7.1.2 Retningslinje for oversvømmelse og erosion
Planlægning af nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse med videre inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion må kun ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion.
Anlæg af kystbeskyttelse skal begrænses. Der bør kun etableres kystbeskyttelse, hvor det har et væsentligt formål og ikke hindrer den frie adgang langs kysten.
Områder med risiko for oversvømmelse og erosion er vist på kort.
Der kan gå lidt tid inden kortet viser oversvømmelser og erosion. Det skyldes at laget består af rigtig mange elementer.
Tryk på "lag"-ikon i øverste højre hjørne for at se en signaturforklaring. Her kan du også slå andre af kommuneplanens temaer til og fra.
Redegørelse
Danmark forventes i fremtiden at opleve mere voldsomt vejr som følge af klimaændringerne, hvilket vil medføre flere oversvømmelser og mere erosion af udsatte områder langs kysterne med betydelige skader til følge, hvilket i nogle tilfælde kan have store samfundsmæssige omkostninger.
I sommerhalvåret kan forventes mere ekstrem nedbør (f.eks. skybrud) og store mængder regn, hvilket vil sætte kloaksystemerne og vandløbene under yderligere pres. I byerne er kloakkernes kapacitet udfordret af de øgede regnmængder, da de mange steder har svært ved at følge med. Det får regnvandsledningerne til at løbe over. I flere tilfælde sker overløb af fælleskloakken, hvorfra en oversvømmelse kan være sundhedsskadeligt.
Der forventes forøgede regnmængder, især om vinteren. Længerevarende nedbørsperioder kan dels medføre nedsat mulighed for nedsivning af nedbør, dels medføre en forhøjet grundvandsstand i de øvre jordlag, hvilket kan bevirke opstuvning af vand på overfladen og problemer med at lede vandet væk. Derudover resulterer det i en øget udledning af overfladevand til vandløbene, hvor den øgede vandmængde kan forårsage oversvømmelse i de lavtliggende områder omkring vandløbene.
I vinterhalvåret opleves der kraftige storme, som medfører en risiko for stormflod i de kystnære områder, der giver erosion af kysterne og oversvømmelse i kystnære byer og sommerhusområder.
Klimaforandringerne afstedkommer, at vandstanden i havet stiger. Dermed forøges oversvømmelserne ved stormflod. Stigende vandstand i havet øger desuden erosionen af kysterne. Det ses ved, at havet æder af skrænter og forstrand, hvorefter havet transporterer og aflejrer sedimentmaterialet et andet sted. Derfor ses det, at der nogle steder forsvinder sediment, og andre steder aflejres sediment.
Fysisk planlægning er et vigtigt redskab, når kommunerne skal forhindre nybyggeri i områder med stor risiko for oversvømmelse og/eller erosion. Det gælder også, når eksisterende by- og sommerhusområder skal sikres mod oversvømmelse og erosion. Det er en særlig udfordring at sikre mod oversvømmelse og erosion og samtidig bevare områdets kvaliteter som kulturmiljø, havudsigt, havnefront, bybillede m.m., hvilket kræver helhedsorienterede og velovervejede afværgeforanstaltninger. Ekstremhændelser kan være vanskelige at sikre sig helt imod, men de kan blandt andet forebygges ved langsigtet og målrettet fysisk planlægning.
I Planloven er der regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen, både land og by, og stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse m.v., hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion.
Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, udpeges i kommuneplanen. Med planlovens regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt oversvømmelses- eller erosionstruede.
Kommunerne udarbejder individuelle klimatilpasningsplaner med tilhørende risikokortlægning. Fokus i klimatilpasningsplanerne er at prioritere indsatsområder i kommunen, og risikokortlægningen er en forudsætning for medfinansiering af klimatilpasningsprojekter fra spildevandsselskaberne. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder erstatter ikke risikokortlægningen.
EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Danmark har implementeret direktivet i dansk lovgivning som indeholder krav om vurdering og styring af oversvømmelser via en risikostyringsplan. Fredericia, Kolding og Vejle kommuner er udpeget i oversvømmelsesdirektivet og skal derfor udarbejde risikostyringsplaner. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder kan derfor ikke træde i stedet for risikostyringsplanen.
Risikostyringsplan for Kolding Kommune
I 2018 blev Kolding af Kystdirektoratet udpeget som ny risikokommune i oversvømmelsesdirektivets 2. planperiode 2016–2021. Risikoområdets afgrænsning omfatter arealer omkring Kolding Å til vest for motorvejen, gennem Kolding bymidte, Kolding havneomåder, langs fjorden og lavtliggende arealer i tunneldalene ved Strandhuse (Elbodalen) i nord og Rebæk-Dalby i syd. Som følge deraf skulle Kolding Kommune senest i efteråret 2021 udarbejde og godkende en kommunal risikostyringsplan for det udpegede oversvømmelsesområde.
I oktober 2021 blev den kommunale risikostyringsplan 2021-2027 for risikoområde Kolding vedtaget endeligt.
Risikostyringsplanen har særligt fokus på forebyggelse, sikring og beredskab. Planen indeholder kort over de særligt udsatte områder og der er opstillet mål og handlinger for styringen af risikoen for oversvømmelse. De tiltag, der allerede er planlagt i kommunens klimatilpasningsplan, er afspejlet i risikostyringsplanen for den del, der vedrører udpegningsområdet for risikostyringsplanen.
Et af risikostyringsplanens tiltag er, at der inden for risikoområdet ved fremtidig planlægning og byggeri fastsættes en minimumssikringskote på generelt 2,5 meter og for første række til fjorden på 2,8 meter. Dette vil konkret blive vurderet ved lokalplanlægning for byudvikling, tekniske anlæg eller ændret anvendelse m.v. på arealer inden for risikoområdets udpegning. Se i øvrigt under afsnittet afværgeforanstaltninger.
Kolding kommunes 50 km lange kyststrækning er flere steder udfordret i forhold til oversvømmelse og den forventede øgede hyppighed af stormflodshændelser og den generelle havspejlsstigning.
Ved planlægning og byggeri i de udsatte områder er det vigtigt at tilpasse til de fremtidige klimapåvirkninger. Det kan betyde at der er områder, hvor der ikke bør planlægges for byggeri og anlæg, eller hvor der i givet fald bør stilles krav til et projekt, så det er tilpasset klimaforandringerne. Det samme gør sig gældende for de lavere liggende arealer langs åerne i forhold til oversvømmelser. Her vil store afstrømninger fra oplandet, ved langvarig nedbør og skybrud, kunne skabe oversvømmelse, når kapaciteten i åen og de å-nære arealer overskrides.
Der er kun få steder langs kysten i Kolding kommune, hvor de lavtliggende områder er sikret mod højvandshændelser med diger eller lignende. Kolding by og sommerhusområder i Binderup Bugten oplever i dag oversvømmelser fra havet, som vil tage til i antal og styrke fremadrettet som følge af klimaforandringer.
Få steder på kysten giver erosion problemer med at land bliver ”spist”. Der er enkelte steder som ved Grønninghoved strand og ved Stenderuphage hvor vi i dag oplever kraftig erosion på kortere strækninger.
Områder med højtstående terrænnært grundvand falder ofte sammen med overfladevand og vådområder. Så det er primært arealer langs vandløb og lavbundsområder, der med klimaforandringerne vil være i risiko for stigende terrænnært grundvand.
Kolding by ligger i en ådal, hvor Kolding Å løber ud i Kolding Fjord. En beliggenhed der gør byen udsat for oversvømmelse fra fjorden ved stormfloder, og fra åen ved skybrud eller længevarende kraftig regn i åens opland, samt selvfølgelig en kombination af begge hændelser. Udfordringerne har betydet at Kolding Kommune i 2018 blev udpeget af staten som Risikokommune i forhold til EU's oversvømmelsesdirektiv.
Kommuneplanens udpegninger af områder med risiko for oversvømmelse og erosion skal opfattes som arealer, hvor der bør være særlig opmærksomhed i forbindelse med fremtidig fysisk planlægning, byggeri og anlæg. Områderne er derfor tilstræbt at gøre så omfattende, som det giver mening på baggrund af de forhåndenværende data. Det medfører at en stor del af kommunen er omfattet af udpegningerne.
