2.1.1 Retningslinje for arealer til byudvikling

Vonsild er en attraktiv bydel, hvor der er kort til skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og dagligvarebutikker. Vonsild er blevet udbygget væsentligt mod øst i sammenhæng med udbygning i overensstemmelse for strukturplanen for Dalby-Vonsild. I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Kommuneplan 2025 har kommunen modtaget et ønske om udlæg af et areal i den vestlige del af Vonsild, ved Hjarupvej, og dermed tæt på mange af områdets byfunktioner.

Kommunen har vurderet at udlægget er egnet til byudvikling, dog med forbehold for trafik- og støjforhold som beskrevet herunder.

I boligområdets afgrænsning er der taget hensyn til natur- og landskabsinteresser, samt den økologiske forbindelse, som er udpeget omkring vandløbet Seest Mølleå og de tilgrænsende skrånende arealer, som udgør den sydligste ende af Hylkedalen. I kommuneplanen udlægges af samme årsag også et grønt rammeområde på disse arealer

Kommunen har vurderet at realisering af et boligområde lokaliseret her forudsætter at vejadgangen til det nye boligområde sker øst om ejendommen Hjarupvej 18, og der må forventes et afledt behov for at optimere krydset Hjarupvej-Hoppesvej, så der her skabes bedre oversigtsforhold, når trafikken i området vil blive øget.

Som indfaldsvej håndterer Vonsildvej en del trafik, hvilket også har konsekvens for de tilstødende veje, herunder også Hjarupvej. Kommunen har prioriteret midler til projektering af nyt signalkryds ved Hjarupvej-Vonsildvej og ved Catolhavegyden-Vonsildvej. Herudover er der allerede bevilliget midler der etablering af lyskryds ved Vonsildvej-Blåbærvej. Effekten og betydningen for den samlede trafikafvikling i området er kompleks og afhænger også af hvordan trafikken fremover fordeler sig på de tilstødende veje.
Kolding Kommune har fokus på trafikken i Vonsild og herunder effekten af de nævnte forhold. I forhold til det konkrete udlæg af boligområde er ansøger om arealudlæg bedt om at levere supplerende oplysninger, så det kan undersøges hvorvidt trafikken i området og til/fra et fremtidigt boligområde kan ske hensigtsmæssig, og med hvilke eventuelle nødvendige tilpasninger af den lokale trafikale infrastruktur, det forudsætter.

Området er beliggende øst for motorvejen, men i en afstand hvor det ikke kan udelukkes at grænseværdier for støjfølsom anvendelse som boliger kan overholdes inden for det udlagte område. For at få større sikkerhed for at der kan planlægges for et attraktivt boligområde, har kommunen bedt ansøger om at godtgøre, at grænseværdier for støjfølsom anvendelse som boliger kan overholdes inden for det udlagte område.

Afhængig af ovenstående undersøgelser og supplerende oplysninger, vil der i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplanen blive genovervejet, hvorvidt boligområdet udlægges i kommuneplanen.

Redegørelse for afvanding og overfladevand

Ifølge strømningsvejene og højdekurverne falder arealet mod nordøst til Seest Mølle Å. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Vandløbet løber i en markeret slugt, og vurderes at være robust med gode fysiske forhold og et godt fald. Vandløbet er miljømålsat med krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen en høj økologisk tilstand i forhold til smådyr og fisk. Den kemiske tilstand er god. Tilstanden er ukendt i forhold til bentiske alger. Vandløbet har på strækningen en ringe økologisk tilstand i forhold til planter og miljøkvalitetskravet er overskredet for et eller flere nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer.

I forhold til den ringe økologiske tilstand i forhold til planter vurderes dette at skyldes at overvågningsstationen er placeret på en trædækket strækning, hvilket naturligt gør at lyset og derved plantevæksten i vandløbet er mindre. Vandløbet har gode fysiske forhold og det vurderes ikke, at det er hydraulisk påvirkning, der giver den ringe økologiske tilstand for planter. I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding.

Med hensyn til overskridelsen i forhold til miljøkvalitetskravet for et eller flere nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer, så er det mængden af barium, zink og kobber, der er overskredet i vandløbet.

Det vurderes at de gode fysiske forhold i vandløbet gør, at der er mulighed for at opnå målopfyldelse. Ved at etablere et regnvandsbassin, der sikrer at vandet renses og forsinkes, vil de gode fysiske forhold kunne bibeholdes, og bassinet sørger for rensning af tag- og overfladevandet før udledning. Med hensyn til zink, kobber og barium skal det i forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af disse stoffer.

Kommuneplanens indhold vurderes ikke at medføre en forringelse af det miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Kommuneplanen sikrer sammen med lokalplan og udledningstilladelse, at der sker den fornødne rensning og forsinkelse før udledning til den miljømålsatte recipient.

Redegørelse for produktionsvirksomheder

Arealet er omfattet af 1.500 meters bufferzone til to produktionsvirksomheder af national interesse, beliggende i erhvervsområdet Industri Syd, nordøst for det nye udlæg.

De konkrete aktiviteter på virksomheden registreret på Jernet 4E består af garageanlæg, mindre oplag af bygge- og anlægsmaterialer samt transport. Der foregår ikke produktion på arealet.
Der er i fugleflugtslinje ca. 1.000 meter mellem virksomhedens og det nye udlægs nærmeste afgrænsninger.

De konkrete aktiviteter på virksomheden registreret på Jernet 29 består i dampvaskeri af tekstiler.
Der er i fugleflugtslinje ca. 1.300 meter mellem virksomhedens og det nye udlægs nærmeste afgrænsninger.

Området mellem de to virksomheder og det nye boligudlæg omfatter blandet by med erhverv, butikker, fritidsfaciliter, indfaldsvej og boliger.

Det nye udlæg til boligområde vurderes ikke at være belastet af hverken støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra den pågældende produktionsvirksomhed af national interesse.

Gå til toppen af afsnit

Et tidligere udlæg til erhvervsformål ved Nr. Bjertvej-Birkemosevej blev for nogle år siden ændret til planlægning for et boligområde, som nu er under realisering. I den forbindelse udarbejdede Kolding Kommune en strukturplan for en nordlig byudvikling omkring Birkemosevej, hvor den attraktive beliggenhed kan udnyttes under de nødvendige hensyn til landskabs- og naturinteresser. Desuden var der et behov for at forholde sig til en trafikal infrastruktur i området.

Sidenhen er lokalplanlagt for et nyt boligområde Bøgehøjgård nord for det nævnte tidligere erhvervsudlæg.

Kolding Kommune ønsker at udbygge bydelen i området og udlægger derfor et samlet byvækstområde bestående af to rammeområder til boligformål samt et rammeområde til erhvervsformål beskrevet under erhvervs-afsnittet.

Vejbetjening af boligområderne vil ske fra Birkemosevej og det samlede område vil trafikalt blive koblet på Fynsvej, hvor realisering af erhvervsudlægget nord herfor forudsætter en ny vej i rammeområde 0514-G2.

Redegørelse for kystnær lokalisering

Det følgende er supplement til kommuneplanens overordnede planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering af de nye byudviklingsområder, der er beliggende inden for kystnærhedszonen.

Arealerne omkring Birkemosevej er ikke omfattet af kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige landskaber. Kun det foreslåede rammeområde 0514-B4 øst for Birkemosevej er omfattet af kommuneplanens udpegning af større sammenhængende landskaber, baseret på udsigtsmulighederne omkring Elbodalen. Derfor er der i denne ramme sat krav om, at byggeri må opføres i maksimalt én etage.

Arealerne er i henhold til Kolding Kommunes landskabskarakterkortlægning ikke kystorienterede eller omfattet af det afgrænsede kystforland. De foreslåede rammeområder er placeret 2-3 km fra de nærmeste kyststrækninger langs Kolding Fjord mod syd samt Eltang Vig og Gudsø Vig mod øst. Området er beliggende bag eksisterende by i forhold til kysten langs Kolding Fjord og vil ikke være synligt fra denne kyst. I forhold til kysten i Gudsø Vig og Eltang Vig, er det primært på grund af terrænformerne og eksisterende skovområder mellem byudviklingsområdet og kysten, samt at området ikke er kystorienteret, at byudviklingsområdet ikke vil være synligt fra kysten.

Offentlighedens adgang til kysten bliver ikke påvirket af det foreslåede byudviklingsområde. Afstanden til kysten er 2-3 km og der vil som hidtil være adgang til kysten via eksisterende stier og veje i området.

Arealerne er beliggende i udkanten af landskabskarakterområdet Bramdrupdam Skovbylandskab og grænser op til landskabskarakterområdet Elbodalen mod øst og nord.

