Med tillægget gives der mulighed for, at planområdet kan anvendes til område til offentlige formål med dag- og døgninstitutioner og uddanndelsesinstitutioner, samt muliggøre bebyggelsesprocent på 80, 2,5 etager, og bygningshøjde på maksimalt 11 meter.
Område afgrænsning
Tillæget til kommuneplan 2025-2036 udskiller en del af rammeområde 0311-B3 til rammeområde 0311-O4. Rammeområde 0311-O4 dækker over hele matr. nr. 840 og 841, Kolding Bygrunde, samt en del af 7000a, Kolding Bygrunde som Sct. Michaels Gade er beliggende i.
Rammeområde 0311-B3 omfatter et stort område for blandet boligbebyggelse, med rammer for bygningshøjder og bebyggelsesprocent. De specifikke rammer for 0311-B3 forbliver uændret med dette kommuneplantillæg, mens rammeområdets afgrænsning ændres således, at de områder, der omfattes af rammeområde 0311-O4 ikke er med i afgrænsningen for 0311-B3.
Endvidere fastholdes den supplerende anvendelsesbestemmelse information om, at området kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion.