3.5.1 Retningslinje for bevaringsværdige landskaber
De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg.
Hvor byggeri og anlæg tillades, skal det ske ved, at placering, skala, orientering, farvevalg og arkitektur tilpasses det konkrete landskab. Hermed sikres, at landskabets karakter, herunder de geologiske, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier, ikke forringes.
Ændringer i beplantning, terræn og arealanvendelse inden for bevaringsværdige landskaber skal så vidt muligt tilpasses landskabets karakter.
Større byggerier og anlæg uden for de bevaringsværdige landskaber må ikke forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de bevaringsværdige landskaber.
De bevaringsværdige landskaber er vist på kort.
Tryk på "lag"-ikon i øverste højre hjørne for at se en signaturforklaring. Her kan du også slå andre af kommuneplanens temaer til og fra.
Redegørelse
Bevaringsværdige landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte særligt karakteristiske landskabstræk.
Alle landskaber består i udgangspunktet af geologisk dannede terrænformer og de typer af natur, der naturligt er dannet ovenpå, f.eks. ådale, søer og moser. Mange års menneskelig påvirkning har ændret udgangspunktet og tilføjet kulturskabte lag som beplantning, bebyggelse og vejstruktur.
Det er den rummelige og visuelle fornemmelse af landskabets enkelte dele, som skaber oplevelsen af landskabet.
Bevaringsværdige landskaber er områder, hvor et eller flere af disse forhold gør landskabet særligt karakteristisk, oplevelsesrigt og værdifuldt. Det kan f.eks. være områder med markante ådale, områder med velbevaret struktur i marker og levende hegn, markante kyst-strækninger eller områder med særlige udsigtsforhold.
De bevaringsværdige landskaber er sårbare over for ændringer, der påvirker landskabets karaktertræk. Det drejer sig om byggeri og anlæg, men kan også dreje sig om andre ændringer i arealanvendelsen. Eksempler på byggeri og anlæg, der påvirker landskabets karaktertræk, er byudvikling, fritliggende bebyggelse, landbrugsbyggeri som stalde, siloer og gylletanke samt tekniske anlæg som vejanlæg, luftledninger, master, vindmøller og solcelleanlæg. Anlæg, der medfører kraftig eller permanent belysning, eller anlæg, der medfører støj kan også påvirke landskaberne væsentligt.
Beplantninger som læhegn, remisser eller egentlig skov kan i nogle tilfælde medvirke til at sløre dominerende byggeri. Omvendt kan beplantninger i andre tilfælde sløre karakteristiske landskabstræk eller udsigter, hvorfor beplantninger og skovrejsningsområder skal placeres med omhu. På samme måde kan eksempelvis reetablering af råstofgrave eller etablering af vådområder medvirke til at sløre eller fremme landskabelige træk. Eksempler på andre ændringer, der kan påvirke landskabets karakter, er nedlæggelse af diger, markveje og levende hegn samt etablering af støjvolde.
For at kunne tage mest muligt hensyn til det bevaringsværdige landskab er det vigtigt at belyse de lokale landskabelige forhold nøje, inden der gives tilladelse til ændringer, der kan påvirke landskabets karaktertræk. Hvor anlæg og byggeri nødvendigvis skal tillades, er det vigtigt at finde den bedst mulige løsning, såvel arkitektonisk og kulturhistorisk som med hensyn til samspil med landskabet på netop det konkrete sted. Landskabsanalyser og visualiseringer skal i tvivlstilfælde sikre, at der tages de nødvendige landskabelige og arkitektoniske hensyn.
De bevaringsværdige landskaber er desuden sårbare overfor større byggerier og anlæg placeret uden for de udpegede områder. Det skyldes, at større byggerier og anlæg kan være synlige over lang afstand og derved påvirke oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber. Graden af påvirkning, og dermed de nødvendige hensyn, afhænger af anlæggenes størrelse og placering i forhold til terræn- og udsigtsforhold. Ved ansøgninger om større byggeri og anlæg, skal det derfor altid undersøges, om projektet kan påvirke de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i bevaringsværdige landskaber uanset afstanden til udpegningen.