Bramdrupdam Skovbylandskab er præget af by og infrastruktur, men også af skove, marker og gårde. Landskabets terræn er de fleste steder jævnt. Det meste af landskabsområdet er dækket af by. Uden for byen er landskabet i denne østlige del af området præget af Lilballe Skov, Bramdrup Skov og Kolding Skov, der danner et usammenhængende skovbånd i landskabet. Landskabet har en betydelig teknisk prægning, der i høj grad kommer fra vejanlæg, herunder Sønderjyske Motorvej og Motorvejskryds Kolding samt flere store indfaldsveje og omfartsveje. Landskabet er vurderet karakteristisk og uden særlige oplevelsesværdier. Landskabet vurderes generelt robust overfor ændringer og er ikke sårbart overfor byudvikling, når den tilpasses landskabets karakter, hvilket i dette område særligt drejer sig om at opretholde den skovprægede karakter, som giver mulighed for at indpasse byrandene i landskabsbilledet.

De foreslåede byudviklingsområder grænser mod øst og nord op til det bevaringsværdige landskab i  landskabskarakterområdet Elbodalen. Terrænet i dette landskabsområde orienterer sig alle steder mod den markante geologiske struktur Elbodalen og dens sidedale, og landskabet er derfor kendetegnet ved gode udsigter. Udsigterne er især præget af dyrkede marker, der dækker et skrånende eller bakket terræn, samt små skove eller bevoksninger, der delvist omkranser markerne. Særligt sidedalene er i høj grad bevoksede. Den brede dalbund er dækket af lavbundsområder med moser og våde enge. Landskabet i Elbodalen er vurderet sårbart overfor byudvikling som påvirker de bærende karaktertræk, fx ved at brede sig ned ad dalsiderne. Ligeledes er der sårbarhed overfor byudvikling der påvirker de karakteristiske udsigter ved stort eller markant byggeri i byranden. Derfor stilles der krav om at bebyggelse i den østlige ramme 0514-B4 begrænses til én etage.

De foreslåede byudviklingsområder er afgrænset i forhold til terrænforholdene og følger overgangen mellem Elbodalen og det jævne landskab ovenfor dalsiden. Derfor er afgrænsningen også sammenfaldende med grænsen mellem to landskabskarakterområder. Byudviklingsområderne anvendes i dag som landbrugsjord og er ikke omfattet af natur interesser. En mindre del af arealet længst mod øst er omfattet af udpegningen af det geologiske beskyttelsesområde omkring Elbodalen. Denne udpegning omfatter et meget stort areal og afgrænsningen af det er mindre detaljeret end afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab. Det vurderes derfor, at den geologiske interesse knytter sig til Elbodalens udstrækning og terrænform og at der ikke er særlige geologiske interesser knyttet til den lille del af udpegningen der ligger ovenfor dalsiderne.

På baggrund af ovenstående vurderes de foreslåede byudviklingsområder at kunne indpasses i landskabet uden væsentlig påvirkning af kystlandskabet, det større sammenhængende landskab, de geologiske værdier og det tilgrænsende bevaringsværdige landskab.

Redegørelse for afvanding og overfladevand

Ifølge strømningsvejene og højdekurverne løber der et oplandsskel igennem området. Dette medfører at den nordlige del af området naturligt løber mod nord til Eltang Bæk. Den østlige del af området løber til et tilløb til Eltang bæk, men den sydvestlige del af området løber mod syd, under jernbanen og ender i Apotekergrøften.

Eltang Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Vandløbet vurderes at være robust med gode fysiske forhold og et godt fald. Vandløbet er miljømålsat med krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen en høj økologisk tilstand i forhold til smådyr og fisk. Tilstanden er ukendt i forhold til planter, bentiske alger, kemi og national specifikke stoffer.

Det vurderes at de gode fysiske forhold i Eltang Bæk gør, at der er mulighed for at opnå målopfyldelse. Store dele af Eltang Bæk er trædækket, hvilket naturligt gør at lyset og derved plantevæksten i vandløbet er mindre. Vandløbet har gode fysiske forhold og det vurderes ikke, at den hydraulisk påvirkning, ændrer på den økologiske tilstand for planter. I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding.

Ved at etablere et regnvandsbassin, der sikrer at vandet renses og forsinkes, vil de gode fysiske forhold kunne bibeholdes, og bassinet sørger for rensning af tag- og overfladevandet før udledning. I forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af nationalspecifikke eller kemiske stoffer.

