Grundvandsinteresser
Hele det fremtidige rammeområde 0715.E3 er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Rammeområdet ændres fra en anvendelse med kontor- og serviceerhverv samt lettere industri i miljøklasse 1-4 til en anvendelse med industri, transport- og logistikvirksomheder i miljøklasse 2-6, som potentielt kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Kommuneplantillægget har derfor supplerende bestemmelser, der gør opmærksom på dette og henviser til kommuneplanens generelle rammer vedrørende drikkevandsområder.
Der foreligger allerede en grundvandsredegørelse til Kommuneplan 2025-2036. Som bilag til dette kommuneplantillæg vedlægges en supplerende grundvandsredegørelse, der omhandler planområdet. Bilaget kan findes på følgende link: Bilag B - Supplerende grundvandsredegørelse
Desuden er forhold vedrørende grundvand nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten.
Nationale interesser
Planområdet er beliggende inden for opmærksomhedszonen omkring to produktions-, transport- og logistikvirksomheder af national interesse.
Planlægningen muliggør ikke etablering af miljøfølsom anvendelse inden for planområdet, som f.eks. boliger eller miljøfølsomme erhverv som kontorvirksomhed, liberale erhverv, hotelvirksomhed eller lignende inden for miljøklasse 1.
En realisering af plangrundlaget vurderes derfor ikke at medføre skærpede miljøvilkår for de to virksomheder.
Luftfoto, der viser afgrænsningen af kommuneplantillæggets område samt produktions-, transport- og logistikvirksomheder af national interesse med tilhørende opmærksomhedszone.
International naturbeskyttelse
Kolding Kommune har på baggrund af habitatdirektivet foretaget en vurdering af, om kommuneplantillægget kan medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og fuglebeskyttelsesområder) samt dyre- og plantearter oplistet på habitatdirektivets bilag IV (de såkaldte bilag IV-arter) og på bilag til Bernkonventionen.
Natura 2000-område
Der er ca. 10 km til nærmeste Natura 2000-område. Det er Natura 2000-område nr. 112 ”Lillebælt”, som omfatter habitatområde H96 og fuglebeskyttelsesområde F47.
En plan må ikke stride imod en Natura 2000-plan. Planlægningen vurderes at kunne gennemføres uden påvirkning på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura 2000-områder nr. 112 ”Lillebælt”, uden hindring af opfyldelse af bevaringsmålsætninger og uden skadelig virkning på Natura 2000-områdets integritet. Tilsvarende vil gælde for Natura 2000-områder i større afstand fra planområdet.
Forholdet vedr. Natura 2000 er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten.
Bilag IV-arter
Planområdet består overvejende af dyrkede marker med begrænsede naturværdier.
På baggrund af gennemførte feltundersøgelser og faglige vurderinger behandles og vurderes løvfrø, lille vandsalamander, stor vandsalamander og flagermus i miljørapporten. For øvrige arter omfattet af Habitatsdirektivets bilag IV samt rødlistede og fredede arter vurderes planområdet ikke at udgøre et egnet yngle- eller rasteområde.
Ved feltbesigtigelsen af planområdet blev der fundet én larve af lille vandsalamander i et § 3-beskyttet vandhul. Kommuneplantillægget hindrer ikke, at vandhullet (hvor larven af lille vandsalamander blev fundet) og et tilstødende eng- og moseområde samt læhegn bevares og beskyttes i den efterfølgende lokalplanlægning. I forbindelse med anlægsarbejder kan det sikres, ved brug af paddehegn, at lille vandsalamander ikke fanges i udgravninger eller begraves under arbejdet. Derfor vurderes den samlede økologiske funktionalitet for den lokale bestand af lille vandsalamander at kunne opretholdes på samme niveau som hidtil ved en realisering af planlægningen.
Veje mod syd, vest og øst om planområdet udgør væsentlige barrierer for padder. Derfor forventes stor vandsalamander – registreret ca. 910 meter sydvest for området – ikke at kunne sprede sig ind i planområdet. Det samme gælder andre padder fra områderne syd, vest og øst for planområdet.
Mod nord grænser planområdet op til det åbne land. Løvfrø er tidligere registreret i planområdets nordvestlige hjørne, og ca. 770 meter mod nord findes et større yngleområde for arten. De eksisterende læhegn i den nordvestlige del af planområdet vurderes at kunne fungere som potentielle rasteområder for løvfrø og andre padder, der eventuelt bevæger sig ind i området fra nord.
