Tryk på "lag"-ikon i øverste højre hjørne for at se en signaturforklaring. Her kan du også slå andre af kommuneplanens temaer til og fra.
Redegørelse
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn f.eks.:
- Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje.
- Landskabsværdier. Det kan være værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, specifikke landskabstræk som f.eks. større landskabsfredninger samt geologiske værdier.
- Lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer.
- Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådområder eller dele af potentiel natur) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.).
- Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser / kirkebeskyttelseszoner, de nationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier f.eks. arkæologiske eller særlige bevaringsværdige landsbyejerlav.
- Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområder med forekomst af arter, der er sårbare over for skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.).
Opmærksomheden henledes desuden på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn, Flyvestation Skrydstrup, Haderslev Flyveplads ved Skovbølling og Kolding Lufthavn skal respekteres.
Revision af arealudpegninger hvor skovrejsning er uønsket er foretaget i sammenhæng med revision af arealudpegninger for skovrejsningsområder. link
Af revisionsbeslutningen i Planstrategi 2023 for Kolding Kommune fremgår, at kommunen ønsker at foretage en revision af kommuneplanens udpegning af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Kommuneplanens nuværende udpegninger bygger på registreringer, der ligger en del år tilbage. Der er over årene konstateret en række uhensigtsmæssigheder i udpegningerne i forhold til kommunens nuværende viden og aktuelle mål, hvilket er baggrunden for beslutningen om at udpegningerne revideres.
Kommunerne er gennem de nationale interesser i kommuneplanlægningen forpligtet til at udpege tilstrækkelige arealer, til at sikre fremdrift mod målene om at forøge landets skovarealer, som fastlagt i skovloven og det nationale skovprogram. Samtidig skal kommunen sikre, at de udpegede arealer til skovrejsning ikke er i konflikt med de øvrige nationale interesser inden for natur, landskab, kultur og miljø, samt sikre fremtidige statslige vejanlæg mod skovrejsning.
Forslaget til reviderede arealudpegninger forholder sig til de gældende retningslinjer for områder hvor skovrejsning er uønsket, i den fælles kommuneplan for Trekantområdet.
Ved udpegning af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der taget hensyn til følgende kriterier:
- Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje.
- Landskabsværdier. Det kan være værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, specifikke landskabstræk f.eks. større landskabsfredninger samt geologiske værdier.
- Lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer.
- Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådområder eller dele af potentiel natur) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.)
- Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser/kirkebeskyttelseszoner, de nationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier f.eks. arkæologiske eller særlige bevaringsværdige landsbyejerlav.
- Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområder med forekomst af arter, der er sårbare over for skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.).
- Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn, Flyvestation Skrydstrup, Haderslev Flyveplads ved Skovbølling og Kolding Lufthavn skal respekteres.
Forslaget til reviderede arealudpegninger er udarbejdet i en tværfaglig arbejdsgruppe på baggrund af GIS-data inden for de ovenfor nævnte hensyn. De relevante interesser og modhensyn er gennemgået, kvalificeret og afvejet mod hinanden og i forhold til den konkrete kontekst i forskellige lokalområder. I forhold til områder hvor skovrejsning er uønsket er særligt landskabshensyn og hensyn til kulturmiljøer gennemgået og kvalificeret I forhold til deres sårbarhed overfor skovrejsning. Dette arbejde har medført en mere præcis udpegning, hvorfor det samlede areal af udpegningen er reduceret.
Samlet set reduceres arealet af områder hvor skovrejsning er uønsket fra 13.659 ha til 12.738 ha.
Nedenstående kort viser ændringerne fra de gældende arealudpegninger i Kommuneplan 2021-2033 til de foreslåede arealudpegninger i Kommuneplan 2025-2036.