Kommuneplanens udpegninger i tilknytning til oversvømmelse tager udgangspunkt i den gældende klimatilpasningsplan og i den kommunale risikostyringsplan. Begge planer er baseret på en risikokortlægning hvor risikoen er en kombination af faren for en oversvømmelse og områdets sårbarhed ved en oversvømmelse.
Kommuneplanens udpegninger baseres sig dog alene på en farekortlægning. Fare i denne forbindelse defineres som sandsynlighederne for oversvømmelse og erosion.
Udpegningerne i tilknytning til oversvømmelse baserer sig på følgende kilder:
- hav
- vandløb
- nedbør i det åbne land (Blue Spot kort)
- nedbør i kloakerede områder
- grundvand
Senere i redegørelsen fremgår en mere detaljeret beskrivelse af det udpegningsgrundlag, der knytter sig den enkelte kilde.
Udpegningen af erosionstruede kyster er sket på baggrund af erosionsdata fra kystdirektoratet (www.kystatlas.dk) og en registrering af strækninger med tilbagerykning af kysten, ved hjælp af gennemgang af luftfoto over en periode fra 2008-2019. Derefter er beregnet hvor langt ind i land erosionen vil have en påvirkning over tid, som resultat af klimaforandringerne.
Senere i redegørelsen fremgår en mere detaljeret beskrivelse af den udpegning, der knytter sig til erosion.
Med planlovens nye regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt oversvømmelses- eller erosionstruede.
Ved planlægning inden for områder, der er truet af oversvømmelse eller erosion, vil Kolding Kommune være særlig opmærksom på eventuelle behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med byggeri og anlæg.
I kommuneplanen er der ikke taget nærmere stilling til, hvilke typer af afværgeforanstaltninger der kan blive stillet krav om i forbindelse med byggeri og anlæg. Dette vil blive vurderet i forbindelse med den konkrete planlægning, da det afhænger af forhold, som først afdækkes i den forbindelse.
I kommuneplanens rammer berørt helt eller delvist af udpegningen for oversvømmelse og erosion, fremgår derfor følgende bestemmelse:
"Området kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion (se retningslinje 7.1.2 med tilhørende arealudpegning). Ved lokalplanlægning for byudvikling, tekniske anlæg eller ændret anvendelse m.v. skal der vurderes, om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion. "
I forbindelse med den konkrete lokalplansag skal det vurderes, om der er behov for afværgeforanstaltninger. Der skal også laves en vurdering af, hvilke afværgeforanstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til at arealerne er truet af oversvømmelse eller erosion, samt i forhold til hvilke kilder der er årsag til truslen. Vurdering af afværgeforanstaltninger skal ses i sammenhæng med den ønskede fremtidige anvendelse og disponering. Vurderingen foretages på den foreliggende viden og data, men kan også foranledige at der skal tilvejebringes nye data.
I forbindelse med ovenstående vurdering skal der ligeledes vurderes på, om afværgeforanstaltninger inden for lokalplanområdet kan forårsage utilsigtet oversvømmelse eller erosion i andre områder , herunder i andre kommuner. Ligeledes skal der vurderes på, om lokalplanområdet bedst sikres gennem etablering af afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet.
Der skal i kommuneplanen redegøres for sammenhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner, for så vidt angår afværgeforanstaltninger. Vand kender ingen grænser, og etablering af afværgeforanstaltninger i Kolding Kommune kan risikere at forårsage utilsigtet oversvømmelse i såvel nabokommuner som i andre kommuner.
Kyststrækningen i Kolding Kommune grænser mod nord op til Fredericia Kommune og mod syd til Haderslev Kommune. På begge strækninger hvor kommunegrænsen krydses er der i forhold til erosion og oversvømmelse ikke udfordringer der vil kræve en koordinering af afværgeforanstaltninger med nabokommune. På grund af afstand og kysttekniske forhold er det ikke sandsynligt at afværgeforanstaltninger mod erosion på en strækning i Kolding kommune kan have en indvirkning på kyststrækningen i nabokommunerne.
I Kolding kommune er der 3 større vandløbssystemer der krydser kommunegrænser. Vester Nebel Å har en del af sit opland opstrøms i Vejle kommune, Kongeåen har sit udspring i Kolding kommune og løber til Vejen kommune på sin vej til Vadehavet. Sidst løber Fovs Å-systemet til Ribe Å gennem Haderslev kommune. I forbindelse med etablering af afværgeforanstaltninger mod oversvømmelser i de større vandløbssystemer i kommunen, er det vigtigt at koordinere med nabokommunen nedstrøms, da det kan have en påvirkning på risiko for oversvømmelser inden for deres arealer.
For Kongeåens vedkommende vil der ved etablering af Kongeåkomiteen være et samarbejdsfora, hvor forskellige afværgeforanstaltninger i forhold til åen kan koordineres på tværs af kommunegrænser.
Ved tilladelser til større nye udledninger af overfladevand, der kan medvirke til en øget vandføring specielt ved skybrud og længerevarende regn, kan der også være et behov for at koordinere med nabokommuner.
Klimaforandringerne afhænger primært af indholdet af drivhusgasser som f.eks. CO2 i atmosfæren. FN’s klimapanel (IPCC) udgiver løbende hovedrapporter omkring fremtidens klima - seneste 5. hovedrapport er fra 2014. I den rapport indgår de såkaldte RCP scenarier, som er realistiske bud på udviklingen af fremtidens globale koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. IPCC udgiver en ny 6. hovedrapport (AR6) i 2021.
Staten anbefaler, at kommunerne fremadrettet anvender to forskellige scenarier, RCP4,5 og RCP8,5, afhængig af fremtidige projekters robusthed og planlægningshorisont. For planlægning for en kort horisont (frem til 2050) anbefales RCP4,5, mens der for planlægning for en lang tidshorisont ud over 2050 (frem til 2100) anbefales RCP8,5.
Et scenarie er en ”hvad nu hvis”-beregning af, hvordan det vil gå med udslippet af drivhusgasser og dermed klimaet under forskellige forudsætninger (udvikling i befolkning, økonomi og teknologi). Dermed har valget af scenarie betydning for størrelsesordenen af den klimafremskrivning, der foretages i de forskellige modeller. Valg af model og scenarier ligger til grund for udpegningen af områder med risiko for oversvømmelse og erosion.
Kommuneplanens udpegninger af områder med risiko for oversvømmelse og erosion skal opfattes som arealer, hvor der bør være særlig opmærksomhed i forbindelse med fremtidig fysisk planlægning, byggeri og anlæg. Områderne er derfor tilstræbt at gøre så omfattende, som det giver mening på baggrund af forhåndenværende data. Det medfører at en stor del af kommunen er omfattet af udpegningerne.
Nedenfor kan du læse nærmere om datagrundlaget for udpegningerne knyttet til henholdsvis oversvømmelse og til erosion.
Oversvømmelse
IPPC opstillede i sin 4. hovedrapport fra 2007, en række globale emissionsscenarier (udslip af drivhusgasser) (A1, A2, A1B, B1 og B2) for fremtidens klima. Frem imod 2050 adskiller scenarierne sig ikke meget fra hinanden, mens der ses større forskelle i perioden 2050-2100. Data og oversvømmelseskort i kommunens Klimatilpasningsplan fra 2014 bygger på scenarie A1B, som er et middelscenarie.
I kommunens klimatilpasningsplan fra 2014 er der fokus på perioden frem til 2050. Niveauet der sikres for i klimatilpasningsplanens prioriterede projektområder svarer til en 100 års hændelse i 2050. Kommuneplanens udpegning af arealer truet af oversvømmelse baserer sig på det samme niveau og scenarie, som blev anvendt i klimatilpasningsplanen.
I forbindelse med en senere ajourføring af klimatilpasningsplanen vil der blive udarbejdet nye oversvømmelseskort, som forventes at tage afsæt i de nyeste data og de nye udledningsscenarier, som anbefales af staten. Når den nye kortlægning af oversvømmelse foreligger, vil der eksistere et nyt grundlag for at ajourføre kommuneplanens udpegninger.
Konsekvensen ved at bruge de lidt ældre kort fra Klimatilpasningsplan 2014 er, at oversvømmelseskortet ikke er helt opdateret i forhold til nyeste viden. Blandt andet kan effekten af de klimatilpasnings- og klimasikringsprojekter, der er gennemført siden 2014, ikke aflæses på oversvømmelseskortet. Siden 2014 er terrænmodellen blevet opdateret
og nye klimascenarier er kommet til, hvilket ikke er medtaget i kortlægningen. Desuden rækker planlægningshorisonten i klimatilpasningsplanen kun frem til 2050.
