Blå grøn struktur
Udviklingsprincipper
Kolding Kommune vil sikre og udvikle de blå-grønne værdier både i byerne og det åbne land. Som en del af en bæredygtig udvikling ønsker vi at fremme biodiversitet, naturværdier og et godt vandmiljø, samt at bidrage til klimatilpasning. Vi ønsker at synliggøre værdien af både bynatur og større landskabstræk, og at fremme sundhed og trivsel gennem let adgang til natur, stier og rekreative friluftsoplevelser. Målet med den blå-grønne struktur er at skabe overblik, for at kunne samtænke og skabe synergi mellem disse målsætninger.
Den blå-grønne struktur vil indgå i kommunens arbejde på linje med kommunens bymønster, som en del af den retning kommuneplanen udstikker for kommunens udvikling. Hensynet til at bevare, styrke og udvikle den blå-grønne struktur vil således indgå i de samlede overvejelser, når der træffes afgørelser i sager, der vedrører fysisk planlægning og fysiske projekter. Ligeledes vil Kolding Kommune i sager der har relation til den blå-grønne strukturs geografi, være opmærksomme på udviklingsprincipperne tid, plads og forbindelser, der beskrives senere.
Strukturen
Ligesom vi planlægger byernes udvikling og trafikkens bevægelser, er de blå og grønne elementer også væsentlige, når vi tegner billedet af Kolding Kommune. Den blå-grønne struktur er en overordnet afgrænsning af de vigtigste områder vi skal styrke, bevare og udvikle. Dermed danner strukturen grundlag for at inddrage de blå og grønne værdier i det strategiske arbejde med kommunens udvikling.
Den blå-grønne struktur viser samspillet mellem en række temaer og skaber grundlag for at prioritere dem indbyrdes og i forhold til andre interesser. Strukturen består af områder, der har værdi inden for flere blå-grønne temaer, og derfor bør bevares og styrkes. Derudover viser strukturen områder med potentiale for udvikling.
Udviklingen kan dreje sig om nye fysiske sammenhænge eller synergieffekter mellem funktioner, både på tværs af temaer som fx natur og klimatilpasning, men også i forhold til samspillet med byudvikling, ny infrastruktur, energianlæg m.m.
Endelig viser den blå-grønne struktur også områder med mulige udfordringer, enten på grund af modstridende interesser inden for strukturens temaer, eller på grund af pres fra andre interesser, som fx byudvikling eller landbrugsdrift. Her kræves der særlig opmærksomhed på at prioritere den begrænsede plads.
Den blå-grønne struktur forholder sig til temaerne hav, fjord, søer og vandløb, klimatilpasning, landskabstræk, natur, biodiversitet, grønne områder og rekreative oplevelser. Kortlægningen af den blågrønne struktur i Kolding Kommune er foretaget første gang i forbindelse med kommuneplan 2021, men den blå-grønne struktur forventes at blive tilpasset, kvalificeret og nuanceret løbende ved fremtidige kommuneplanrevisioner. Til venstre ses blå-grøn struktur for Kolding kommune, som den er defineret i denne kommuneplan.
Det overordnede billede af vigtige områder og udviklings-potentialerne i den blå-grønne struktur i Kolding kommune.
Udviklingsprincipper
Tid
En væsentlig forskel på byudvikling og udvikling af den blå-grønne struktur er tidsperspektivet. På få måneder eller år kan vi bygge nye boligområder, omlægge veje og opstille vindmøller og derved skabe stor værdi. At rejse skove, skabe biodiversitet eller forbedre vandmiljøet kræver mange år, i nogle tilfælde mange hundrede år. Generelt bliver de blå-grønne elementer mere værdifulde, jo ældre og større tidsdybde de har. Hvis de ødelægges eller forringes tager det meget lang tid at genskabe dem og i nogle tilfælde er det ikke muligt. Derfor er det meget væsentligt at bevare og styrke de eksisterende blå-grønne elementer, som rummer langt større værdi end de nye vi kan skabe.
Plads
Vi har brug for den blå-grønne struktur og naturen i bred forstand, både som ressource men også som en vigtig faktor i menneskets livskvalitet og sundhed. Naturen har også værdi i sig selv. Hensynet til biodiversiteten, i form af levesteder for sjældne planter eller dyr eller til vandmiljøet i fjord, søer og åer, er dog nogle steder under pres. Det skyldes blandt andet, at menneskelige aktiviteter lægger pres på pladsen i landskabet og belaster naturen og miljøet på forskellig vis.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at elementerne i den blå-grønne struktur har forskellige kvaliteter og at forskelligheden fortsat bør understøttes. Der skal være plads til både den uforstyrrede og artsrige natur, til at tilbageholde vand og til rekreative aktiviteter, men ikke alt kan rummes på samme sted. Nogle områder skal præges af den ro og uforstyrrethed, som kan sænke vores stressniveau, mens der andre steder skal være plads til mange mennesker og aktiviteter med høj puls og fart.
Det kan derfor være nødvendigt at prioritere mellem forskellige temaer og andre interesser eller at udbygge den blå-grønne struktur for at skabe plads til alle behov. Endelig er det vigtigt, at skabe bedre sammenhæng i de få eksisterende, store og artsrige naturområder vi har i Kolding kommune, for at vi kan bevare biodiversiteten i disse på langt sigt.
