Anden planlægning

Statslige anlæg

En del af planområdet er omfattet af det statslige højspændingsnet, da området gennemskæres af 400 kV ledninger og master.
Planområdets grænse mod syd og øst følger den Sønderjyske Motorvejs vejbyggelinje.

Grundvandsinteresser

Plantillæggets område ligger inden for et område med drikkevandsinteresser (OD), nitratfølsomt indvindingsopland (NFI), indvindingsopland, grundvandsdannende opland samt et område der af Kolding Kommunes zonering af grundvandssårbarhed er vurderet med prioritet 1 (mest sårbar ift. vandindvinding til drikkevand).

Ifølge Vandområdeplaner 2021-2027 findes der flere grundvandsforekomster inden for plantillæg 4 i området, bestående af to terrænnære, en regional og fire dybe forekomster. Alle forekomster har målsætningen god kvantitativ og god kemisk tilstand.

De to terrænnære og den regionale forekomst(-er) har alle god kvantitativ tilstand med ringe kemisk tilstand på grund af nitrat og pesticider.

Plantillæggets område er tænkt anvendt til lager- og logistikvirksomhed med tilhørende administration og laboratorie, med både oplag udendørs og indendørs, samt batteripark (BESS-anlæg) på et ikke permeabelt underlag, og der vil ikke foregå grundvandstruende aktiviteter inden for området.

Overfladevand fra køre- og parkeringsarealer inden for planområdet må ikke nedsives og skal ledes bort fra området. For at afbøde reduktion af grundvandsdannende arealer på grund af befæstelse af disse skal vand fra ikke befæstede arealer og tagvand nedsives lokalt i planområdet.

Tagarealerne må ikke beklædes med bitumenholdige materialer eller andet, der ved nedsivningen kan tilføre uønskede stoffer til grundvandet.

Det vurderes samlet, at plantillægget ikke vil forringe den nuværende grundvandstilstand eller hindre målopfyldelsen for grundvandsforekomsterne inden for plantillæggets område.
Det aktuelle planområde er ikke omfattet af den tidligere grundvandsredegørelse for kommuneplan 2017-2029. Som bilag til dette kommuneplantillæg vedlægges derfor en supplerende 
grundvandsredegørelse, der omhandler planområdet.

Desuden er forhold vedrørende grundvand nærmere beskrevet og vurderet i miljørapport.

Konklusionen fra den supplerende grundvandsredegørelse:

Planarealet er beliggende inden for indvindingsopland til to vandværker og inden for et nitratsårbart indvindingsopland (NFI). Kolding kommunes sårbarhedsvurdering ift. drikkevandsinteresser viser at området er sårbart og har et højt beskyttelsesprioriteret.

Selvom det primære grundvandsmagasiner i området kunne forventes at være godt beskyttet af hhv. ca. 15 og 25 meter moræneler, kan der være forstyrrelser i de geologiske formationer pga. isens bevægelser og hydraulisk kontakt mellem magasinerne kan forekomme.

Området er samtidig udpeget som et grundvandsdannende område. Der vil derfor mindskes dannelse af grundvand til magasinerne fra området, når disse områder bliver befæstet. Dette vurderes dog ikke at udgøre en væsentlig indvirkning på grundvandsressourcen da befæstelsesgraden holdes på max. 50% og tagvand nedsives lokalt. 

Det vurderes, ud fra en helheds betragtning, at arealudlægget til det ønskede formål vil være uproblematisk og er foreneligt med Vandplan 2021-2027 for området når dette sker på grundvandsbetingelser. Der må derfor bl.a. ikke ske nedsivning af overfladevand fra køre- og parkeringsarealer samt batteripark (BESS) og lignende tekniske anlæg men kun fra ubefæstede grønne arealer. Nedsivning af tagvand fra ikke bitumen-belagte tage må også tillades.

 

International naturbeskyttelse

På baggrund af Habitatdirektivet har Kolding Kommune foretaget en vurdering af, om lokalplanen kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder) samt dyre- og plantearter oplistet på habitatdirektivets bilag IV (de såkaldte bilag IV-arter).

Der er ca. 9 km til nærmeste Natura 2000-område. Det er Natura 2000-område nr. 112 ”Lillebælt”, som omfatter habitatområde H96 og fuglebeskyttelsesområde F47 . Inden for en afstand af 11 km ligger yderligere et Natura 2000-område, som er nr. 226 ”Svanemose”, som omfatter habitatområde H250, og fuglebeskyttelsesområde F120.

I forbindelse med erhvervsområdet vil der ikke ske arbejde, udledninger eller emissioner, som vurderes at kunne påvirke de nærmeste Natura 2000-områder. Og på grund af afstanden og erhvervsområdets karakter vurderes det usandsynligt, at der kan ske væsentlig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget. Natura 2000 vurderes derfor ikke yderligere i miljørapporten.

Det vurderes grundet afstanden, at lokalplanen og lokalplanens karakter at planlægningen ikke vil have en negativ indflydelse på Natura 2000-områderne.

Endvidere har kommunen vurderet om lokalplanområdet kan være levested for arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, der indeholder fuglearter, som er beskyttet uden for fuglebeskyttelsesområderne. Det vurderes at ingen af arterne på bilag 1, under normale forhold vil have leve-, yngle- eller rastested inden for lokalplanområdet.