En realisering af kommuneplantillægget forudsætter ikke fældning af de eksisterende læhegn, men i forbindelse med en realisering af den efterfølgende lokalplanlægning (lokalplan 0715-36) vil en del af læhegnene og de potentielle rasteområder blive fjernet. Det kan påvirke løvfrø negativt, men ved anvendelse af afværgeforanstaltninger – herunder fjernelse af beplantning og træer uden for løvfrøens yngle- og rastesæson, sikring og bevarelse af de øvrige læhegn, hvor padderne potentielt raster, samt etablering af funktionsdygtige erstatningshabitater, faunapassager og brug af paddehegn i anlægsfasen – kan risikoen for individdrab reduceres, og mulighederne for raste og spredning opretholdes. Derfor vurderes den samlede økologiske funktionalitet for den lokale bestand af løvfrø at kunne opretholdes på samme niveau som hidtil ved en realisering af planlægningen.
Vurderingen for løvfrø anses også at være dækkende for øvrige arter af padder, der eventuelt kunne bevæge sig ind i området fra nord. Disse arter lever i de samme typer af levesteder, påvirkes af de samme indgreb og har lignende økologiske krav og sårbarhed. På den baggrund behandles padderne samlet. Den samlede økologiske funktionalitet for de lokale bestande vurderes at kunne opretholdes på samme niveau som hidtil ved en realisering af planlægningen.
I forhold til bilag IV-arten flagermus viser resultaterne af en akustiske monitering, at planområdet rummer en lokal og stabil bestand af dværg- og pipistrelflagermus, som udgør langt størstedelen af den registrerede flagermusaktivitet. Begge arter udviser tydelig jagtadfærd og høj aktivitet umiddelbart efter solnedgang, hvilket indikerer, at de opholder sig tæt på planområdet og aktivt udnytter læhegn og småstrukturer i området som fourageringshabitat. Der blev endvidere registreret enkelte jagtsekvenser fra brunflagermus.
De øvrige registrerede flagermusarter forekommer kun med meget lav aktivitet. Der er ikke observeret adfærd, der indikerer, at planområdet fungerer som egentligt yngle-, raste- eller jagtområde for disse arter. Således vurderes vand-, dam-, trold-, syd- og langøret flagermus primært at benytte området til passage og pendling.
De åbne markflader i planområdet vurderes ikke at være relevante habitater for de ovennævnte otte registrerede flagermusarter.
En realisering af kommuneplantillægget forudsætter ikke nedrivning af bygninger og fjernelse af buske og træer, men en realisering af den efterfølgende lokalplanlægning (lokalplan 0715-36) indebærer, at alle bygninger i planområdet nedrives, og at en del af områdets beplantning og træer fjernes. Ud fra en worst-case-betragtning baseret på baggrund af en besigtigelse af områdets bygninger og beplantning vurderes realiseringen at medføre fældning af ét træ, der fungerer som yngle- eller rastelokalitet for dværg- og pipistrelflagermus, samt nedrivning af tre bygninger, der fungerer som sporadiske og midlertidige dagsraststeder for de samme arter. Endvidere vil en del af den eksisterende beplantning, der fungerer som fourageringshabitater for pipistrel-, dværg- og brunflagermus og som ledelinjer for samtlige otte registrerede flagermusarter, blive fjernet.
Isoleret set vil dette medføre en væsentlig påvirkning af pipistrel-, dværg- og brunflagermus. Det ligger dog også inden for planlægningens udfaldsrum, at påvirkningen af pipistrel-, dværg- og brunflagermus kan nedbringes, når de anførte afværgeforanstaltninger – herunder fjernelse af træ og bygninger uden for yngle- og rastesæson, kompenserende tiltag ved fjernelse af flagermustræ, bevarelse af store dele af de eksisterende læhegn, etablering af ny beplantning samt sikring af beskyttelseszoner omkring relevante strukturer som vandhuller, vandløb, læhegn og ny beplantning med tilhørende beskyttelse mod lysforurening – finder anvendelse. Afværgetiltagene reducerer risikoen for individdrab og sikrer fortsatte muligheder for yngle- og rastelokaliteter samt fouragering og spredning i området.
Eventuelle midlertidige tab af fødesøgningsområder forventes hurtigt at kunne genoprettes gennem tilbageværende refugier og ny beplantning, som sikrer fortsatte fourageringsmuligheder. Lokalområdet rummer samtidig flere alternative opvarmede og uopvarmede bygninger af tilsvarende karakter, som de, der nedrives. De vurderes at kunne fungere som sporadiske og midlertidige rastelokaliteter for arterne.
På den baggrund vurderes den samlede økologiske funktionalitet for de lokale bestande af pipistrel-, dværg- og brunflagermus at kunne opretholdes på mindst samme niveau som hidtil ved en realisering af planlægningen.
Planlægningen vurderes ikke at have en større negativ effekt på vand-, dam-, trold-, syd- og langøret flagermus, da de overordnede ledelinjer i øst-vest-gående retning, som disse arter anvender, bevares. Disse arter vil således fortsat kunne benytte planområdet som passage- og pendlingskorridor mellem mere værdifulde habitater i det omkringliggende landskab.