Apotekergrøften er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Der er lavet et stort vådområde på den øvre del af Apotekergrøften, så en stor del af det tidligere vandløb er en opstemmet sø. Vandløbet er miljømålsat med krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen en god økologisk tilstand i forhold til smådyr. Tilstanden er ukendt i forhold til fisk, planter, bentiske alger, kemi og national specifikke stoffer.

Vådområdet gør at der er en naturlig buffer før udledning til den del af vandløbet, der har mulighed for at opnå målopfyldelse. Dette medfører, at det er vådområdet, der har indflydelse på målopfyldelsen og ikke den planlagte udledning fra det opstrøms liggende boligområde. I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding. Ved at etablere et regnvandsbassin, sikres det at vandet renses og forsinkes, så der ikke sker en negativ påvirkning af vådområdet og det nedstrøms liggende vandløb. I forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af nationalspecifikke eller kemiske stoffer.

Kommuneplanens indhold vurderes ikke at medføre en forringelse af de miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Kommuneplanen sikrer sammen med lokalplan og udledningstilladelse, at der sker den fornødne rensning og forsinkelse før udledning til de miljømålsatte recipienter.

Gå til toppen af afsnit

Almind-Viuf udgør et lokalområde hvor der med skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og dagligvarebutik er god basis for at udlægge yderligere boligområde.

I den sydlige del af Viuf er der tidligere udlagt boligområder, og der er påbegyndt udvikling af et af delområderne.

For yderligere at understøtte bosætning i området udlægges et nyt område nord for Donsvej, vest for Storgaden, og i forlængelse af eksisterende rammeområde i Viuf.

I den senere konkrete planlægning af området skal der afklares en hensigtsmæssig vejbetjening af området, og hvor der er taget højde for ikke at forringe forholdene for de aktive trafikanter i området, som cyklister og gående.

Redegørelse for afvanding og overfladevand

Området falder naturligt mod øst og tag- og overfladevand skal her forventeligt håndteres i de eksisterende regnvandsledninger, der løber til et regnvandsbassin med udledning til Barbrekær Grøft, der løber til Almind Å og videre til Dons Nørresø. Det eksisterende bassin er utidssvarende og der er en igangværende dialog med BlueKolding om forbedring af dette bassin. Hvis dette område skal udstykkes skal det indtænkes i samme bassin, så der er kapacitet i bassinet til det nye område.

Barbrekær Grøft er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Vandløbet vurderes at være robust med gode fysiske forhold og et godt fald. Vandløbet er miljømålsat med krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen en god økologisk tilstand i forhold til bentiske alger. Vandløbet har en moderat økologisk tilstand i forhold til smådyr. Tilstanden er ringe i forhold til planter. Vandløbet har en dårlig økologisk tilstand i forhold til fisk, og tilstanden i forhold til kemi og national specifikke stoffer er ukendt.

Der er lavet en del vandløbsforbedrende projekter i Barbrekær Grøft på strækningen ovenfor Hauerballevej, der forbedrer de fysiske forhold i vandløbet og der er åbnet en længere rørlagt strækning. Renseanlægget der før ledte vand til dette vandløb er lukket og regnvandsbassinet fra byen i oplandet er udvidet med bedre rensning til følge. I 2023 er der lavet en nyere faunabedømmelse, der viser en faunaklasse 6, der indikerer høj økologisk tilstand. I forhold til planter er der også foretaget en nyere bedømmelse i 2023, der viser at vandløbsstrækningen er domineret af sideskærm, vandmynte og dueurt, der indikerer at vandløbet er kommet tættere på god økologisk tilstand. I forhold til fisk, så skyldes den dårlige tilstand, at der er begrænset adgang til havet pga. de nedstrømsliggende søer og spærringen ved Harteværket. De gode fysiske forhold og den forbedrede vandkvalitet vurderes, hvis der var adgang for fisk til systemet, at kunne bidrage til at opnå god økologisk tilstand i forhold til fisk. I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding.

Det vurderes at de gode fysiske forhold i Barbrekær Grøft gør, at der er mulighed for at opnå målopfyldelse. Ved at etablere et regnvandsbassin, der sikrer at vandet renses og forsinkes, vil de gode fysiske forhold kunne bibeholdes, og bassinet sørger for rensning af tag- og overfladevandet før udledning. Det nye bassin forbedrer samtidig rensning og forsinkelse af den eksisterende udledning. I forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af nationalspecifikke eller kemiske stoffer.

