International naturbeskyttelse
På baggrund af habitatdirektivet har Kolding Kommune foretaget en vurdering af, om kommuneplantillægget kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder) samt dyre- og plantearter oplistet på habitatdirektivets bilag IV (de såkaldte bilag IV-arter) og på bilag til Bernkonventionen.
Nærmeste Natura 2000-område er ”Lillebælt”, som ligger 6 km fra planområdet. Det vurderes grundet afstanden, at planlægningen ikke vil have en negativ indflydelse på Natura 2000-området.
Kort med beliggenhed af planområdet i forhold til Natura 2000-områder.
Kolding Kommune har fået foretaget en undersøgelse af forekomsten af flagermus i nærheden af området omfattet af dette tillæg til kommuneplanen. Med lytning i juni og august 2023 blev der påvist forekomst af flere flagermusarter. Med Lokalplan 0415-11 fulgte en miljørapport, hvor planlægningens sandsynlige påvirkning af flagermus belyses nærmere.
Den staldbygning, hvor der den gang var registreret flagermus, er nu revet ned i overensstemmelse med gældende regler vedrørende flagermus herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven og artsfredningsbekendtgørelsen og under hensyntagen til forekomster af flagermus.
Lokalplanen sikrer bevarelse af to store gamle træer, som vurderedes at have stor værdi for flagermus foruden biodiversitetsmæssig værdi i øvrigt. Det levende hegn langs lokalplanområdets sydlige grænse vurderedes at kunne udgøre en ledelinje for flagermus og sikres bevaret med lokalplanen. Også skovbrynet nord for lokalplanområdet vurderedes at udgøre både en ledelinje og et fourageringsområde for flagermus. Lokalplanen udlægger derfor bufferzoner omkring beplantningen, der skal friholdes for bebyggelse og lysforurening af hensyn til flagermus. Nærværende tillæg til kommuneplanen ændrer ikke ved disse bestemmelser.
Kolding Kommune har ikke kendskab til forekomst af andre bilag IV-arter end flagermus i området og det vurderes, at planlægningen ikke vil skade yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Det kan dog ikke udelukkes, at bilag IV-arter med tiden kan indfinde sig i området. Der skal derfor inden påbegyndelse af aktiviteter, som nybyggeri o.a., laves en konkret vurdering af, om projektet eller aktiviteten kan påvirke bilag IV-arter.
Sammenfattende vurderes det, at vedtagelsen af kommuneplantillægget ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, fuglebeskyttelsesdirektiver eller Bernkonvektionen . Det vurderes ligeledes, at kommuneplantillægget hverken i sig selv eller i forbindelse med andre lokalplaner vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter eller andre beskyttede arter.
Vandplanlægning
Kommunen har foretaget en vurdering af konsekvenserne ved udledning af overfladevand fra planområdet, herunder i forhold til målsatte vandløb og søer. Der er i gældende lokalplan sikret, at der er plads til et regnvandsbassin med en tilstrækkelig størrelse. Dette sikrer rensning og forsinkelse før udledning til Apotekergrøften. Da det samlede befæstede areal ikke ændres væsentligt, vil dette stadig være gældende ved vedtagelse af tillæg til kommuneplanen. Udledningstilladelsen der er givet, vil heller ikke blive ændret i forhold til den nye planlægning. Dette medfører at realisering af planlægningen ikke vurderes at medvirke til ændringer i forhold til udledning af tag- og overfladevand og derfor vurderes planlægningen ikke at påvirke Apotekergrøftens mulighed for målopfyldelse.
I forhold til grundvandsforekomster skal oplyses, at der ved Bøgehøjgård er terrænnære og regionale grundvandsforekomster. Der er ingen dybe grundvandsforekomster det pågældende sted.
Den kvantitative tilstand er god i både terrænnære og regionale grundvandsforekomster, mens den kemiske tilstand er ringe i både terrænnære og regionale grundvandsforekomster. Den ringe tilstand skyldes fund af pesticider.
Benyttes der ikke pesticider ved Bøgehøjgård forringes grundvandsforekomsternes tilstand ikke yderligere.
Havstrategi
Danmarks Havstrategi fastsætter mål og indsatser for at opnå eller fastholde en god miljøtilstand i havets økosystemer i overensstemmelse med EU’s havstrategidirektiv, som er implementeret i lov om havstrategi. I Havstrategi II (2018-2024) defineres god miljøtilstand ud fra 11 kvalitative deskriptorer, som samlet set bidrager til at sikre en sund økologisk balance i havmiljøet. Disse deskriptorer omfatter:
- Biodiversitet
- Ikkehjemmehørende arter
- Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
- Havets fødenet
- Eutrofiering
- Havbundens integritet
- Hydrografiske ændringer
- Forurenende stoffer
- Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
- Affald
- Undervandsstøj
Planområdet ligger mindst 5,4 km fra nærmeste havområde (Kolding Fjord), hvilket betyder, at flere af deskriptorerne ikke er direkte relevante for denne plan. Det gælder især deskriptorerne om ikke-hjemmehørende arter, erhvervsmæssig udnyttelse af fiskebestande, havbundens integritet, forurenende stoffer i konsum, marint affald og undervandsstøj.
Dog afvander planområdet til vandløbssystemer, der i sidste ende udmunder i Kattegat, hvilket betyder, at den fremtidige anvendelse af området potentielt kan påvirke deskriptorer som:
- Biodiversitet i både vandløb og havmiljø
- Arters levevilkår og udbredelse
- Havbundens integritet, hvis sedimenttransport ændres
- Forurenende stoffer, der kan transporteres via vandløbene til havmiljøet
Som beskrevet under vandplanlægning så hindrer kommuneplantillægget ikke tiltag, der sikrer rensning af overfladevand fra planområdet, inden det udledes til de berørte vandforekomster. De konkrete tiltag og de potentielle påvirkninger af deskriptorerne kan dog ikke vurderes endeligt på det nuværende overordnede planniveau, men må afvente de konkrete valg i forbindelse med lokalplanlægning og de konkrete projekter med de fornødne tilladelser.
En realisering af planen vurderes derfor hverken at forringe eller hindre målopfyldelse i havmiljøet eller at være i strid med retningslinjerne i indsatsprogrammet, som beskrevet i havstrategien.
