I boligområder kan der efter særlige regler i Planloven udøves lette former for erhverv, som f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende (andre typer erhverv kan tillades efter nærmere vurdering). Disse erhverv kan etableres i umiddelbar tilknytning til boligen, under forudsætning af:
- at virksomheden drives af den, som bebor ejendommen,
- at erhvervet placeres i boligenheden og ikke i en selvstændig bygning,
- at erhvervsdelens areal er mindre end beboelsesdelen,
- at ejendommen fremstår med karakter af beboelsesejendom både i udformning af bebyggelse og indretning af ubebyggede arealer, ved skiltning el. lign., og
- at der sikres tilstrækkeligt parkeringsareal på egen grund til virksomhedesn behov,
- at virksomhede ikke i væsentligt omfang opsøges af kunder o.lign.
- og at der ikke i forbindelse med virksomheden indrettes udstilling eller udendørs oplag.
Anvendes til helårsbeboelse med boligtyper som åben-lav boliger og tæt-lav boligbebyggelse med et haveareal tilknyttet.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højst være 30 for åben-lav boliger og 40 for tæt-lav boliger.
Grunde til åben-lav boliger skal udstykkes med en størrelse på mindst 700 m2 pr. bolig og en mindste grundbredde på 20 meter.
Ved udstykning af grunde til åben-lav boliger i form af dobbelthuse kan der dog tillades grundstørrelser på under 700 m2, såfremt det sker på grundlag af en fælles bebyggelsesplan og såfremt det samlede grundareal til begge boliger er mindst 1.200 m2.
Mindre grundstørrelser for åben-lav boligbebyggelse kan kun tillades ved byggemyndighedens helhedsvurdering eller gennem lokalplanlægning på baggrund af en konkret vurdering af en samlet plan*.
Tæt-lav boliger kan udstykkes med boligparceller mindre end 700 m2 efter en konkret vurdering af en samlet plan*.
Opholdsarealer:
- For åben-lav boliger 50% i forhold til etagearealet - derudover 5% fælles opholdsarealer i forhold til områdets samlede areal.
- For tæt-lav boliger 50% i forhold til etagearealet - derudover 10% af områdets samlede areal (grundareal) til fælles opholdsarealer.
* Efter en konkret vurdering af en samlet plan for et boligområde kan der fastlægges mindre grundstørrelser f.eks. grunde på mellem 400-700 m2 til fritliggende parcelhuse med en lille have omkring eller endnu mindre grunde til tæt-lav boliger, herunder sokkelgrunde alene med boligen, lille forhave og terrasse.
Målet er på egnede steder at give mulighed for at skabe en tæt og bæredygtig type haveboliger, som giver et mindre arealforbrug for boligenhederne end ved standardgrunde. I vurderingen, om der i den enkelte sag skal åbnes op for de mindre grundstørrelser, skal der – foruden de øvrige gældende regler - inddrages nedenstående overvejelser:
- Er der særlige forhold i området vedrørende terræn, vandhåndtering, bevaringshensyn, landskabelige interesser m. v.?
- Er der en samlende arkitektonisk idé?
- Sikres der tilstrækkelig store fælles grønne- og opholdsarealer? Placering og indretning af fælles opholdsarealer ved små grunde skal understøtte fællesskab i boligområdet.
- Er udhuse og carporte og lignende placeret og udformet sådan, at de medvirker til en harmonisk helhed og ikke vil fremstå dominerende?
- Hvordan sikres, at bilparkering ikke vil fremstå dominerende?
- Er boligernes størrelse og facadelængde sådan, at det kan begrunde en mindre grundstørrelse?
- Sikres der variation af boligtyper i bydelen?
- Hvordan indpasses bebyggelsen i omgivelserne?
- Kan bebyggelsen og tilhørende befæstede arealer indpasses i landskabet uden større terrænregulering?
- Hvordan forebygges indbliks- og skyggegener?
- Hvordan sikres gode adgangs- og afstandsforhold samt solindfald?
- Det skal belyses, hvordan bebyggelsen og tilhørende befæstede arealer kan overholde den maksimale befæstelsesgrad.
Anvendes til helårsbeboelse med etageboliger.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højst være 60.
Opholdsarealer: 50% i forhold til etagearealet - heraf skal 10 % af det udlagte areal udgøres af fælles opholdsarealer.
Anvendes til helårsbeboelse med varierede boligtyper - en blanding af boligtyper inden for åben-lav boliger, tæt-lav boliger og etageboliger med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højst være på 30 for åben-lav boliger og 40 for henholdsvis tæt-lav boliger og etageboliger.
Grunde til åben-lav boliger skal udstykkes med en størrelse på mindst 700 m2 og en mindste grundbredde på 20 meter.
Ved udstykning af grunde til dobbelthuse kan der tillades grundstørrelser på under 700 m2, såfremt det sker på grundlag af en fælles bebyggelsesplan og såfremt det samlede grundareal til begge boliger er mindst 1.200 m2.
Tæt-lav boliger kan udstykkes med boligparceller mindre end 700 m2 efter en samlet plan.
Opholdsarealer: 50 % af etagearealet - herudover 10 % fælles opholdsarealer i forhold til områdets samlede areal.
Forskellige boligtyper
Åben-lav boligbebyggelse er som udgangspunkt en fritliggende beboelsesbygning med kun én bolig i én eller to etager.
Åben-lav boligområder giver mulighed for at skabe boligområder med forholdsvis store haver og husrækker langs vejene i området.
Fritliggende tofamiliehuse med vandret eller lodret lejlighedsskel kan efter en konkret vurdering betragtes som åben-lav boligbyggeri, hvis tofamiliehuset ikke ændrer områdets karakter.
Ved ”fritliggende” forstås, at der ikke sker sammenbygning med flere boliger, men huset kan godt være bygget sammen med et udhus som f.eks. carport eller skur.
Tæt-lav boligbebyggelser karakteriseret ved enten at være helt eller delvist sammenbyggede énfamilieboliger i én til to etager. Sammenbygningen sker ved lodret skel.
Tæt- lav boligområder giver mulighed for at skabe boligområder, der adskiller sig fra områder med åben-lav boligbebyggelse ved, at bebyggelsen er sammenhængende og fremstår homogen f.eks. ved en ensartethed i bebyggelsens udformning og/eller materialer.
Tæt-lav boligbebyggelse kan være: kædehuse, rækkehuse og lign.
Boligbebyggelse i 2 etager eller derover med vandret lejlighedsskel.
Opholdsarealer
Der skelnes mellem opholds- og friarealer. Friarealer er alle arealer, der ikke er bebygget - dvs. parkering, stier m.v. Opholdsarealer er de udendørs arealer, der alene skal bruges til ophold og leg.
Med baggrund i en konkret vurdering kan kravet til opholdsarealer reduceres. Det skal kunne påvises, at kvaliteten af arealerne og placeringen er hensigtsmæssig, eller at der er adgang til opholdsarealer i umiddelbar nærhed.