De statslige vandområdeplaner - supplerende
Risikostyringsplan for Kolding Kommune
De statslige vandområdeplaner - supplerende
Med ophæng i indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne for tredje planperiode (2021-2027) gennemfører Kolding Kommune en række projekter, som skal bidrage til at løfte den overordnede indsats.
Konkret undersøges mulighederne for at gennemføre kvælstof vådområdeprojekter ved:
- Hejls Mose ved Hejls
- Istok Mose ved Sjølund
- Åkær Å vest for Jordrup
Følgende kvælstof vådområdeprojekter er under realisering:
- Kurkmose ved Sjølund
- Fiskebæk Kær ved Vejstruprød
- Tågerup Enge ved Stepping
Konkret undersøges mulighederne for at gennemføre fosfor vådområdeprojekt:
- Opstrøms Stallerup Sø langs Donsrod Å, Surkær Busholm Bæk og Rådvad Bæk.
Konkret undersøges mulighederne for at gennemføre følgende klimalavbunds- og lavbundsprojekter:
- Bybækken ved Stepping (KLB)
- Eltang Vig ved Nørre Bjert (KLB)
- Koldingvej 41 ved Lunderskov (LB)
- Brunkær mose syd for Jordrup (LB)
Sammen andre parter undersøges mulighederne for at gennemføre klima-lavbundsprojekter følgende steder:
- Brunmose (Naturstyrelsen)
- Svanemosen (Naturstyrelsen)
- Vindemosen (Naturstyrelsen)
- Kongeå (Vejen Kommune)
Herudover er der etableret flere minivådområder (godt 20 stk.) og flere er undervejs. Der er meddelt tilladelser til omkring 20 stk. og yderligere omkring 20 stk. er screenet.
Et skovrejsningsprojekt på kommunens jord syd for Vonsild er under etablering (ca. 3 ha).
Kolding Kommune foretager desuden nogle vandløbstiltag, som bidrager til at understøtte miljømål og indsatsprogrammer.
Kommuneplanen vurderes ikke at være i strid med de gældende vandområdeplaner, herunder vurderes det, at kommuneplanens mål, retningslinjer og bestemmelser ikke er en barriere for gennemførte og planlagte projekter med henblik på at understøtte arbejdet for miljømål og indsatsprogrammer. Se desuden redegørelse for vandplanlægning under kommuneplanens nye arealer til byudvikling.
Risikostyringsplan for Kolding Kommune
EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Staten har på baggrund af EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget en række områder i Danmark som områder, hvor der er en stor sandsynlighed for oversvømmelse og hvor der samtidig er risiko for, at store værdier går tabt.
Den samlede risikostyringsplan revideres hvert 6. år ved, at staten reviderer risiko og kortlægning, og risikokommunerne efterfølgende reviderer de kommunale risikostyringsplaner.
I 2018 blev Kolding af Kystdirektoratet udpeget som ny risikokommune i oversvømmelsesdirektivets 2. planperiode 2016–2021. Risikoområdets afgrænsning omfatter arealer omkring Kolding Å til vest for motorvejen, gennem Kolding bymidte, Kolding havneomåder, langs fjorden og lavtliggende arealer i tunneldalene ved Strandhuse (Elbodalen) i nord og Rebæk-Dalby i syd. Som følge deraf skulle Kolding Kommune senest i efteråret 2021 udarbejde og godkende en kommunal risikostyringsplan for det udpegede oversvømmelsesområde.
I oktober 2021 blev den kommunale "Risikostyringsplan 2021-2027 for risikoområde Kolding" vedtaget endeligt.
Risikostyringsplanen har særligt fokus på forebyggelse, sikring og beredskab. Planen indeholder kort over de særligt udsatte områder og der er opstillet mål og handlinger for styringen af risikoen for oversvømmelse. De tiltag, der allerede er planlagt i kommunens klimatilpasningsplan, er afspejlet i risikostyringsplanen for den del, der vedrører udpegningsområdet for risikostyringsplanen.
Kommuneplanen må ikke være i strid med risikostyringsplanen, hvilket også er lagt til grund for udarbejdelsen af henholdsvis den kommunale risikostyringsplan og kommuneplanen.