Kommuneplanens indhold vurderes ikke at medføre en forringelse af de miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Kommuneplanen sikrer sammen med lokalplan og udledningstilladelse, at der sker den fornødne rensning og forsinkelse før udledning til de miljømålsatte recipienter.

Gå til toppen af afsnit

Almind-Viuf udgør et lokalområde hvor der med skole, daginstitution, fritidsaktiviteter og dagligvarebutik er god basis for at udlægge yderligere boligområde.

I Almind er der planlagt for boligudbygning i den østlige del af byen ved Almind Østergade. De seneste år er der desuden bygget og indflyttet i nye boligområder omkring Vestergade, ved henholdsvis Hedevej og på Lærkevænget.

For yderligere at understøtte bosætning i området udlægges et nyt område, på arealer henholdsvis nord og syd for Vestergade vest for Almind.

Udlæggets afgrænsning tager højde for natur- og landskabsinteresserne omkring Almind Ådal og varetager den økologiske forbindelse mellem naturudpegninger i området ved at der også oprettes et rekreativt rammeområde.

Udlægget vil særligt på arealer nord for Vestergade, men også i forhold til de sydlige arealer medføre en udbygning af byen til en naturlig grænse mellem byen og det åbne land. Byrandens placering er således velafvejet i forhold til hensyn til landskab, levende hegn og økologisk forbindelse.

I den senere konkrete planlægning af området skal der være fokus på at sikre en god sammenhæng med den øvrige by, herunder for de aktive trafikanter i området, som cyklister og gående.

Redegørelse for afvanding og overfladevand

Området er overvejende moræneler og ikke velegnet til nedsivning. En stor del af området har terrænnært grundvand (<1m), og er derfor med stor sandsynlighed ikke velegnet til nedsivning. Området bør separatkloakeres.

I forbindelse med separatkloakering vil den naturlige strømningsvej være mod nordvest nord om ejendommen på Vestergade 67. Ifølge kortlaget over markdræn løber der et dræn i denne strømningsvej (opgivet til 6-8 tommer). Drænet løber til et lille tilløb til Almind Å.

Tilløbet til Almind Å er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser og er ikke målsat i de statslige vandområdeplaner, men selve Almind Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser og er målsat i de statslige vandområdeplaner. Almind Å vurderes at være robust med gode fysiske forhold og et godt fald. Vandløbet er miljømålsat med krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen en god økologisk tilstand i forhold til smådyr. Vandløbet har en moderat økologisk tilstand i forhold til planter. Tilstanden er ringe i forhold til fisk og tilstanden i forhold til bentiske alger, kemi og national specifikke stoffer er ukendt.

Med hensyn til den ringe økologiske tilstand i forhold til fisk så skyldes dette at Almind Å og Donsrod Å løber sammen i Søndersø og herfra videre til Harteværket, hvor der ikke er nogen passagemulighed. Ørredbestanden i de to vandløb består således udelukkende af afkom fra bækørreder og evt. søørreder. På stykket fra tilløbet af Babrekær Grøft til udløbet i Nørresø er der gode fysiske forhold. Der forekommer gydegrus på det meste af strækningen samt mange sten. Der er vanddybder til såvel yngel som til ældre fisk. De gode fysiske forhold og den forbedrede vandkvalitet vurderes, hvis der var adgang for fisk til systemet, at kunne bidrage til at opnå god økologisk tilstand i forhold til fisk. I forhold til planter er der foretaget en nyere bedømmelse i 2023, der viser en stor grad af sideskærm og manna sødgræs, der indikerer at vandløbet er kommet tættere på god økologisk tilstand.

I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding.

Der er lavet en del vandløbsforbedrende projekter i Almind Å og dens opland, der forbedrer de fysiske forhold i vandløbet. Renseanlægget der før ledte vand til dette vandløb er lukket og regnvandsbassiner fra byen i oplandet er udvidet med bedre rensning til følge.

Det vurderes at de gode fysiske forhold i Almind Å gør, at der er mulighed for at opnå målopfyldelse. Ved at etablere et regnvandsbassin, der sikrer at vandet renses og forsinkes, vil de gode fysiske forhold kunne bibeholdes, og bassinet sørger for rensning af tag- og overfladevandet før udledning. I forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af nationalspecifikke eller kemiske stoffer.

