Skovrejsning

Kolding Kommune ønsker at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgere, dyr og planter. Skovrejsningsområderne er udpeget ud fra behovet for grundvandsbeskyttelse, for at fremme bynært friluftsliv, skabe grønne forbindelseslinjer og mindske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Mere skovareal vil endvidere binde mere CO2 og er derfor et vigtigt redskab til at reducere klimapåvirkningen.

Skove og skovrejsning er et væsentligt element for landskabernes karakter og oplevelsesværdier, men nogle steder kan skovrejsning sløre de geologiske træk i landskaberne eller strukturerne i et kulturmiljø, ligesom det er uhensigtsmæssigt at rejse skov hvor der skal anlægges nye boliger eller veje. Derfor udpeges der også områder hvor skovrejsning er uønsket.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan 2025-2036 foretaget en revision af arealudpegningerne for skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Redegørelsen for de ændrede arealudpegninger kan ses under de to retningslinjer via disse links:

Gå til toppen af siden