Rammerne for lokalplanlægning er bindeleddet mellem overordnet planlægning og detailplanlægningen, og fastlægger den fremtidige anvendelse af arealer i kommunens 14 planlægningsdistrikter. Gennem lokalplanlægningen får kommuneplanen bindende virkning for kommunens borgere og grundejere.
Som hovedregel findes der ikke rammebestemmelser for det åbne land, men der er rammer for de afgrænsede landsbyer og en del fritliggende udlæg i landzone. For de områder, hvor der ikke er fastsat rammer, henvises til kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelse.
Byrådet har ifølge Planlovens § 12, stk. 2 og 3 pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen med kommuneplantillæg.
Inden for byzone og sommerhusområder kan byrådet jf. Planlovens § 12 modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, som er i strid med rammebestemmelserne – undtaget hvis området er udlagt til offentlig formål eller omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Rammebestemmelserne for enkeltområderne er udformet således, at den egentlige detailregulering og udformning ved større udstykninger og byggearbejder skal fastlægges ved lokalplanlægning.
I henhold til Planlovens § 14 kan byrådet nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke er i overensstemmelse med rammebestemmelserne og som kan forhindres ved en lokalplan. Et sådant forbud skal altid følges op af en lokalplan.
Rammernes opbygning
Rammerne for lokalplanlægningen består overordnet af generelle bestemmelser for alle rammeområder og generelle bestemmelser for de enkelte anvendelseskategorier. Herudover fastsættes specifikke rammebestemmelser for de konkrete rammeområder.
Det vil sige, at en ny lokalplan skal overholde både de generelle rammer for alle rammeområder, de generelle rammer for den pågældende anvendelse og de specifikke rammebestemmelser for det pågældende rammeområde.
De generelle rammebestemmelser tilsidesættes dog i det omfang, hvor de specifikke bestemmelser for et enkelt rammeområde går ud over, hvad der generelt er gældende.