Kommuneplanens indhold vurderes ikke at medføre en forringelse af de miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Kommuneplanen sikrer sammen med lokalplan og udledningstilladelse, at der sker den fornødne rensning og forsinkelse før udledning til de miljømålsatte recipienter.

Redegørelse for produktionsvirksomheder

Arealet er i den allersydligste del overlappende med 1.500 meters bufferzone til en produktionsvirksomhed af national interesse, beliggende i erhvervsområdet Bramdrup Mark, syd for det nye udlæg.

De konkrete aktiviteter på den registrerede virksomhedsadresse er transport.
Der er i fugleflugtslinje ca. 1.450 meter mellem virksomhedens og det nye udlægs nærmeste afgrænsninger.

Det nye udlæg til boligområde vurderes ikke at være belastet af hverken støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra den pågældende produktionsvirksomhed af national interesse.

Gå til toppen af afsnit

Lunderskov er en attraktiv bosætningsby og har som centerby et bredt udbud af både privat og offentlig service. Byen er også stationsby og ligger desuden godt i forhold til det overordnede vejnet.

Den seneste større boligudbygning i byen er sket i området nord for Dollerup Sø i den vestlige del af byen. Der er stadig nogle ledige byggegrunde i området, men det nærmer sig at området er fuldt udbygget. I nyere tid er også lokalplanlagt for nyt boligområde ved Kirkevejen i den sydøstlige del af byen.

Lunderskov har en bystruktur, der er defineret af områdets landskabstræk omkring ådalen samt udbygget omkring togstationen og jernbanens forgrening mod vest og syd, samt de to aktive erhvervsområder langs de overordnede veje, Koldingvej og Gl. Lunderskovvej. På den ene side er det med til at sikre at byen er præget af flere grønne kiler og hvor mange af byens boligområder er i kontakt med landskabet og det omgivende åbne land. På den anden side medfører det også en række begrænsninger for, hvor det er muligt at lokalisere nye boligområder, og hvor disse områder tilmed kan være forbundet godt med de øvrige dele af byen.

På ovenstående baggrund udlægges der i kommuneplanen et nyt boligområde i den sydøstlige del af byen, nord for Sydbanevej. Området er beliggende syd for det omtalte nye lokalplanlagte område ved Kirkevejen.

Det nye boligudlæg skal ligeledes vejbetjenes fra en ny adgangsvej fra Kirkevejen i den østlige del af udlægget.

Af hensyn til at varetage vandhåndtering fra det nye boligområde, og blandt andet for at sikre en god indpasning i landskabet, oprettes et rekreativt rammeområde tilstødende det nye boligområde mod vest.

Ved yderligere udbygning af byen i en sydøstlig retning, vil der i forbindelse med realisering af boligområdet være fokus på at skabe bedre forbindelser på tværs af byen, herunder for at aktive trafikanter kan bevæge sig på tværs af banestrækningen, og dermed mellem byens østlige og vestlige bydele som også rummer forskellige byfunktioner.

Redegørelse for afvanding og overfladevand

Dakaledningen løber igennem dette område og det vil være denne ledning vandet fra området naturligt skal igennem for at ende i Dollerup Engsø og videre til Drabæks Mølleå. Ledningen er ifølge gældende spildevandsplan et spildevandsteknisk anlæg. Dette medfører at BlueKolding kan udnytte dette til at afvande området. Der skal dog indtænkes et eller flere forsinkelsesbassiner før udledning til Dollerup Engsø, da systemet på nuværende tidspunkt er uforsinket. Forsinkelsen skal også sikre jernbanen og der kan komme krav til sikring til mere end en 5 års hændelse.

Sidetilløbet og Drabæks Mølleå er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Drabæks Mølleå er miljømålsat med krav om godt økologisk potentiale. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen et godt økologisk potentiale i forhold til smådyr. Tilstanden i forhold til fisk, planter, bentiske alger, kemi og national specifikke stoffer er ukendt.