Redegørelse fra tillæg 39 til Kommuneplan 2021-2033
Ved kommuneplanrevisionen i 2021 blev kommunens udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber revideret på baggrund af en gennemført landskabsanalyse. Analysens tredje og sidste fase var på dette tidspunkt ikke færdiggjort, og landskabsudpegningerne blev derfor ikke revideret i den sydvestlige del af kommunen. Denne opgave blev udsat til revision gennem kommuneplantillæg 39, som blev vedtaget 31. oktober 2023.
Herunder er gengivet redegørelsen for de ændringer i udpegningen af bevaringsværdige landskaber, som blev vedtaget med tillæg 39 og herefter optages i kommuneplan 2025-2036.
Kommuneplantillægget medfører en justering af de arealer der er udpeget som bevaringsværdige landskaber jf. kommuneplanens retningslinje 3.5.1 og de arealer der er udpeget som større sammenhængende landskaber jf. kommuneplanens retningslinje 3.5.2. Kommuneplantillægget ændrer ikke på de to retningslinjers ordlyd, som er udarbejdet i samarbejde med de øvrige seks kommuner i Trekantområdet og på baggrund af kravene i de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Revisionen af udpegningerne betyder, at mindre arealer tages ind eller ud af udpegningen i den vestlige del af kommunen, som kommuneplantillægget omfatter. Samlet set øges arealet af de bevaringsværdige landskaber og de større sammenhængende landskaber med ca. 500 ha.
Tre steder tages arealer ud af udpegningen. Det drejer sig om arealer omkring E45 sydvest for Vonsild, arealer omkring skoven ved Anderup, øst for Stepping og arealer ved Horskærvej vest for Vamdrup. Andre steder udpeges enkelte nye arealer. Det drejer sig om arealer omkring Bastrup Skov, Bønstrup Sø og Kongeåen samt Søgård Sø og Hjarup Bæk. Derudover tilrettes afgrænsningen af udpegningerne omkring Svanemosen, Tågerup Enge og Åkær Ådal og der foretages mindre justeringer af øvrige afgrænsninger inden for planområdet. Ændringerne er begrundet i de faglige vurderinger efter landskabskaraktermetoden, som fremgår af landskabsanalysen. Herunder gives en kort begrundelse for ændringen i de enkelte områder. For en uddybende begrundelse henvises til Kolding Kommunes Landskabsanalyse, som kan tilgås via kommunens hjemmeside.
Arealer ved E45 sydvest for Vonsild
Omkring E45 tages et areal ud af udpegningen som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Landskabet i området er et karakteristisk landbrugslandskab, som i den vestlige del er præget af nyere skovrejsning og plantagedrift. Landskabet er vurderet at være i en middel tilstand og uden oplevelsesværdier eller særlige udsigtsforhold. Arealet udpeges derfor ikke længere som bevaringsværdigt eller større sammenhængende landskab.
Kohave, vest for Christiansfeld
Vest for Christiansfeld tages et areal ud af udpegningen som bevaringsværdigt landskab. Arealet omfatter den lille skov Kohave, som indgår i landskabet i karakterområdet Fovs Å Bakkelandskab. Kohave skov adskiller sig ikke væsentligt fra øvrige småskove i området. Landskabet i området er vurderet karakteristisk, i middel tilstand og uden særlige oplevelsesværdier eller udsigtsforhold. Arealet udpeges derfor ikke længere som bevaringsværdigt landskab.
Arealer ved Anderup, øst for Stepping
Ved Anderup, øst for Stepping tages et areal ud af udpegningen som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Arealet omfatter en skov omkring højdepunktet Kobjerg, som indgår i landbrugslandskabet i karakterområdet Fovs Å bakkelandskab. Landskabet i området er vurderet karakteristisk, i middel tilstand og uden særlige oplevelsesværdier eller udsigtsforhold. Arealet udpeges derfor ikke længere som bevaringsværdigt og større sammenhængende landskab.
Arealer ved Horskærvej vest for Vamdrup
Omkring Horskærvej vest for Vamdrup tages et areal ud af udpegningen som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Landskabet i området er et karakteristisk landbrugslandskab, i middel tilstand og uden særlige, landskabelige oplevelsesværdier eller udsigtsforhold. Arealet udpeges derfor ikke længere som bevaringsværdigt og større sammenhængende landskab.
Bastrup Skov
Omkring Bastrup skov udpeges et nyt areal som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Landskabet omkring Bastrup Skov har en særlige landskabelig oplevelsesværdi, der knytter sig til skovens markante skovbryn og det visuelle samspil med de omkringliggende marker og afgræssede enge. Derfor bør disse karaktertræk beskyttes og om muligt styrkes.