Forbindelser
Forbindelser mellem de forskellige blå-grønne områder er væsentlige, både i form af økologiske forbindelser, men også som rekreative forbindelser. Særligt omkring de større byer Kolding, Vamdrup, Christiansfeld og Lunderskov, hvor mange mennesker bor tæt, er det vigtigt at bevare og udvikle bynaturen og fremme sundhed og bevægelse ved at give mulighed for ophold og bevægelse i rekreative, grønne omgivelser. Samtidig er det i og omkring byerne den blå-grønne struktur er under pres fra efterspørgslen på byggegrunde. Forbindelserne kan opdeles i typerne kiler og ringe. Kiler skaber forbindelse mellem byernes centrale dele og de større blå-grønne elementer i det åbne land. Kilerne gør det muligt at gå, cykle eller sejle fra byerne ud til større naturområder, uden først at skulle transporteres i bil eller bus. Ringforbindelser findes især omkring Kolding. Det er oplevelsesmæssigt mere interessant at kunne bevæge sig rundt på en sti, der danner en sluttet ring, end at følge samme rute ud og hjem.
Omkring Kolding findes flere grønne ringe af forskellig størrelser, hvor man kan cykle eller gå rundt om byen gennem ådale og grønne områder. Dette er en stor værdi, og det er derfor vigtigt at ringene ikke brydes. Samtidig er det relevant at arbejde med at styrke de blå-grønne elementer, i de områder, hvor ringene er svage.
Den blå-grønne struktur forholder sig til temaerne hav, fjord, søer og vandløb, klimatilpasning, landskabstræk, natur, biodiversitet, grønne områder og rekreative oplevelser. Kortlægningen af den blå-grønne struktur i Kolding Kommune er foretaget første gang i forbindelse med kommuneplan 2021-2033.
Kortlægningen tager udgangspunkt i en sammenstilling af GIS-kort inden for de temaer og fagområder den blå-grønne struktur omhandler. Kortlægningen er efterfølgende kvalificeret i en workshop med medarbejdere fra de respektive fagområder, hvorefter en tværfaglig projektgruppe har foretaget en overordnet afgrænsning og kort beskrivelse af de enkelte områder. Kortlægningen er udført på kortgrundlag i målestok 1:25.000 og 1:40.000, hvorfor afgrænsningen af den blå-grønne struktur har et relativt lavt detaljeringsniveau. Den blå-grønne struktur forventes at blive tilpasset og nuanceret løbende ved fremtidige kommuneplanrevisioner.
Sammenhænge og andre planer og strategier
- Bæredygtighedsstrategien
- Outdoor-strategien
- Naturpark Lillebælt
- Landskabsplan
- Naturudpegninger i kommuneplanen og Grønt Danmarkskort
- Træstrategien
- Bynaturstrategi
- Klimatilpasningsplan
- Kort med blå-grøn stuktur og rekreative emner
Den blå-grønne struktur viser det overordnede billede af de vigtigste blå-grønne elementer og sammenhænge i kommunen. Strukturen afspejler en række mere specifikke udpegninger, planer, projekter og strategier, som er vigtige værktøjer i arbejdet med at styrke, bevare og udvikle den blå-grønne struktur.
Den blå-grønne struktur omfatter ikke alle dele og aspekter af de herunder nævnte planer, strategier og udpegninger, men skal ses som en sammenfatning.
Bæredygtighedsstrategien
Kolding Kommune har i 2020 godkendt forslag til en bæredygtighedsstrategi, som skal erstatte den nuværende Lokal Agenda 21-strategi. Strategien er tværgående og skitserer hele Kolding Kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling gennem de seks indsatsområder: Sundhed og trivsel for alle, klima i balance, mangfoldig natur, vand som ressource, ressourcer i kredsløb og bæredygtige fællesskaber.
Outdoor-strategien
Kolding Kommune udarbejdede i 2016 en Outdoor-strategi, som fortsat udvikles. Strategien udstikker rammer og peger på udviklingspotentiale for udendørs-oplevelser med natur, kultur, motion og sundhed som omdrejningspunkter. Til strategien hører handleplaner for de fire indsatsområder Steder, Ruter, Synlighed og Partnerskaber.
Se nærmere under "Fritid og friluftsoplevelser".
Naturpark Lillebælt
Naturpark Lillebælt omfatter Lillebælt med tilstødende fjorde, vige og nor samt kystnære arealer i Middelfart, Fredericia og Kolding Kommune. Naturparkens mission er at skabe et hav af oplevelser, som giver os lyst til at passe på og forbedre Lillebælt. Projektet arbejder med forskning og forbedring af havmiljøet, samt en række forskellige formidlingstiltag omkring havmiljø, natur og friluftsoplevelser.
Se nærmere under "Fritid og friluftsoplevelser".
Landskabsplan
Kolding kommune gennemfører i 2019-2021 en analyse af kommunens landskaber, som munder ud i en landskabsplan med detaljeret viden om de forskellige landskabers karakter og muligheder. Landskabsanalysen er grundlag for kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige landskaber, men er også værdifuld i forhold til at formidle de stedbundne kvaliteter som kan bidrage til lokalsamfundenes identitet og udvikling.
Læs mere om Kolding Kommunes landskabsanalyse.
Naturudpegninger i kommuneplanen og Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk og dermed et overblik over kommuneplanens forskellige udpegninger for natur. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne. Hver udpegning har sin præcise retningslinje i kommuneplanen, som beskriver områdeudpegningen og hvilke hensyn der skal varetages.