Drabæks Mølleå er på den strækning der udledes til præget af den stuvningszone der er bag ved stemmeværket ved Drabæks Møllesø, hvilket medfører at vandet er stillestående. Dette medfører at vandløbet på strækningen har en lempet målsætning. Der ligger en målestation lidt længere opstrøms, men stadig i stuvningszonen. På denne station er der ikke fundet nogle ørreder ved sidste befiskning i 2023 og vandløbet er domineret af arter som skalle og trepigget hundestejle, der er bedre tilpasset til det mere stillestående vand. Stemmeværket ved søen og selve søen gør det svært for ørreder at tilgå de opstrømsliggende strækninger. Det vurderes ikke at være udledninger af overfladevand der giver den dårlige tilstand i forhold til fisk og udledningen vurderes ikke påvirke vandløbets mulighed for målopfyldelse negativt. Med hensyn til planter bærer strækningen præg af det stillestående vand og søen nedstrøms. I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding. Udledningen vil i dette tilfælde blive forsinket og renset i et bassin i området og derudover vil vandet blive renset yderligere ved ophold i Dollerup Engsø før udledning til Drabæks Mølleå. Det vurderes ikke at udledningen vil have en effekt på plantesamfundet og de bentiske alger i vandløbet.

Det vurderes at etablering af et regnvandsbassin, der sikrer at vandet renses og forsinkes, vil medvirke positivt til vandkvaliteten i det nedstrøms vandløb. Det nye bassin forbedrer samtidig rensning og forsinkelse af den eksisterende udledning. I forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af nationalspecifikke eller kemiske stoffer.

Kommuneplanens indhold vurderes ikke at medføre en forringelse af de miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Kommuneplanen sikrer sammen med lokalplan og udledningstilladelse, at der sker den fornødne rensning og forsinkelse før udledning til de miljømålsatte recipienter.

Redegørelse for produktionsvirksomheder

Arealet er omfattet af 1.500 meters bufferzone til en produktionsvirksomhed af national interesse, beliggende nordøst for det nye udlæg.

De konkrete aktiviteter på den registrerede virksomhedsadresse er udvikling af prototyper og materialetest i forhold til vindmøllevinger. Der foregår ikke større produktion på området.
Der er i fugleflugtslinje knap 500 meter mellem virksomhedens og det nye udlægs nærmeste afgrænsninger.

Det nye udlæg til boligområde vurderes ikke at være belastet af hverken støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra den pågældende produktionsvirksomhed af national interesse.

Gå til toppen af afsnit

Christiansfeld har blandt andet som følge af byens historie og udpegning som verdenskulturarv nogle særlige kvaliteter som bosætningsby og ramme for hverdagslivet. Som centerby har den desuden et bredt udbud af både privat og offentlig service.

De seneste år er et nyere boligområde i den østlige del af byen ved Allervej / Sønderkobbel godt i gang med at blive udbygget.

Lokalsamfundet har i sin borgerplan for Christiansfeld fra 2022 peget på, at der ønskes en sydøstlig udbygning af byen. I planen er beskrevet en langsigtet byudvidelse, som kobler sig på byen, blandt andet med respekt for den eksisterende kulturarvsby. I borgerplanen foreslås det, at der sker byvækst på den sydlige side af Taps Å, som samtidig udnyttes til at skabe en grøn kile med rekreative forbindelser på tværs og mellem den eksisterende by og den nye bydel.

Kolding Kommune har på den baggrund brugt kommuneplanarbejdet til at undersøge at identificere egnede arealer i området. Herunder er vurderet på hvordan en fremtidig bystruktur kan indpasses i landskabet og hvor overfladevand kan håndteres ved hjælp af naturlige strømningsveje i området. Der har desuden været fokus på at få påbegyndt en byudvikling i området som også tager højde for en byudbygning på langt sigt, herunder i forhold til nye byområders kobling på den eksisterende by og den trafikale infrastruktur.

På baggrund af ovenstående har Kolding Kommune prioriteret at udlægge et nyt boligområde i den sydlige del af byen, mellem Haderslevvej og Favstrupvej. Vejadgangen til det nye område skal ske fra Haderslevvej, mens der er mulighed for en stiforbindelse nordfra til området, fra Favstrupvej.

I forbindelse med afgrænsningen af det nye boligområde har det været afgørende at placere en fremtidig sydlig byrand, hvor der tages højde for den mere langsigtede byudvidelse, som på sigt kan ske nord for Favstrupvej og længere mod nordøst. Se desuden under perspektivområder på denne side, hvor der er beskrevet potentialer for fremtidigt boligområde syd for Christiansfeld, som vil skulle udlægges i forbindelse med  senere revisioner af kommuneplanen.

Redegørelse for afvanding og overfladevand

Området falder naturligt mod nord til Surmose Bæk. Udledningspunktet vil være lidt opstrøms den rørlagte strækning af Surmose Bæk.

