Vores klima er tydeligvis i forandring, og det bliver varmere, vådere, tørrere og mere stormende. Effekten ses på kyster og lavtliggende områder i hele Trekantområdet.
Derfor skal vi i Trekantområdet fortsætte og i endnu højere grad arbejde ambitiøst med klimaudfordringerne - både forebyggelse og tilpasning.
Vi skal spare på energien, omlægge og øge produktionen af el og varme på vedvarende energi og udfase fossile brændsler. Der skal gives plads til innovative teknologiske løsninger, som f.eks. Power-to-X, der kan bruge grøn strøm og omdanne det til f.eks. transportbrændstof.
Det betyder bl.a. at andelen af areal til vedvarende energianlæg, til skovrejsning samt til udtagning af lavbundsjorde skal øges. Klimaet sætter pres på arealerne i en tid, hvor der også er brug for øget fokus på biodiversitet. Samtidig med et ønske om fortsat økonomisk vækst i Trekantområdet vil vi have en kritisk tilgang til barmarksprojekter, som er ressourcekrævende.
Udover at sætte turbo på forebyggelsen af klimaforandringerne og reduktion af udledningen af drivhusgasser, vil kommunerne i Trekantområdet sørge for, at vores byer og landområder tilpasses til klimaforandringerne.
Tilpasning til klimaforandringer
Klimaforandringer
Forandringerne i klimaet, der skyldes udledning af drivhusgasser forårsaget af menneskelig aktivitet, er en realitet. Den globale middeltemperatur forventes at stige, så længe der fortsat udledes drivhusgasser.
Konsekvenserne af temperaturstigningen er meget forskellige på forskellige dele af kloden. Der forventes over det meste af kloden kraftigere vejrmæssige udsving, storme, orkaner, voldsomme regnskyl og længerevarende tørkeperioder samt stigende vandstand i havene. I Danmark vurderer DMI, at den forventede vandstandsstigning i 2100 vil ligge på mellem 0,3 og 0,6 meter i forhold til nuværende vandstand med risiko for vandstandsstigning på op til 1,3 meter. Det afhænger af hvilke klimascenarie, der tages udgangspunkt i.
Det er dog stadig muligt at begrænse temperaturstigningerne, hvis der sættes massivt ind. På COP21 i Paris i 2015 indgik de 196 medlemslande i FNs klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen – med målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 °C og at arbejde for at begrænse stigningen til 1,5 °C. Heraf indgik de 192 lande i Kyotoprotokollen, som den første internationalt bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. Landene mødes årligt til klima-COP (“Conference of the Parties”) med henblik på at øge indsatsen. På det seneste COP28 møde i december 2023 blev det besluttet at fremskynde energiomstillingen, øge klimafinansieringen, sætte natur, mennesker, liv og levebrød i centrum for klimaindsatsen. COP28-aftalen indeholder blandt andet en global udfasning af fossile brændstoffer.
Som et led i at forebygge klimaændringer er Danmark forpligtet både internationalt, på EU-plan og nationalt af en række målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi (VE) og om at reducere energiforbruget og udledningen af CO2.
I Klimaloven fra 2020 er der fastsat et mål om, at drivhusgasudledningen i 2030 skal være reduceret med 70 % i forhold til 1990 samt et mål om at nå netto-nul senest i 2050. SMV-regeringen har siden strammet kravene til klimaneutralitet i 2045, 110% reduktion i 2050, hvor Danmark således skal optage mere CO2 end der udledes, samt ambition om firedobling af produktion af sol- og vindenergi på land.
Kommunerne i Trekantområdet har de samme høje ambitioner og vil nå målene blandt andet ved hjælp af initiativer til grøn omstilling. Alle kommuner har vedtaget lokale klimaplaner (under DK2020-projektet), som har som mål, at klimagasudledningen skal reduceres til 70% i 2030 i forhold til 1990.
Tilpasning til klimaforandringer
Danmark skal beskyttes mod skader fra fremtidige oversvømmelser og øget kysterosion som følge af mere og kraftigere regn, hyppigere og mere voldsomme stormflodshændelser, havspejlsstigninger samt stigende grundvandsspejl. Det er en opgave, som kommuner, forsyningsselskaber og borgere skal bidrage til at løse sammen med staten og virksomheder. Det er nødvendigt at lade klimahensynet få høj prioritet og benytte lovgivningens muligheder, når der planlægges, og når der stilles krav. Nye innovative teknologiske løsninger vil også spille en rolle.
Risikoområder for oversvømmelser
I forbindelse med implementeringen af EU’s oversvømmelsesdirektiv skal alle EU-medlemslande planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Direktivet er i Danmark implementeret i Miljøministeriets ”Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og Kystdirektoratets ”Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”.
Fredericia, Kolding og Vejle er af Miljø- og Fødevareministeren ved Kystdirektoratet udpeget som risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Læs mere under kommuneplanens forhold til anden planlægning og retningslinje for oversvømmelse og erosion.
Selv om Haderslev og Middelfart ikke er udpeget som risikoområder, kan det konkluderes, at også disse byer er udsatte for potentiel oversvømmelse fra havet.
Kommunale handleplaner for klimatilpasning
Kommunerne har efter aftale mellem regeringen og KL udarbejdet klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Da oversvømmelser sjældent stopper ved kommunegrænserne, har Trekantområdets kommuner udarbejdet en fælles metode til værdikortlægning, der er anvendt i klimatilpasningsplanerne i seks af Trekantområdets kommuner. Læs mere under retningslinje for klimatilpasning og risikoområder for oversvømmelsestruede arealer samt retningslinje for klimatilpasning i Kolding kommune.
Områder i risiko for oversvømmelse og erosion
I henhold til Planloven skal der i kommuneplanen ske udpegning af områder, der er i risiko for oversvømmelse eller erosion samt fastsættes bestemmelser om afværgeforanstaltninger. Læs mere under retningslinje for oversvømmelse og erosion.
FNs verdensmål
Mål og retningslinjer for klima i kommuneplanen retter sig direkte og specifikt mod verdensmålet for klimaindsats, idet tiltag mod klimaforandringer her bliver integreret i planlægningen.
Gennem planlægningen arbejdes der på at øge byernes modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici.
Med ambitionerne i Trekantområdet for at gennemføre den grønne omstilling arbejdes både for målene i verdensmål 13: Klimaindsats og 7: Bæredygtig energi herunder, at andelen af vedvarende energi øges væsentligt med de beskrevne indsatser.