Træstrategien
Kolding Kommunes træstrategi, som er vedtaget i 2020, sætter fokus på træerne og deres betydning for borgerne. Træstrategien sætter retningen for Kolding Kommunes forvaltning af de mange kommunale træer, langs gader og veje, på torve og pladser og i byernes grønne områder og parker.
Se mere om Træstrategien.
Biodiversitetsstrategi
Kolding Kommune udarbejder i 2020-21 en biodiversitetsstrategi for hele kommunen. Målet med strategien er at værne om den biologiske mangfoldighed ved at vende tabet af biodiversitet til biodiversitetsfremgang. Biodiversitetsstrategien og de opfølgende handleplaner bliver et vigtigt værktøj i arbejdet med at styrke, bevare og udvikle den blå-grønne struktur.
Se mere om Biodiversitetsstrategien.
Bynaturstrategi
Samtidig med biodiversitetsstrategien går Kolding Kommune i gang med en bynaturstrategi (2020-21), som sætter fokus på hvordan vi kan beskytte, forbedre og bringe bynaturens mange kvaliteter og sammenhænge i spil i vores byer – lige fra grønne facader til større sammenhængende rekreative områder.
Klimatilpasningsplan
Kolding Kommunes klimatilpasningsplan er indarbejdet i den gældende Kommuneplan 2017-29, og danner grundlag for en lang række gennemførte og planlagte klimatilpasningsprojekter.
Se nærmere under "Klimatilpasning".
Kort med blå-grøn stuktur og rekreative emner
Kort over den blå-grønne struktur i sammenhæng med rekreative hotspots, stier og ruter, samt Naturpark Lillebælt.
I det følgende beskrives de områder, der indgår i den blå-grønne struktur.
- Skærsø
- Vester Nebel Ådal og Harte skov
- Dons-søerne
- Almind Ådal
- Marielund-kilen
- Elbodalen
- Houens Odde, Gudsøvig og Eltang Vig
- Drejens halvøens kyst mod fjorden
- Kolding Ådal, Lunderskov og Dollerup Sø
- Hylkedalen
- Svanemosen, Hoppes Skov og Fovslet Skov
- Ødis sø og Drenderup skov
- Tapsøre Skov
- Tågerup Enge
- Dalby Møllebæk
- Kolding Fjord og Lillebælt
- Sydsiden af Kolding Fjord fra Rebæk til Stenderupskovene
- Stenderup-skovene
- Solkær Enge
- Skamlingsbanken og Binderup strand
- Hejls Nor med tunneldale
- Christinero og Smedeholm
Skærsø
Skærsø udgør sammen med den tilstødende Nørremose og tilsvarende store naturarealer i nabokommunerne Vejle og Vejen et stort, sammenhængende og meget artsrigt naturområde. Selve Skærsø er en såkaldt lobeliesø, en meget klarvandet type sø med et særligt plante- og dyreliv. Området er fredet, og indgår i kommunens Outdoorstrategi som et hotspot. Her er oplevelsesrigt for de besøgende, som kan bevæge sig rundt i området ad en række trampestier – bl.a. rundt langs søen, hvor der er en primitiv badeplads. Søen er relativt sårbar, og miljøtilstanden har været svingende, men den har i de seneste år været i bedring. Der er på sigt potentiale for et løft af områdets samlede natur- og oplevelsesværdi via en samlet forvaltning af området, hvis kommunerne går sammen om dette.
Vester Nebel Ådal og Harte skov
Vester Nebel ådal strækker sig som et markant landskabsstrøg fra Vester Nebel i nord, forbi Ferup sø og sydvestover ned til Højrup og Ejstrup, hvor åen løber sammen med Kolding å. Vester Nebel Å er et af kommunens bedste vandløb med en høj vandkvalitet og gode biologiske forhold, hvilket gør at her er rigt med vandløbssmådyr og fisk, og dermed også gode forhold for bl.a. odder og isfugl. Selve ådalen er også rig på natur, med en blandet mosaik af små, gamle skove, moser, enge og blomsterrige overdrev på de tørre ådalsskråninger.
Området mellem Ferup sø og Landbomuseet ved Harte skov er meget velbesøgt. Her er etableret shelters og andre faciliteter, som kan understøtte friluftslivet, herunder et veludbygget rekreativt stinet. Troldhedestien går på tværs af ådalen ved Ferup sø, hvorfra man kan cykle ind til Kolding. Nord for Ferup sø, ved Vester Nebel, er der potentiale for bedre rekreative stiforbindelser.
Esbjerg-motorvejen mod syd udgør en kraftig barriere i landskabet, og arealerne ved Harteskoven er noget plaget af støj herfra.
Dons-søerne
Dons-søerne ligger som et større, sammenhængende naturområde øst for Vester Nebel. Området har en varieret natur med et rigt fugle- og planteliv. Det er et vigtigt, rekreativt område, særligt for borgerne i Vester Nebel, som oplever en befolkningstilvækst. Der er vandrerute rundt om Dons Nørresø, og syd for Dons Søndersø løber Troldhedebanen og forbinder søerne med Stallerup sø og Harteværket, som er et vandkraftværk og formidlingscenter. Søerne har fungeret som vandreservoir for Harteværket, og kommunen planlægger et klimaprojekt, hvor søerne også kan bruges til midlertidig opstemning af vand ved store regnvejrshændelser. Området omkring søerne oplever et vist pres fra byudvikling. Donssøerne indgår i de grønne ringe omkring Kolding.