Kolding Kommune har i forbindelse med miljøvurderingen af projektet fået kendskab til, at et levende hegn inden for lokalplanområdet kan være egnet levested for markfirben, der er registreret på et overdrevsareal, som ligger i tilknytning til lokalplanområdet. Endvidere er der inden for lokalplanområdet fundet flere områder, som vurderes egnet som potentielt fouragerings- og rasteområde for padder, beskyttet via bilag IV.

Kolding Kommune er derudover blevet bekendt med, at der inden for planområdet ikke er fundet træer med hulheder, der er egnede som ynglekolonier eller vinterrast for flagermus. Det er dog sandsynligt at der fouragere flagermus i området omkring mosen.

Hensynene, herunder afstandskrav, paddehegn m.v., som skal tages if. til beskyttelse af bilag IV-arterne er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten. Miljørapporten er baseret på gennemførte feltbesigtigelse.

De hensyn som miljørapporten anbefaler, er indarbejdet i lokalplanen, hvorfor lokalplanen ikke vurderes at påvirke bilag 4 arter.

Det vurderes, at lokalplanen ikke vil påvirke internationalt beskyttede arter, herunder også diverse småfugle beskyttet via Bernkonventionen.

Vandplanlægning

Nordvest for omhandlende planområde løber et privat vandløb (tilløb til Donsrod Å), der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Strømningsveje viser, at overfladevand fra planområdet vil afvande til dette vandløb. Vandløbet løber i en markeret slugt, og vurderes at være robust med gode fysiske forhold og et godt fald. Vandløbet er i opstrøms ende ikke miljømålsat, men har længere nedstrøms krav om god økologisk tilstand. Vandløbet har på den miljømålsatte strækning en ukendt økologisk tilstand i forhold til planter, bentiske alger samt kemisk tilstand. Tilstanden for smådyr er moderat og tilstanden for fisk er dårlig. Det der giver den dårlige økologiske tilstand for vandløbet, er således manglen på fisk.

Det vurderes ikke at være den hydrauliske belastning fra de eksisterende udledninger, der er skyld i vandløbets dårlige økologiske tilstand, men derimod spærringen ved Harteværket, der gør, at ørreder ikke kan passere til Donsrod Å og tilløb. Den moderate tilstand i forhold til smådyr vurderes ikke udelukkende at komme fra de eksisterende store udledninger bl.a. fra motorvejen, men også fra industriområdet, der til tider bidrager med vand af svingende kvalitet. Det vurderes, at de gode fysiske forhold i vandløbet gør, at der er mulighed for at opnå målopfyldelse i forhold til planter.

I forbindelse med lokalplanlægningen for området reserveres den nødvendige plads til et regnvandsbassin. Ved at etablere et regnvandsbassin, der sikrer at tag- og overfladevandet forsinkes inden udledning, vil de gode fysiske forhold kunne bibeholdes, og bassinet sørger yderligere for rensning af tag- og overfladevandet før udledning. Etablering af bassin med rensning og forsinkelse vurderes således ikke at medføre en forringelse af det miljømålsatte vandløbs tilstand eller at kunne hindre opfyldelsen af det fastlagte miljømål.

 

Havstrategi

Danmarks Havstrategi fastsætter mål og indsatser for at opnå eller fastholde en god miljøtilstand i havets økosystemer i overensstemmelse med EU’s havstrategidirektiv, som er implementeret i lov om havstrategi. I Havstrategi II (2018-2024) defineres god miljøtilstand ud fra 11 kvalitative deskriptorer, som samlet set bidrager til at sikre en sund økologisk balance i havmiljøet. Disse deskriptorer omfatter:

  1. Biodiversitet
  2. Ikkehjemmehørende arter
  3. Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
  4. Havets fødenet
  5. Eutrofiering
  6. Havbundens integritet
  7. Hydrografiske ændringer
  8. Forurenende stoffer
  9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
  10. Affald
  11. Undervandsstøj

Planområdet ligger mindst 3,8 km fra nærmeste havområde (Kolding Fjord), hvilket betyder, at flere af deskriptorerne ikke er direkte relevante for denne plan. Det gælder især deskriptorerne om ikke-hjemmehørende arter, erhvervsmæssig udnyttelse af fiskebestande, havbundens integritet, forurenende stoffer i konsum, marint affald og undervandsstøj.

Dog afvander planområdet til vandløbssystemer, der via Kolding Fjord og Lillebælt i sidste ende udmunder i Kattegat, hvilket betyder, at den fremtidige anvendelse af området potentielt kan påvirke deskriptorer som:

Biodiversitet i både vandløb og havmiljø

Arters levevilkår og udbredelse

Havbundens integritet, hvis sedimenttransport ændres

Forurenende stoffer, der kan transporteres via vandløbene til havmiljøet

Som beskrevet under vandplanlægning så hindrer kommuneplantillægget ikke tiltag, der sikrer rensning af overfladevand fra planområdet, inden det udledes til de berørte vandforekomster. De konkrete tiltag og de potentielle påvirkninger af deskriptorerne kan dog ikke vurderes endeligt på det nuværende overordnede planniveau, men må afvente de konkrete valg i forbindelse med lokalplanlægning og de konkrete projekter med de fornødne tilladelser. 

En realisering af planen vurderes derfor hverken at forringe eller hindre målopfyldelse i havmiljøet eller at være i strid med retningslinjerne i indsatsprogrammet, som beskrevet i havstrategien.