Bønstrup Sø og Kongeåen
Omkring Kongeåen og Bønstrup Sø udpeges nye arealer som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Landskabet omkring Bønstrup Sø samt dele af Kongeåen og Nagbøl Å er præget af særlige oplevelsesværdier på grund af landskabets karakter. Det drejer sig især om oplevelsen af Kongeådalens terræn, den store sø, de naturprægede karaktertræk samt de visuelle kvaliteter i områderne. Derfor bør landskabskarakteren beskyttes.
Søgård Sø og Hjarup Bæk
Omkring Søgård Sø og Hjarup Bæk udpeges nye arealer som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab. Landskabet omkring Søgård Sø og Hjarup Bæk har en særlig oplevelsesværdi, der knytter sig til oplevelsen af den store sø, dalens terræn og natur, samt de visuelle kvaliteter og relationen mellem de to landskabsrum. Derfor bør landskabskarakteren beskyttes.
Svanemosen og Fovslet skov
Afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab omkring Svanemosen og Fovslet skov er justeret og udvidet lidt, i overensstemmelse med det areal der er vurderet i god tilstand og med særlige oplevelsesværdier. Oplevelsesværdien knytter sig dels til Svanemosens karakter som højmose og de kulturhistoriske spor efter tørvegravning, dels til Fovslet Skov som landskabselement, de markante skovbryns synlighed i landskabet og samspillet med de marker, der omgiver skoven. Arealet udpeges desuden som større sammenhængende landskab.
Hylkedalen
Afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab og større sammenhængende landskab omkring Hylkedalen er justeret, i overensstemmelse med de arealer der er vurderet særligt karakteristiske. Det særligt karakteristiske landskab er begrundet i dalenes terræn og naturprægede karakter, som tydeligt afspejler landskabets bærende karaktertræk og den naturprægede karakter med skiftevis lysåbne enge og overdrev samt lukkede skovområder, som afspejler landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse som græsningslandskab. Størstedelen af de udpegede landskaber er desuden vurderet i god tilstand og med særlige oplevelsesværdier. Arealerne som udgår af de bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber er vurderet karakteristiske eller karaktersvage og uden særlige oplevelsesværdier. Arealet af det bevaringsværdige og større sammenhængende landskab reduceres i dette område.
Tågerup Enge
Afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab omkring Tågerup enge er justeret så det udvides mod nord-øst men reduceres, primært mod sydøst, i overensstemmelse med det areal der er vurderet at have særlige oplevelsesværdier. Oplevelsesværdierne knytter sig til oplevelsen af landskabets terræn og naturprægede karakter inden for det velafgrænsede landskabsrum omkring Fovs Å/Nørreå, der defineres af høje dalsider og markante skovbryn. Arealet af det bevaringsværdige landskab øges i dette område. Det større sammenhængende landskab omkring Tågerup Enge er justeret, så det udvides mod nordøst, ligesom det bevaringsværdige landskab, mens det reduceres mod nordvest. Arealet som udgår af det større sammenhængende landskab omfatter også et mindre areal ved kommunegrænsen lidt længere mod nordvest (syd for Højrup Overskovvej). Arealerne som udgår af de større sammenhængende landskaber er i Kolding Kommune vurderet karakteristiske og uden særlige oplevelsesværdier, og det er vurderet at de ikke indgår i det større sammenhængende landskabstræk på tværs af kommunegrænsen omkring Tågerup Enge i Kolding Kommune og Revsø Skov mm. i Haderslev Kommune. Afgrænsningen af denne udpegning er koordineret med landskabsudpegninger i Haderslev kommune. Arealet af det større sammenhængende landskab reduceres i dette område.
Åkær Ådal
Afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab omkring Åkær Ådal udvides mod nord i overensstemmelse med det areal der vurderes at have særlige oplevelsesværdier. Oplevelsesværdierne knytter sig til dalens geologi, natur og visuelle kvaliteter samt de markante skovbryn omkring Egholt Skov og Knudsbøl Skov. Landskabskarakteren i området vurderes i god tilstand. Arealet udpeges desuden som større sammenhængende landskab. Udpegningerne er koordineret med landskabsudpegninger i Vejen kommune.