Almind Ådal
Almind ådal er et øst-vest gående ådalsstrøg i den nordlige del af kommunen. Ådalen rummer en rig og varieret natur, blandt andet en række værdifulde kildevæld. Området har ikke ret mange stier, men har et stort rekreativt potentiale for borgerne i Almind, hvor kommunen udstykker. Der er potentiale for en grøn forbindelse mod vest til Dons Nørresø og ønske om en stiforbindelse til stinettet her.
Marielund-kilen
Marielund er Koldings mest populære og bynære skov. Området består af skovområderne Marielund, Bramdrup Skov og Kolding Skov, og udgør tilsammen med de øvrige naturområder i Marielunddalen en artsrig mosaik af skov og lysåbne arealer. Der er rigtig mange brugere af skoven og mange forskellige rekreative interesser. Desuden er Marielund, selvom den er en bynær skov, exceptionelt rig på sjældne svampe, som knytter sig til de gamle og døde træer i skoven. Der er et stort potentiale i at få koordineret de mange forskellige interesser og måske lave en egentlig plan for plejen, som afvejer og varetager både de rekreative interesser og naturinteresserne.
Der er også et stort potentiale i at få sikret en grøn forbindelse op til Lilballe skov via Bramdrup skov - både i forhold til dyrelivet og i forhold til de rekreative muligheder. Der er desuden en udfordring, men samtidig også et potentiale i, at få sikret en grønnere forbindelse fra Marielunddalen og ud langs med Troldhedebanen, som fortsætter under motorvejen og ud til Donssøerne. Dette forløb indgår sammen med Marielundkilen i de grønne ringe omkring Kolding.
Elbodalen
Elbodalen strækker sig som et markant dalstrøg fra Vejle Fjord, gennem Fredericia kommune og ind i Kolding kommune. Fra kommunegrænsen frem mod Eltang finder man vådområdet Birkemosen på dalbunden. Syd for Eltang flader dalen lidt ud og bliver mindre markant i landskabet indtil den når Apotekerengen ved Strandhuse, hvor den igen bliver til et markant landskabselement, inden den munder ud ved Kolding Fjord. På strækningen mellem Eltang og Kolding by er dalstrøget dog noget sløret, og her er et stort potentiale ved at genskabe den landskabelige og økologiske forbindelse i dalstrøget. Jernbanen følger dalsænkningen, og udgør i forhold til det rekreative både en barriere og en forstyrrelse.
Birkemosen og Elbodalens sidedale ved Nr. Stenderup
På strækningen omkring Eltang og videre ud mod Taulov udgør Elbodalen et markant grønt landskabsstrøg, med et par meget markante og skovrige sidedale omkring Nørre Stenderup ved Birkemosen. Ved Birkemosen vider dalstrøget sig ud til et stort og bredt lavbundsområde, og her er åen genslynget og der er etableret et vådområde til opfangning af kvælstof.
Der mangler generelt rekreative, grønne stiforbindelser i området omkring Eltang, og der er potentiale både rekreativt, naturmæssigt og i forhold til klimatilpasning i at skabe en bedre grøn forbindelse mod Birkemosen, og mod sydøst til skov- og naturområderne ved Eltang Vig.
Apotekerengen
Ved vådområdet Apotekerengen fremstår Elbodalen som et markant grønt landskabselement ned mod fjorden. Her er lavet et vådområdeprojekt for at opfange og omdanne kvælstof så der ledes færre næringsstoffer til Kolding Fjord. Området er samtidig et rekreativt naturområde med trampestier og mulighed for at opleve det almindelige dyre- og planteliv i området. En rekreativ forbindelse langs banelegemet vil kunne forbinde Nr. Bjert med fjorden.
Jernbanen skaber en barriere mod vest. Der er nogle udfordringer omkring klimasikring i nogle af de tilstødende boligområder.
Houens Odde, Gudsøvig og Eltang Vig
Houens Odde, Gudsøvig og Eltang Vig udgør et stort, sammenhængende naturområde med både skov, strandeng og mose. På Houens Odde ejes skoven af spejderne, og her er en række rekreative stier og faciliteter. De kystnære strandengsområder er meget artsrige, men under tilgroning idet afgræsningen længe har været opgivet. Her er et stort naturmæssigt potentiale ved at genetablere afgræsning af engene og skabe forbindelse til nogle af de højere beliggende naturområder længere inde i landet.
Der vil også være et stort rekreativt, biologisk og klimamæssigt potentiale i at skabe en grøn forbindelse fra naturområderne ved Nr. Bjert ud til Eltang vig. Her ligger en række kommunalt ejede og meget lavtliggende landbrugsjorder, som ved at overgå til natur kunne mindske deres CO2-udledning betragteligt og forbedre det gennemløbende vandløbs naturværdi. Det ville samtidig skabe en sammenhængende, grøn kile fra Nr. Bjert til Eltang Vig, hvor kommunen netop har etableret en stiforbindelse og arbejder på at skabe endnu flere rekreative stier.
Drejens halvøens kyst mod fjorden
Drejens halvøen er et attraktivt bosætningsområde nord for Kolding Fjord, hvor der alle steder er kort til kysten. Landskabet er bakket og skråner ned mod fjorden og rummer både små skovområder og lysåbne naturarealer ind imellem bebyggelsen. Der er dog ikke ret gode stiforbindelser langs kyststrækningen, hvor der på lange forløb ligger bebyggelse med haver helt ud til fjorden. Det er derfor en udfordring at etablere en bedre stiforbindelse inde fra byen og ud langs fjorden.