Både kommunens klimatilpasningsplan og den kommunale risikostyringsplan er baseret på en risikokortlægning. Risikokortlægning er en kombination af faren for en oversvømmelse og områdets sårbarhed ved en oversvømmelse, der sammenlagt viser risikoen for oversvømmelse.
Kommuneplanens udpegninger baseres alene på en farekortlægning. Fare i denne forbindelse defineres som sandsynlighederne for oversvømmelse og erosion.
En del af Kolding by, dele af Kolding ådal og den inderste kyst i Kolding Fjord er omfattet af udpegningen som risikoområde i EU's oversvømmelsesdirektiv. Risikokortet viser en 100 års stormflodshændelse, baseret på det nye udledningsscenarie RCP8,5. De nyere data fra Risikokortlægningen bliver anvendt i kommuneplanens arealudpegning af oversvømmelse inden for risikoområdet. Af fremgår det på den måde, at udpegninger inden for risikoområdet er mere finmasket, da det baserer sig på et grid med mindre kvadrat-celler. Her anvendes dermed ikke de ældre data, anvendt i kommunens klimatilpasningsplan.
Udpegningerne i tilknytning til oversvømmelse baserer sig på følgende
kilder for:
For mere detaljerede oplysninger henvises til klimatilpasningsplanen fra 2014 - se under retningslinje for klimatilpasning i Kolding Kommune. Heraf fremgår en egentlig teknisk beskrivelse af beregningsmetoder og modeller til de forskellige oversvømmelseskilder, men i det følgende redegøres mere overordnet for den anvendte metodes iagttagelse af de
nævnte kilder.
Hav
Til at beskrive klimaændringernes effekt på stigende havvand i forbindelse med stormflod, er der udarbejdet oversvømmelseskort, der viser forventet fremtidig udbredelse af 100 års stormflod i år 2050, hvilket svarer til en oversvømmelse på 180 cm. De oversvømmelsestruede arealer omfatter således alle arealer, der vil kunne blive berørt af en højvandshændelse på 180 cm.
I risikoområdet anvendes Kystdirektoratets kortlægning af en 100 års stormflod i 2115 baseret på RPC8,5.
Vandløb
Kommunen har fået udført beregninger af, hvor der vil kunne ske oversvømmelser, når vandløbene løber over sine bredder som følge af ekstreme nedbørshændelser.
Beregningerne i kommunens klimatilpasningsplan fra 2014, er kun lavet for de større vandløbssystemers hovedløb. Det drejer sig om Vester Nebel Å, Kolding Å, Kongeåen, Fovs Å, Spangs Å, Taps Å og Kær Mølleå. Det vil også typisk være i de større vandløb, at der vil kunne ske oversvømmelser, på grund af de meget store vandmasser, hvilket kan give anledning til skader på bygninger eller andre væsentlige værdier.
Områder med risiko for større oversvømmelser er medtaget i kommuneplanens udpegninger af arealer truet af oversvømmelse. I Risikoområdet anvendes dog Kystdirektoratets kortlægning af oversvømmelse fra vandløb fra 2019.
Nedbør i det åbne land - Bluespot
Bluespot-kortet dækker det åbne land uden kloakering. Det viser lavninger, huller mv. i terrænet, som ikke har noget naturligt afløb (afløbsløse lavninger). De afløbsløse lavninger kan udgøre et problem i forbindelse med skybrud, fordi det er her, at vandet naturligt vil samles. Oversvømmelser fra hav, vandløb og grundvand kan ligeledes samles i de afløbsløse lavninger. Vandet forsvinder først, når afløbssystemerne igen har kapacitet til at lede vandet væk, eller ved at vandet siver ned gennem jordlagene eller pumpes derfra.
Bluespot kortet har været brugt som basis til at udpege områder i det åbne land, hvor der skal være særlig fokus på bortledning af vand i fremtiden ved skybrud.
Nedbør i kloakerede områder
I forbindelse med kortlægning af arealer truet af oversvømmelse, er der udarbejdet modeller for de områder i Kolding Kommune, der har et afløbssystem, der afleder vand fra terrænoverfladen. I oversvømmelsesberegningerne er afløbsmodellerne koblet til en terrænmodel.