Surmose Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Vandløbet vurderes på strækningen at være robust med gode fysiske forhold og et godt fald. Vandløbet er miljømålsat med krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har, ifølge MiljøGis for vandområdeplan 3, på strækningen en god økologisk tilstand i forhold til smådyr og fisk. Tilstanden er ukendt i forhold til planter, bentiske alger, kemi og national specifikke stoffer. I 2023 er der lavet en nyere faunabedømmelse, der viser en faunaklasse 7, der indikerer høj økologisk tilstand. I forhold til fisk er der ifølge DTU Agua’s ørredkort en høj økologisk tilstand umiddelbart opstrøms rørledningen.

I forhold til planter løber vandløbet på en trædækket strækning, hvilket naturligt gør at lyset og derved plantevæksten i vandløbet er mindre. Herudover løber vandløbet dybt i terræn, hvilket gør at kantvegetationen skygger for de egentlige vandplanter. Vandløbet har gode fysiske forhold og det vurderes ikke, at det er hydraulisk påvirkning, der giver den ringe økologiske tilstand for planter. I forhold til bentiske alger er de vigtigste påvirkninger alkanitet og de vandkemiske forhold (phosphat og nitrat). Da der er tale om befæstede arealer i et boligområde og bassinløsningen indeholder rensevolumen vil udledningen af organiske stoffer og stoffer der påvirker ph og derved alkanitet være begrænset. Ved udløbet til vandløbet vil der samtidig ske en yderligere fortynding.

Det vurderes at de gode fysiske forhold i Surmose bæk gør, at der er mulighed for at opnå målopfyldelse. Ved at etablere et regnvandsbassin, der sikrer at vandet renses og forsinkes, vil de gode fysiske forhold kunne bibeholdes. I forbindelse med en udledningstilladelse vurderes om bassinrensning er nok eller om der skal yderligere tiltag til for at begrænse udledningen af nationalspecifikke eller kemiske stoffer.

Kommuneplanens indhold vurderes ikke at medføre en forringelse af de miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål. Kommuneplanen sikrer sammen med lokalplan og udledningstilladelse, at der sker den fornødne rensning og forsinkelse før udledning til de miljømålsatte recipienter.

Redegørelse for produktionsvirksomheder

Arealet er omfattet af 1.500 meters bufferzone til en produktionsvirksomhed af national interesse, beliggende nord for det nye udlæg.

Den registrerede virksomhed er et mejericenter, hvor miljøtilsynet er delt mellem staten og kommunen.
Der er i fugleflugtslinje knap 700 meter mellem virksomhedens og det nye udlægs nærmeste afgrænsninger.

Kommunen vurderer ikke umiddelbart, at det nye udlæg til boligområde er belastet af hverken støj, lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier fra den pågældende produktionsvirksomhed af national interesse. Der vil i forbindelse med den efterfølgende konkrete planlægning blive vurderet på behov for, hvorvidt det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om ny bebyggelses højde og placering eller afværgeforanstaltninger, som sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes.

Gå til toppen af afsnit

Øst for Harte har der i de seneste kommuneplaner været udlagt arealer til et fremtidigt boligområde. Arealer har gennem længere tid været forsøgt planlagt konkret. Det har ikke været muligt at tilvejebringe et projekt, hvor grænseværdier for støjfølsom anvendelse som boliger kan overholdes inden for det udlagte område. Det skyldes de væsentlige støjpåvirkninger fra nærliggende motorvejsstrækninger både øst og nord for området.

På den baggrund har Kolding Kommune besluttet sig for at udtage det pågældende udlæg til boligformål.

På baggrund af miljøkonflikter mellem motorvejstrafikken og fremtidig støjfølsom anvendelse som boliger samt under hensyn til natur og landskab i området er det ikke muligt at finde nye egnede arealer til byvækst i tilknytning til Harte. Byen vil derfor i udgangspunktet ikke kunne udbygges yderligere.

Gå til toppen af afsnit

I Vamdrup nord for Bønstrup har der i de seneste kommuneplaner været udlagt arealer til et fremtidigt boligområde.

Arealet er udfordrende at udvikle på grund af støj og vibrationer fra jernbanen, der ligger umiddelbart mod øst. Det kan desuden blive en udfordring at skabe god bymæssig sammenhæng til den øvrige by, og herunder at skabe god vejadgang til arealerne.

På den baggrund har Kolding Kommune besluttet sig for at udtage det pågældende udlæg til boligformål.

Gå til toppen af afsnit