Der udstykkes fortsat i området, og der er øget behov for offentligt tilgængelige grønne områder i området ud mod Lillebælt.
Kolding Ådal, Lunderskov og Dollerup Sø
Kolding Ådal er en del af kommunens mest markante landskabstræk; tunneldalen som løber fra den jyske højderyg vest for Lunderskov til Lillebælt. Der er undervejs tilløb fra flere andre markante sidedale, bl.a. Åkær Ådal, Vester Nebel/ Almind Ådal og Hylkedalen. Kolding Å har et meget stort vandopland, især mod nord.
Ådalens bund og sider er domineret af store, beskyttede naturområder med eng og mose, søer, skov og overdrev. Der er mange spektakulære udsigter på tværs af og langs med dalen, og både ved Lunderskov og Kolding optræder ådalen som et markant grønt, landskabstræk gennem byen.
Der planlægges aktuelt for et klimaprojekt med tilbageholdelse af vand vest for E45, for at beskytte Kolding by mod oversvømmelser.
Ved Påby / Harte krydses ådalen af E45, og øst for Lunderskov af Gl. Lunderskovvej. Vejene skaber barrierer i landskabet. I de bynære områder har ådalen stor rekreativ værdi, men på store strækninger er ådalen kun delvist tilgængelig, og der savnes et sammenhængende rekreativt stinet, såvel på langs af dalen, som til stisystemerne i de tilstødende ådale og til Dollerup sø. Jernbanen løber langs ådalen, og afskærer og slører især Hylkedalens udløb til ådalen. Kolding Ådal indgår i de grønne ringe omkring Kolding.
Hylkedalen
Hylkedalen er en markant dal, som afgrænser den sydvestlige del af Kolding By mod det åbne land. Hylkedalen er et værdifuldt landskabselement og en økologisk forbindelse, som rummer beskyttet natur, primært i form af overdrev og skov. Hylkedalen er en del af de grønne ringe omkring Kolding og indgår i Seest fritidslandskab, hvor et nyt trailcenter er under opførelse. Ud over en gennemgående cykelrute rummer Hylkedalen flere bynære rekreative vandrestier og en klatrepark.
Kolding Kommune planlægger et klimatilpasningsprojekt i dalen, som ved hjælp af diger vil kunne tilbageholde større mængder vand ved ekstrem nedbør. Projektet udformes så det også tilgodeser rekreative interesser. Hylkedalen gennemskæres af motorvej E45, som føres over dalen på en højbro. Motorvejen er kilde til støj og skaber en væsentlig barriere i landskabet, som kun kan krydses enkelte steder.
Svanemosen, Hoppes Skov og Fovslet Skov
Området ligger på den jyske højderyg mellem Hjarup, Ødis og Vonsild, vest for motorvej E45 og udgør et område på over 600 ha, og omfatter bl.a. Svanemosen, som er en af landets sjældne højmoser. Moseområdet på 175 ha er, sammen med Fovslet Skov, beskyttet af en Natura 2000-udpegning, og udgør en helt speciel natur- og landskabsoplevelse i kommunen, og rummer også bl.a. en gammel tørvegravssø.
Fovslet skov er en stor, gammel skov på 260 ha, som rummer voldsted, gravhøje, og mange stier. Hoppes Skov, øst for Svanemosen, er en nyere skov, der er rejst for at sikre grundvandet og give rekreative faciliteter.
Svanemosen og Fovslet Skov er adskilt af en smal stribe landbrugsjord, og der er ingen direkte forbindelse mellem de to områder og deres stisystemer. Dette udgør en udfordring, men også et potentiale for at binde de to adskilte områder sammen, både naturmæssigt og rekreativt.
Ødis sø og Drenderup skov
Drenderup Skov er en gammel statsskov vest for Ødis. Skoven er ikke stor, men den er oplevelsesrig og har markerede rundture i skoven, både vandresti, ridesti og ”junglesti, samt opholdsmulighed ved en bålhytte. Syd for skoven, er der stiforbindelse til Ødis og den gendannede Ødis Sø. Ved Ødis er der skabt en bypark ved søen med en cirkelbro.
Der er potentiale i at skabe en sti hele vejen rundt om søen, som ville have rekreativ værdi, herunder skabe adgang til naturarealer i den vestlige ende af søen.
Tapsøre Skov
Tapsøre skov er et skovområde syd for Kolding, fordelt på begge sider af E45 ved Tapsøre, i tilknytning til de lavtliggende mose- og engarealer langs Fovså.
Naturstyrelsen er ved at udvikle skovområdets naturværdier, især vest for motorvejen hvor området byder på en række græsningsarealer, moser og engjorder med høj vandstand, naturlige tilgroningsarealer samt rekreative arealer til ophold, stier, hundeskov, grillpladser, lejrpladser, primitive overnatningspladser mv.
Tågerup Enge
Tågerup Enge er et lavbundsområde omkring Nørreå (Fovså) i Kolding Kommune. Området ligger i tilknytning til to skove i Haderslev Kommune; Revsø Skov og Lerte Skov/Tågerup skov. Disse elementer udgør et bevaringsværdigt landskab på tværs af kommunegrænsen.
Kolding Kommune planlægger et vådområdeprojekt på 68 ha omkring Fovså og Tågerup Bæk.