Oversvømmelserne fra kloaksystemet er baseret på en 100 års regnhændelse.
Grundvand
Kolding Kommune har benyttet to forskellige modeller til at beskrive klimaændringernes effekt på det terrænnære grundvand. Der benyttes henholdsvis en mindre detaljeret regional grundvandsmodel - som dækker hele Kolding Kommune - og en mere detaljeret lokal klimagrundvandsmodel, som kun dækker Kolding Kommune delvist. Oversvømmelseskortene er udført for perioden 2021 – 2050. Der har været fokus på områder, hvor grundvandsstanden står mindre end 0,5 meter under terræn, idet disse områder har høj risiko for oversvømmelse. Resultaterne er ligeledes vurderet i forhold til, hvor grundvandsspejlet står i dag.
Kommuneplanens udpegninger viser resultater fra begge modeller.
Modellerne viser som forventet, at områder med høj risiko ofte falder sammen med overfladevand og vådområder, og at områderne, der støder op til både overfladevand og vådområder, har højtstående terrænnært grundvand. Grundvandsstanden inden for områder med høj risiko stiger næsten overalt frem imod 2050, og flere steder udvides områder lidt arealmæssigt, når der ses bort fra de tørre klimascenarier.
De arealanvendelser, der kan blive påvirket af en højtstående grundvandsstand i områder med høj risiko, er bl.a. bygninger/kældre, veje, jernbane, indvindingsboringer og landbrugsarealer.
Gå til toppen af sektion "Oversvømmelse"
Erosion
De områder der er udpeget som truet af erosion ligger langs kommunens kyststrækning. En gennemgang af kyststrækningen i kommunen viser, at det kun er kortere strækninger langs kysten ved Lillebælt, som er udsat for væsentlig erosion. På kortere strækninger ved Grønninghoved strand og ved Stenderuphage opleves i dag kraftig erosion. På de strækninger vil erosion på sigt kunne udgøre et problem i forhold til det nuværende byggede miljø.
Kortlægning af kyststrækninger der er udsat for erosion er en ny disciplin for kommunen. Derfor har Kolding Kommune udarbejdet et nyt kortgrundlag, der viser de udpegede områder med risiko for kysterosion.
Bebyggelser og anlægs har lange levetider, hvilket bør afspejles i beregningsgrundlaget. Beregningen af området i fare for kysterosion er derfor sket på baggrund af en lang planlægningshorisont frem til 2120, og på baggrund af udledningsscenarie RCP8,5.
Udpegningen af erosionstruede kyster er sket på baggrund af erosionsdata fra kystdirektoratet (www.kystatlas.dk) og en registrering af strækninger med tilbagerykning af kysten, ved hjælp af gennemgang af luftfoto over en periode fra 2008-2019. Derefter beregnes hvor langt ind i land erosionen vil have en påvirkning over tid, som resultat af klimaforandringerne.
Ved beregning af det område, der er i fare for kronisk kysterosion, er anvendt Kystdirektoratets beregningsmetode, som den er beskrevet i ”Kortlægning af erosion og oversvømmelse – Metoderapport fra 2016”.
Der er i kommuneplanen medtaget kyststrækninger i kategorierne ”moderat” og ”stor” kronisk erosion, fordi disse kategorier omfatter en tilbagerykning af kysten over tid, hvor der kalkuleres med den største påvirkning som følge af klimaforandringer.
Kommuneplanens udpegninger af områder med risiko for af oversvømmelse og erosion er som nævnt ovenfor baseret på en farekortlægning og skal derfor betragtes som et opmærksomhedskort.
Der er flere strækninger langs kysten i Kolding Kommune hvor der er etableret kystbeskyttelse for at forbygge en erosion. I Kystdirektoratets Kystatlas er de strækninger hvor der er etableret kystbeskyttelse, angivet som trækninger med ”lille” eller ”ingen” kysterosion, selv om det naturlige erosionspres formentlig er et andet. Disse kyststrækninger indgår derfor ikke i udpegningerne. På sigt vil sådanne kyststrækninger formentlig også blive udsat for kysterosion.
