Kolding Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) vurderet, at kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering.
Kommuneplantillægget udarbejdes sideløbende med udarbejdelsen af en ny lokalplan. Derfor er der udført én samlet miljørapport, som redegør for planlægningens sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet.
Miljørapporten offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillægget og lokalplanen, og findes her.
Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget offentliggøres den sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensynene er integreret i planen og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet, er taget i betragtning, samt hvorfor planen er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været belyst, og hvordan de væsentlige indvirkninger på miljøet vil blive overvåget.