Kvælstof-vådområdeprojektet er en del af statens vådområdeindsats og indgår derfor i vandoplandsplanen for hovedvandoplandet 1.10 Vadehavet. Formålet med projektet er at begrænse udledningen af kvælstof til Vadehavet, forbedre de fysiske forhold i vandløbet og forbedre naturindholdet i området, så forringelser af værdifulde biotoper undgås. Projektet forventes desuden at styrke landskabets karakter.
Området har lokalt potentiale for bedre rekreative stier.
Dalby Møllebæk
Dalby Møllebæk og ådalen omkring den markerer afgrænsningen af Vonsild mod øst og fortsætter derefter mellem Dalby og Mariesmindekvarteret/Tved i den sydlige del af Kolding. Til sidst udmunder bækken vest for Rebæk i Kolding Fjord.
Møllebækken er et mindre vandløb og pga. sit urbaniserede opland hydraulisk udfordret. Uanset denne udfordring er dalstrøget et eftertragtet nærrekreativt område for den sydøstlig del af Kolding. Nord for Dalbyvejen indgår Dalby Møllebækkens dalstrøg også i de grønne ringe rundt om Kolding. Syd for Dalbyvejen er dalstrøget ved at blive omdannet fra opdyrkede marker til mere varierede opholdsarealer inklusive stier.
Med yderligere byudvikling øst for Dalby Møllebæk bør der lægges vægt på at give plads til naturen omkring vandløbet, idet den smalle dal bliver besøgt af mange.
Kolding Fjord og Lillebælt
Kolding Fjord og Lillebælt er en væsentlig del af den blå-grønne struktur i Kolding Kommune. De spiller en stor rolle for klimaet i kommunen og er både identitets- og mentalitetsskabende elementer. Området indgår i Naturpark Lillebælt, som omfatter Lillebælt med tilstødende fjorde, vige og nor, samt kystnære arealer i Middelfart, Fredericia og Kolding Kommune. Naturparkens mission er at skabe et hav af oplevelser, som giver os lyst til at passe på og forbedre Lillebælt. Projektet arbejder med forskning og forbedring af havmiljøet, samt en række forskellige formidlingstiltag omkring havmiljø, natur og friluftsoplevelser. Den rekreative værdi bliver større og større og tiltrækker såvel tilflyttere som turister.
I den videre udvikling af fjorden og Lillebælt som rekreative elementer spiller udvikling af vandrelateret infrastruktur (broer mm.) og vandkvalitet en afgørende rolle. Badebroen ved Lyshøj Allé er et eksempel på hvor meget potentiale, der ligger i fjorden og dens kyster.
Sydsiden af Kolding Fjord fra Rebæk til Stenderupskovene
I modsætning til nordsiden af fjorden har sydsiden af Kolding Fjord ikke set meget byudvikling. Strækningen fra Rebæk til Løverodde er bortset fra enkelte huse og bebyggelser præget af landbruglandskabet og en smal stribe højere vegetation langs kysten. Kun det nordøstlige hjørne af Stenderuphalvøen er skovklædt.
Kun en enkelt grussti, som er en del af den nationale cykelrute 5, fører besøgende fra Rebæk ud langs Kolding Fjord. Denne rute løber for det meste også igennem landbrugslandskabet med enkelte udsigter over Kolding Fjord. På trods af uforløst potentiale er arealet syd for fjorden et af kommunens mest naturskønne områder og er et yndet udflugtsmål for cyklister og folk i vandrestøvler.
Stenderup-skovene
Stenderupskovene er et område med meget høj værdi både i forhold til natur, friluftsliv og landskab. Skovene er den synlige rest af middelalderens Farrisskove, som gik på tværs af Jylland, og kan fortælle mange gode historier blandt andet om kongelige vildtbaner, fæstebønder og træben, som skulle produceres af lindetræ.
I dag er skovene under statslig forvaltning og i naturnær skovdrift. De store skove er meget gamle og rummer bl.a. over 500 år gamle egetræer og et rigt dyreliv. Der venter mange stier og smukke naturoplevelser på de besøgende.
Skovene er dog også kendt for strandene langs Lillebælt, hvor især anløbsbroen og restauranten ved Løverodde er populære. Selvom der ikke sejler fjordbåde ud til odden længere, er der mange Koldingensere og turister, som nyder sommerens varme dage her.
Solkær Enge
Solkær Enge er en brakvandspræget strandsø i den sydlige del af Stenderup halvøen. I dag står hele lavningen omkring Solkær Enge under vand, hvor både Solkær Å og Lillebælt oversvømmer de lavtliggende arealer med jævne mellemrum og dermed skaber et sjældent biotop for planter og dyr.
Engene har igennem det 20. århundrede set flere forsøg på at afvanding og dræning. I 2004 blev engene genskabt som vådområde ved et naturgenopretningsprojekt, som standsede pumperne og gennembrød diget.
I dag har området et rigt fugleliv. Den nationale cykelrute 5 fører rundt om den vestlige del af området og henover diget mellem vådområdet og Lillebælt, og giver dermed mulighed for at opleve dette sjældne stykke af dansk natur. Ved stranden i den nordlige del af området findes naturskolen Skibelund og faciliteter som shelters og bålplads.
Skamlingsbanken og Binderup strand
Skamlingsbanken og specielt dens højeste del Højskamling er kendetegnet ved at være det højeste punkt i Kolding Kommune og alene af den grund byder Højskamling på fantastiske udsigter i alle retninger. Skamlingsbanken er dannet som en randmoræne i bunden af Mosvig, syd for Stenderup halvøen. Beliggenheden, hvor bakken rejser sig over vandfladen, bidrager til at understrege den som landskabsmonument. I dag er Skamlingsbanken specielt kendt for sin betydning som samlingssted for de dansksindede i perioden fra 1843 frem til genforeningen i 1920.