Forholdet til bilag IV-, rødlistede og fredede dyrearter er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten.
Vandplanlægning
Vandområdeplanerne fastsætter målsætninger for at forbedre det danske vandmiljø i kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EUs vandrammedirektiv, der er implementeret i lov om vandplanlægning.
I Vandområdeplan 2021-2027 for Jylland og Fyn ligger planområdet inden for hovedopland 1.11 Lillebælt/Jylland.
Overfladevand fra planområdet vil skulle afledes i forskellige retninger på grund af de naturlige oplandsskel i området. De specifikke vandområder, der indgår i vurderingen, omfatter Dons Bæk, Donsråd Å, Dons Søndersø, Harte Kanal (Vester Nebel Å), Stallerup Sø, Kolding Å, Kolding Fjord, jf. vandområdeplanerne 2021–2027.
Overfladevand
Kommuneplantillægget hindrer ikke tiltag, der sikrer rensning af overfladevand fra planområdet, inden det udledes til de berørte vandforekomster. En realisering af den efterfølgende lokalplanlægning (lokalplan 0715-36) forventes ikke at medføre tilstandsforringelse, risiko for manglende målopfyldelse eller hindringer for opnåelse af god økologisk eller kemisk tilstand i Donsråd Å eller de øvrige modtagervandområder.
Planlægningen indebærer fastsættelse af flere afbødende foranstaltninger, herunder krav om tæt membran i regnvandsbassiner, kontrolleret opsamling af overfladevand, faste belægninger ved oplagring af miljøfarlige stoffer samt forbud mod kobber og zink på bygningsdele. Den nuværende landbrugsdrift, hvor der anvendes pesticider og gødning, ophører. Det forventes at have en positiv effekt i området på vandmiljøet. Den ændrede afstrømning fra planområdet (ca. 0,9 l/s/ha) vurderes som minimal, da regnvandsbassiner etableres med vilkår, som sikrer, minimal hydraulisk påvirkning af de fysiske forhold. Samtidig bortledes vandet på en måde, så der sker rensning, iltning og minimal temperaturpåvirkning før udledning. Eventuelle fremtidige supplerende tiltag, som ikke kan sikres gennem planlægningen, så som åbning af vandløb og etablering af olieudskillere, kan yderligere understøtte vandmiljøets kvalitet. Planerne hindrer ikke etablering af disse tiltag.
På baggrund af ovenstående forventes en realisering af planlægningen heller ikke at påvirke tilstandskriterier eller miljømål for de relevante deskriptorer i Danmarks Havstrategi II. Planlægningen vurderes ikke at forsinke eller hindre opnåelse af god miljøtilstand i Kolding Fjord eller Østersøen.
Forhold vedrørende overfladevand er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten.
Grundvand
Grundvandet i planområdet er sårbart over for forurening, da området ligger inden for OSD, NFI og indvindingsoplande til almene vandværker. Kommuneplantillægget hindrer ikke tiltag, der sikrer grundvandet. En realisering af den efterfølgende lokalplanlægning (lokalplan 0715-36) indebærer fastsættelse af flere afbødende foranstaltninger, herunder krav om tæt membran i regnvandsbassiner, kontrolleret opsamling af overfladevand, faste belægninger ved oplagring af miljøfarlige stoffer samt forbud mod kobber og zink på bygningsdele. Den nuværende landbrugsdrift, hvor der anvendes pesticider og gødning, ophører, hvilket forventes at have en positiv effekt på grundvandets kemiske tilstand. På baggrund af dette vurderes planlægningen ikke at forringe den kemiske tilstand af de målsatte grundvandsforekomster, idet de fastsatte krav- og tærskelværdier ikke overskrides.
Planområdet er delvist udpeget som grundvandsdannende, og den øgede befæstelsesgrad på maksimalt 50 % vil reducere den lokale nedsivning. Samtidig vil håndtering af tag- og overfladevand via udledning af/fra bassiner føre til, at regnvand i vid udstrækning ledes uden om jordens naturlige magasiner. På lokalt niveau kan dette medføre en mindre reduktion i grundvandsdannelsen og en eventuelt lavere grundvandsstand i det terrænnære magasin i tørre perioder. Dog vil planlægningen ikke fjerne mere vand end, at der fortsat er vand til åer, søer og grundvandsafhængig natur, almen vandindvinding samt til andre formål. På oplandsniveau vurderes denne effekt dog at være ubetydelig, da de resterende ubebyggede arealer fortsat bidrager til grundvandsdannelsen. Samlet vurderes planlægningen ikke at ændre den kvantitative tilstand af de målsatte grundvandsforekomster.
Forhold vedrørende grundvand er nærmere beskrevet og vurderet i miljørapporten.