Flyvestation Skrydstrup.

Forsvarsministeriet vurderer, at vindmøllerne ikke er i konflikt med Forsvarsministeriets eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs radarovervågning samt radio- og telekommunikation.

Vandplanlægning

I de statslige Vandområdeplaner 2021-2027 er der fastsat mål og indsatser med henblik på at sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande opfylder de fastsatte miljømål i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Vandområdeplaner skal sikre, at grundvand, vandløb, søer og fjorde opfylder miljømål om god økologisk tilstand. Derudover skal planerne være med til at sikre, at tilstanden ikke forringes for vandområderne. Miljømål for vandløb og søer omfatter både den kemiske og økologiske tilstand.

Grundvandet (det regionale og det dybe grundvand) i området er målsat til kvantitativ og kemisk god tilstand. Planen må således ikke give anledning til ændring af grundvandets tilstand.

I planens driftsfase medfører den ingen direkte udledninger til jord, vandmiljø og grundvand. Ved olieholdige dele af anlægget tages forskellige forholdsregler, hvis der ved et uheld skulle opstå læk. Derudover tages forholdsregler til sikring af, at solcellepanelers overflader ikke må indeholde skadelige niveauer af PFAS-stoffer. Batterienheder med tilhørende nettilslutning etableres på et underlag af stabilgrus og membran, med en hældning ned mod et opsamlingsbassin med prop til kontrolleret håndtering af evt. lækage eller slukningsvand, hvis der mod forventning skulle opstå en ulykke. Ligeledes er batterienheder monteret i en lukket container.

I planens driftsfase, vil grundvandsdannelsen kun påvirkes ubetydeligt, da befæstelsesgraden kun forøges minimalt inden for det samlede planområde. Regnvand der falder på befæstede arealer såsom arbejdsveje, arbejdsarealer og fundamenter til tekniske anlæg i transformerstationer vil delvist nedsive og delvist afstrømme til jord i umiddelbar nærhed. Vand der falder inden for planområdet, vil således nedsive lokalt, og den samlede vandmængde til den underliggende grundvandsdannelse vil være stort set uændret.

Samlet vurderes der at være lav risiko for forurening af jord, grundvand, og drikkevand i såvel anlægs-, drifts- og nedtagningsfase. Planen medfører ikke behov for grundvandssænkninger eller andre aktiviteter med betydning for grundvand under anlægsfasen, og i driftsfasen indeholder anlægget kun begrænsede mængder potentielt skadelige stoffer, som er lette at håndtere med passende afværgeforanstaltninger. Planen vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig negativ påvirkning af grundvand, grundvandsdannelse og områdets drikkevandsinteresser.

Det vurderes, at der ikke vil opstå en påvirkning, der kan forringe grundvandets kemiske eller kvantitative tilstand eller være til hinder for målopfyldelse af miljømål for grundvandsforekomsterne, hverken i anlægsfasen eller driftsfasen. Planen vurderes derfor ikke at have negativ påvirkning for målopfyldelsen for grundvandet i vandområdeplanerne.

Farris Bæk har forgreninger, der løber langs kanten af og delvist ind i den nordlige del af planområdet. Vandløbet er på de pågældende strækninger målsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Planen må ikke give anledning til negative ændringer af vandløbets tilstand. Med etableringen af energiparken udtages jord, der i dag driftes efter traditionel landbrugsdrift, hvilket vil mindske udvaskning af næringsstoffer og pesticider i vandområderne. Desuden kan planen realiseres uden direkte udledning til recipienter, idet der ikke er spildevand eller regnvandshåndtering, der gør det påkrævet. En realisering af planen vil ikke medføre en forringelse af tilstanden i de nærliggende vandløb eller søer eller hindre fremtidig målopfyldelse for disse.

Målsatte kystvand nærmest planområdet er Hejlsminde Nor, der er en del af Lillebælt, og er ca. 14 km øst for energiparken. Planområdet er beliggende indenfor farvandsoplandet tilhørende Vadehavet, og afvander til dette. Dog er udløbet til Vadehavet ca. 40 km vest for planområdet. Planens minimale påvirkning af afstrømningsforhold, og uden skadelig udledning af kemikalier eller miljøfremmede stoffer, gør at den ikke vil forringe nuværende tilstand, eller være til hinder for målopfyldelse i kystvandene.

Samlet vurderes planen ikke at forringe tilstanden i de nærliggende vandløb, søer eller kystvande eller hindre fremtidig målopfyldelse for disse. Planen vurderes derfor ikke at have negativ betydning i forhold til målsætninger for overfladevand i vandområdeplanerne. Tværtimod kan planen bidrage til at mindske udvaskning af næringsstoffer og pesticider og derved have positiv betydning for at opfylde disse målsætninger, da området fremover ikke vil blive dyrket landbrugsmæssigt.

Forholdet vedrørende vandplanlægning er nærmere beskrevet i miljøvurderingsrapporten.

Havstrategi

Danmarks Havstrategi fastsætter mål og indsatser for at opnå eller fastholde en god miljøtilstand i havets økosystemer i overensstemmelse med EU’s havstrategidirektiv, der er implementeret i lov om havstrategi.

Da planområdet ligger i en afstand af ca. 14 km til nærmeste havområde ved Hejls Nor har planen ikke betydning for en stor del af de målsætninger, der fremgår af havstrategien. Planen kan dog have en indirekte påvirkning, da bortstrømningen af vand fra planområdet i sidste ende vil ende i havet.

Realisering af planlægningen vurderes til ikke at forringe mulighederne for målopfyldelse i henhold til vandområdeplanen, da planen ikke vurderes at have indflydelse på vandløbets og grundvandets tilstand. Planen medfører ikke behov for midlertidige grundvandssænkninger under anlægsfasen og dermed heller ikke direkte påvirkninger af grundvand eller overfladevand. I driftsfasen sker der ikke udledninger fra vindmøller, solcelleanlæg eller øvrige dele, og der sker derfor heller ikke påvirkninger af grundvand eller overfladevand. Realisering af planen vil ikke forringe eller hindre målopfyldelse i havmiljøet som beskrevet i havstrategien.