Randmorænen har været et mangfoldigt kulturlandskab, med overdrev som den dominerende biotoptype. Siden industrialiseringen er en del af overdrevs arealerne dog blevet fortrængt af juletræsplantager og skov. Med den nyligt vedtagne fredning af store arealer omkring Skamlingsbanken skal overdrevene retableres og sikres igen. Skamlingsbanken skal ved hjælp af et nyt formidlingscenter og mange små tiltag styrkes i sin rolle som turistattraktion, med rige muligheder for at tage på tur, nyde udsigten og opleve naturen. Ved foden af de markante skråninger findes sommerhusområdet Binderup Strand, hvor Lillebælt kan opleves på tæt hold. Stranden er populær blandt børnefamilier på grund af det meget lave vand i Mosvig.
Hejls Nor med tunneldale
I det sydøstlige hjørne af kommunen ligger Hejls Nor med en størrelse på ca. 200 ha. På en smal landtange mellem noret og Lillebælt ligger Hejlsminde, som er en lille ferieby med et sommerhusområde der strækker sig op langs kysten mod nord. Der er i dag forbindelse mellem noret og Lillebælt gennem en sluse. Området har et rigt fugleliv og er udpeget som Natura 2000-område. Der er derfor restriktive begrænsninger for vandaktiviteter på noret.
Der er etableret en rekreativ rute rundt om noret, hvor især den gamle banesti som følger norets nordside, samt nyere boardwalks gennem rørskove på sydsiden, er velfungerende.
Omkring udmundingen af Aller Å og Kær Mølleå på den vestlige side af noret har naturen dannet et mosaik af biotoper, såsom Mose, Enge, Strandenge og overdrev. Begge vandløb har dannet markante dale, som ikke bliver brugt til rekreative formål. Med udviklingen af Christiansfeld, Hejlsminde og Skamlingsbanken til turistmål vil det være oplagt at se nærmere på rekreative muligheder langs tunneldalene.
Turismeudvikling i området rummer både potentialer og problemstillinger idet områdets særlige natur- og landskabskvaliteter er sårbare over for øget aktivitet, byggeri og anlæg.
Christinero og Smedeholm
Sydvest for missionsbyen Christiansfeld ligger den lille havehistoriske perle Christinero. I slutningen af 1700-tallet udviklede kammerherreinden Christina Friederica von Holstein en romantisk landskabspark med de tidstypiske småbygninger her i udkanten af Brødremenighedens nye missionsby. Efter hendes død voksede parken dog til og fremstår i dag som løvskov. Efter fredningen af området i 1981 og den voksende opmærksomhed, som Christiansfeld har oplevet i de sidste år, er Brødremenigheden dog begyndt at renovere småbygningerne og genetablere elementer af parken.
I det følgende beskrives de områder, der indgår i den blå-grønne struktur, og hvor der er potentiale til en udvikling af områderne. Der redegøres kort for de enkelte områders værdier, udfordringer og konkrete potentialer.
- Jordrup skov, Bølling Sønderskov og Ferup skov
- Viuf Skov
- Sø-bånd fra Marienlund over Bypark Øst til Slotssøen og Vifdam
- Bramdrup skov og Lilballe skov
- Birkedal – fra Eltang Vig til Elbodalen
- Kongeåen
- Sidedalen til Hylkedal ved Gelballevej
- Små skove og rekreativ rute mellem Vonsild og Svanemosen
- Anderup bakke, øst for Stepping
- Taps å-systemet
- Sdr. Bjert Dalen
- Sydlige del af Dalby Møllebæk
- Små skove syd for Dalby
Jordrup skov, Bølling Sønderskov og Ferup skov
Bølling Sønderskov og Jordrup skov ligger som et sammenhængende skovområde mellem Vester Nebel og Jordrup, med Ferup skov umiddelbart syd herfor. Troldhedestien løber syd for Ferup skov, men herudover har området ikke mange rekreative stier. Der er potentiale i dels at få skabt en bedre biologisk sammenhæng mellem Ferup skov og de nordlige skovområder, og dels i at få skabt flere rekreative stiforbindelser i området, så borgerne fra Vester Nebel og Jordrup kan komme til at bruge området mere.
Viuf Skov
Viuf skov ligger med moserne Knivskær mose og Barbrekær i kommunens nordligste hjørne. Området er rigt på vand, og her findes mange vådområder – både moser, sumpskov og mange små vandhuller. Områdets varierede natur rummer mange sjældne arter, blandt andet findes her en tæt bestand af løvfrø.
Her er potentiale for at arbejde med at sikre områdets naturværdier ved hjælp af frivillige aftaler, herunder i forhold til at sikre områdets størrelse og sammenhæng ved udlæg af flere våde områder i sammenhæng med skoven.
Sø-bånd fra Marienlund over Bypark Øst til Slotssøen og Vifdam
Der går et lavtliggende område i Kolding by, fra Marielund søen over Bypark Øst og legeparken til Slotssøen og Vifdam, som er karakteriseret ved, at her ligger en række grønne områder med søer. Sammenhængen i området, såvel naturmæssigt som oplevelsesmæssigt er dog stærkt udfordret af den bymæssige kontekst og ønsker om at inddrage grønne arealer til byudvikling.