For kyster med ”moderat kronisk erosion” vil kystlinjen om 100 år være trukket 63 meter ind i landet i forhold til den nuværende kystlinje, mens det for kyster med ”stor kronisk erosion” vil være på hele 113 meter. Selv om beregningsresultatet bør tages med et vist forbehold, giver det en god indikation af, hvilke kyststrækninger der bør være særlig opmærksomhed omkring i den fremtidige planlægning.
Kystdynamik og forventet påvirkning af kyststrækninger
Overordnet set skelnes der i metoden mellem kronisk og akut kysterosion samt graden af erosion.
Ved kronisk erosion føres havbundsmateriale langs med kysten ved en kontinuerlig proces, hvor sediment aflejres på nedstrømsstrækningen. Erosionen sker ved, at sedimenttransporten vokser i transportretningen, så der transporteres mere sediment væk, end der tilføres. Selv om det varierer år for år, vil tendensen til erosion være kronisk. Det bevirker, at der konstant sker en større eller mindre tilbagetrækning (eller tilvækst) af kysten.
Akut erosion sker under storm i kombination med højvande og kraftig bølgepåvirkning i den øvre del af kystprofilet. Sedimenttransporten går fra strand og kystskrænt på tværs af kysten, hvor det aflejres på havbunden i de dybere dele af kystprofilet. Erosion forekommer i større eller mindre grad og siger noget om erosionspresset på den pågældende kyststrækning.
På kyster med stort erosionspres, men hvor der er udført kystbeskyttelse, vil der typisk kun være en lille eller ingen kysterosion, selv om erosionspresset stadig er til stede i det aktive kystprofil. Det betyder dog, at erosionen kan blive et problem på sigt, da stranden foran de eksisterende kystbeskyttelsesforanstaltninger i sådanne tilfælde fortsætter med at blive gradvist borteroderet.
Kystdirektoratet har kortlagt Danmark i forhold til akut og kronisk erosion. Resultaterne fremgår af www.kystatlas.dk.
Inden for akut erosion arbejder Kystdirektoratet med erosionsklasserne: lille, moderat, stor og meget stor. Ifølge Kystdirektoratet er den akutte erosion langs Kolding kommunes kyster kategoriseret som ”lille”. Den akutte erosion indgår derfor ikke i kortlægningen af kysterosion i Kolding Kommune.
Inden for kronisk erosion arbejder Kystdirektoratet med erosionsklasserne: fremrykning, lille, moderat, stor og meget stor. Ifølge Kystdirektoratet er der både ”fremrykning”, ”lille” og ”moderat” kronisk erosion langs Kolding kommunes kyster. Kystdirektoratets data om erosionsklasser er verificeret manuelt ved at gennemgå den historiske kystlinje ved hjælp af målfaste ortofotos, hvilket gav anledning til ændringer. Den lokale gennemgang viste, at der er få strækninger med ”stor” erosion, som ikke er registreret i Kystdirektoratets udpegninger. Kun kyststrækninger med ”moderat” og ”stor” kronisk erosion indgår i kortlægningen af kysterosion i Kolding Kommune.
Beregningen af området i fare for kysterosion er sket ved brug af Kystdirektoratets beregningsmetode, som beskrevet i deres metoderapport fra 2016 ”Kortlægning af erosion og oversvømmelse”.
For kyststrækninger med ”moderat kronisk erosion” udgør fareområde en zone på 63 meters bredde og for ”stor kronisk erosion” udgør fareområdet en zone på 113 meters bredde.
For kyster med ”moderat kronisk erosion” vil kystlinjen om 100 år være trukket 63 meter ind i landet i forhold til den nuværende kystlinje, mens det for kyster med ”stor kronisk erosion” vil være sket en tilbagetrækning af kystlinjen på hele 113 meter. Selv om beregningsresultatet bør tages med et vist forbehold, giver det en god indikation af, hvilke kyststrækninger der skal være særlig opmærksomhed omkring i den fremtidige planlægning.
I Kystdirektoratets Kystatlas er områder med kystbeskyttelse angivet som kyststrækninger med ”lille” eller ”ingen” kysterosion, selv om det naturlige erosionspres formentlig er et andet. Disse kyststrækninger indgår derfor ikke i udpegningen af fareområdet til retningslinjekortet. På sigt vil sådanne kyststrækninger formentlig også blive udsat for kysterosion.