Der er klima-udfordringer i området, og kommunen har bl.a. lavet et klimaprojekt i Bypark øst og arbejder på at kunne lave vandopmagasinering i slotssøen ved større regnvejrshændelser. Der er potentiale for at forstærke karakteren af grøn forbindelse gennem byen ved yderligere klimaprojekter og ved at indtænke den rekreative kvalitet. Ligesådan er der mulighed for at forbedre bynaturen ved at indtænke tiltag til gavn for dyrelivet i kommende projekter.
Bramdrup skov og Lilballe skov
Bramdrup skov og Lilballe skov ligger i forlængelse af Marielund skoven og strækker sig herfra mod nordøst på tværs af Fynsvej. Der er et stort potentiale i at få sikret en grøn forbindelse op til Lilballe skov via Bramdrup skov - både i forhold til dyrelivet, hvormed man kan sikre muligheden for et rigt dyreliv på sigt, til glæde for borgerne, og i forhold til de rekreative muligheder.
Birkedal – fra Eltang Vig til Elbodalen
Der er et stort rekreativt, biologisk og klimamæssigt potentiale i at skabe en grøn forbindelse fra naturområderne ved Nr. Bjert ud til Eltang vig. Her ligger en række kommunalt ejede og meget lavtliggende landbrugsjorder, som ved at overgå til natur kunne mindske deres CO2--udledning betragteligt, forbedre det gennemløbende vandløbs naturværdi og skabe en sammenhængende, grøn kile fra Nr. Bjert ud til Eltang Vig, hvor kommunen netop har etableret en stiforbindelse og arbejder på at skabe endnu flere rekreative stier.
Kongeåen
Mellem Vamdrup og Fovslet Skov er der blå-grønt potentiale for at skabe en større sammenhængende, forbindelse i landskabet. Forbindelsen kan bygges op omkring Kongeåen og en forlængelse af Kongeåstien vest for Vamdrup. Forbindelsen går langs Søgård Sø, videre til sporet gennem vådområdet sydvest for Hjarup, til landsbyen Hjarup og videre til sporene mellem Hjarup og Fovslet Skov. Herfra er der forbindelse videre til Vonsild mod øst eller Hylkedalen mod nordøst.
Sidedalen til Hylkedal ved Gelballevej
I Hylkedalen, halvvejs på strækningen mellem Hylkedalvej og Vranderupvej, er der et sideløb til Seest Mølleå som følger en langstrakt sænkning i landskabet mellem Vranderup og Gelballe. Området har stor landskabelig herlighedsværdi og er mod syd domineret af Gelballe Skov langs Gelballevej. De bynære skove har rekreativt potentiale, og mod nord kan der evt. skabes adgang til Vranderup ved Hansenberg (Organia) og videre til Kolding Ådal.
Små skove og rekreativ rute mellem Vonsild og Svanemosen
Mellem Vonsild og Svanemosen er der potentiale, såvel naturmæssigt som rekreativt, i at forbedre en blå-grøn forbindelse enten via Hjarupvej og Vonsild Skov, eller via Ødisvej og Hoppes Skov. Fra Vonsild er der videre forbindelse til de grønne ringe omkring Kolding mod nord til Seest Møllebæk og Hylkedalen eller mod øst til Dalby Møllebæk.
Anderup bakke, øst for Stepping
Området er et højtliggende bakket landskab, dannet som randmoræner. Områdets skove og højdedrag med udsigter giver det en stor herlighedsværdi. Området rummer bl.a. den statsejede Trommersgård Skov og kommunens 3. højeste punkt Højbjerg, med en højde på 97 meter over havet.
Området har potentiale i form af retablering efter råstofgravninger ned mod Stepping, som kan styrke naturkvaliteten og de rekreative muligheder.
Taps å-systemet
Taps Å-systemet vest og nord for Christiansfeld har potentiale i sin udvikling som naturnært vandløb, dog uden stort potentiale for rekreative formål.
Sdr. Bjert Dalen
Tunneldalen mellem Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup har en landskabelig kvalitet og et potentiale for udvikling af et større naturindhold og bedre rekreative forbindelser fra det sydøstlige Kolding til Stenderupskovene og Solkær Enge, som et led i ruterne på Stenderup halvøen.
Sydlige del af Dalby Møllebæk
Syd for Dalbyvejen er dalstrøget ved at blive omdannet fra opdyrkede marker til mere varierede opholdsarealer inklusive stier. Med yderligere byudvikling øst for Dalby Møllebæk bør der lægges vægt på at give plads til naturen, idet den smalle dal bliver besøgt af mange.
Små skove syd for Dalby
Skovene mellem Vonsild og Skamlingsbanken ligger i dag temmelig isoleret i landbrugslandskabet. Ud over deres potentiale som spredningskorridor bør muligheden for en stiforbindelse mellem Dalby/Vonsild og Skamlingsbanken undersøges nærmere. Dette vil kunne udbygge de grønne ringe rundt om Kolding med flere rundture på Stenderuphalvøen og den sydøstlige del af kommunen.
Dynamisk kortvisning af Blå-grøn struktur
Tryk på "lag"-ikon i øverste højre hjørne for at se en signaturforklaring. Her kan du også slå andre af kommuneplanens temaer til og fra. Det gælder retningslinjer og rammer for lokalplanlægning. Der er også adgang til andre lag, der ikke bliver fastlagt i kommuneplanen, men som kan indeholde relevante informationer.